Nehemias 13

1 På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde måtte få Adgang til Guds Menighed,

To na niah kaminawk hmaa ah Mosi ih cabu kroek o naah, Ammon kami hoi Moab kaminawk loe, Sithaw kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah athumsak han om ai, tiah tarik ih ca to a hnuk o;

2 fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.

tipongah tih nahaeloe nihcae mah Israel kaminawk to caaknaek hoi tui hoiah dawt o ai, Israel caanawk tangoeng hanah, Balaam to a tlai o; toe aicae ih Sithaw mah tangoenghaih to tahamhoihaih ah angcoengsak lat.

3 Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

Kaminawk mah Mosi ih kaalok to thaih o naah, athii kangbaeh kaminawk boih to Israel acaeng thung hoiah pahoe o.

4 Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija,

Hae hmuen om ai naah, qaima Eliashib loe aicae Sithaw im ih hmuenmae khenzawnkung ah oh moe, Tobiah hoi angkom kami ah oh;

5 ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.

Levinawk, laasah kaminawk, khongkha toep kaminawk hoi qaimanawk han paek ih tangqumnawk, canghum, hmuihoih, im han paek ih hmuenmaenawk, to pacoengah hato thungah maeto paek ih canghum, kangtha misurtui hoi situi suekhaih ahmuen to Tobiah hanah a paek.

6 Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,

To nathuem ah kai loe Jerusalem ah ka om ai, kai loe Babylon siangpahrang Artaxerxes, siangpahrang ohhaih saning qui thum, saning hnetto haih naah, siangpahrang khaeah kam laem ving; nasetto maw akra pacoengah, Jerusalem ah amlaem let hanah siangpahrang palung aduehaih to ka hak;

7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgårde,

Jerusalem ah ka caeh let naah ni, Eliashib mah Sithaw im thung ih akhaan to Tobiah hanah paek boeh ti, tiah a sak ih kahoih ai hmuen kawng to ka panoek vop.

8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret

Hae hmuen mah palung ang phuisak; to pongah Tobiah ih hmuennawk to imthung hoiah tasa bangah ka vah pae king.

9 og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

Imthung ciimcaisak hanah ka thuih pae; Sithaw im ih hmuennawk, paek ih canghumnawk hoi hmuihoihnawk to athung ah ka sueksak let.

10 Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;

Levinawk han paek koi cang to paek o ai pongah, Levinawk hoi laasah kaminawk loe angmacae lawk ah amlaem o boih boeh, tiah ka panoek.

11 så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem på deres Pladser.

To pongah ukkung angraengnawk to ka zoeh, Tipongah Sithaw im na pahnawt o sut loe? tiah ka naa; nihcae to nawnto amkhuengsak pacoengah, angmacae sak han koi tok to ka saksak boih.

12 Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forrådskamrene;

To pacoengah loe Judahnawk boih mah canghum, misurthaih hoi situinawk to, hato thungah maeto, hmuenmae suekhaih imthung ah a sin o.

13 og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden til deres Brødre.

Kai mah qaima Shelemiah, ca tarikkung Zadok hoi Levi kami Pedaiah cae to hmuenmae pakuemhaih im khenzawnkung ah ka suek; Mattaniah capa Zakkur, Zakkur capa Hanan to nihcae lawnkung ah ka suek; hae kaminawk loe oepthok kami ah oh o, angmacae nawkamyanawk hanah hmuenmae pazethaih loe nihcae ih tok ah oh.

14 Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!

Aw ka Sithaw, ka sak ih hae hmuen pongah, na pahnet hmah; ka Sithaw ih im hoi a toksah kaminawk hanah ka sak ih kahoih hmuen hae na tahmat pae ving hmah, tiah lawk ka thuih.

15 I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og andre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte Levnedsmidler.

To nathuem ah thoemto Judahnawk loe Sabbath niah, misurtui pasawh o, cang aah o moe, laa hrang nuiah phawh o sak; to pacoengah Sabbath niah, misurtui, misurthaih, thaiduet thaih hoi kalah thingthainawk to a lak o moe, Jerusalem ah a zawh o, tiah ka panoek; to pongah to niah hmuenmae zawh han ai ah acoehaih lok ka thuih pae.

16 Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.

Jerusalem ah kaom Tura kaminawk mah doeh tanga hoi kalah hmuennawk to Jerusalem ah phawh o moe, Sabbath niah Judah kaminawk khaeah a zawh pae o.

17 Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?

Judah ukkungnawk khaeah, tipongah hae baktih kahoih ai hmuennawk hae na sak o moe, Sabbath ni to nam hnong o sak loe?

18 Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!

Nam panawk mah to tiah hmuen sak o pong na ai maw, Sithaw mah hae baktih amtang amlaihaih hae aicae nui hoi vangpui nuiah phasak? Sabbath ni na aek o pongah, kanung aep palungphuihaih Israel kaminawk nuiah, na phak o sak let han vop maw? tiah ka zoeh.

19 Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på Sabbaten.

Sabbath phak tomhaih ni, Jerusalem khongkha ah khoving amtonghaih ni hoi kamtong Sabbath ni boeng ai karoek to, khongkhanawk to paong o hmah, khaa oh, tiah lok ka thuih pae; Sabbath niah vangpui thungah hmuenmae phawh o han ai ah, thoemto ka tamnanawk to khongkha ka toepsak.

20 Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,

Hmuenmae kaqan hoi zaw kaminawk loe, Jerusalem vangpui tasa bangah vaito maw, vai hnetto maw iih o.

21 advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.

To naah kai mah nihcae khaeah, Tipongah tapang taengah na iih o loe? Hmabangah hae baktih hmuen na sak o let nahaeloe, nangcae nuiah ban ka phok han, tiah ka naa. To ni hoi kamtong Sabbath niah angzo o ai boeh.

22 Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!

To pacoengah Levinawk khaeah doeh ciimcai oh loe, Sabbath ni ciim o sak hanah, khongkhanawk to toep oh, tiah ka thuih pae. Aw ka Sithaw, hae kawng pongah na pahnet hmah, kalen parai na palungnathaih hoiah na pathlung rae ah, tiah lawk ka thuih.

23 På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,

To nathuem ah, Judahnawk mah Ashod, Ammom hoi Moab nongpatanawk to zu ah lak o, tiah ka panoek.

24 talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.

Nihcae ih caanawk loe Judah lok kop o ai; ahap kaminawk mah Ashdod kaminawk ih lok to apeh o, kalah kaminawk ih lok maeto ni apaeh o.

25 Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!

Nihcae to ka zoeh moe, loksae ka bah; thoemto kaminawk to ka boh moe, thoemto kaminawk ih sam to ka taprawt pae: Na canunawk nihcae capa hanah paek o hmah; na capanawk han doeh nihcae ih canunawk to zu ah la pae o hmah.

26 Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!

Hae tiah zu lak pongah na ai maw, Solomon siangpahrang mah zaehaih to sak? Prae boih ah anih baktih kaom siangpahrang mi doeh om ai; anih loe angmah ih Sithaw mah palung pongah, Israel kaminawk nuiah siangpahrang ah suek; anih mataeng doeh acaeng kalah nongpatanawk mah zaehaih sak o sak.

27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?

Acaeng kalah nongpatanawk zu ah na lak o pongah, aicae ih Sithaw hmaa ah zaehaih na sak o boeh, hae baktih kalen zaehaih sak hanah, nangcae ih lok to ka tahngai o han maw? tiah Sithaw ih ahmin hoiah lokkamhaih ka saksak.

28 En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.

Qaima kalen koek, Eliashib capa Joiada ih capa maeto doeh, Horon acaeng Sanballat ih canu to zu haih pongah, anih to ka haek.

29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Leviternes Pagt!

Aw ka Sithaw, nihcae to pahnet hmah; nihcae mah qaima toksakhaih amhnong o sak boeh, qaima toksakhaih hoi Levi kami ah oh hanah lokmaihaih to amhnong o sak boeh.

30 Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver især havde.

Topongah Judah kaminawk loe acaeng kalah kaminawk thung hoiah ka pahoe moe, qaimanawk hoi Levinawk mah sak han koi tok to ka paek boih.

31 og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!

Atue phak naah, thingnawk hoi kathai tangsuek thingthainawk paek o hanah, ka thuih pae. Aw ka Sithaw, kahoih hmuen ka sak pongah, na pahnet hmah, tiah lawk ka thuih.