Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
Tehdy slyšel galilejský vládce Herodes Antipas vyprávění o Ježíšovi
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
a řekl svým dvořanům: „To musí být Jan Křtitel! Vstal z mrtvých, a proto dělá takové zázraky!“
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Před časem dal tento Herodes Jana zatknout a uvěznit.
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
Jan mu totiž vytýkal, že žije s Herodiadou, manželkou svého bratra Filipa.
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Herodes by se Jana rád zbavil, ale bál se, protože lidé v něm viděli proroka.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Na oslavě Herodových narozenin tančila dcera Herodiady a okouzlila Heroda tak,
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
že jí přísahal splnit každé přání.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
Herodiada navedla svou dceru a ta požádala: „Chci tady na míse hlavu Jana Křtitele.“
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
To bylo i na Heroda příliš. Nechtěl se však zostudit před hosty tím, že by zrušil svou přísahu.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Poručil proto, aby Jana sťali přímo ve vězení.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Jeho hlavu přinesli na míse tanečnici a ta ji donesla své matce.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Janovi žáci si vyžádali jeho tělo a pohřbili ho. Pak šli oznámit Ježíšovi, co se stalo.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Když to Ježíš slyšel, vstoupil do loďky a odplul na osamělé místo. Jakmile však lidé z okolí zjistili, kam jeho loďka míří, shromáždili se tam.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Když Ježíš vystoupil na břeh, čekaly ho již davy lidí. Měl s nimi soucit a uzdravil jejich nemocné.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
Večer za ním přišli jeho učedníci a řekli: „Už je pozdě a tady v pustině se nedá koupit nic k jídlu. Rozluč se s nimi, ať si mohou po vesnicích něco opatřit.“
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
Ježíš jim na to řekl: „Kam by chodili, dejte jim najíst vy!“
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
Namítli: „Vždyť tu máme všeho všudy pět chlebů a dvě ryby!“
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
„Přineste je sem, “vybídl je.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Potom řekl lidem, aby se usadili na trávě. A vzal těch pět chlebů a dvě ryby a poděkoval za ně Bohu. Pak ulamoval, dával učedníkům a ti rozdávali lidem.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Najedlo se tam dosyta pět tisíc mužů kromě žen a dětí. A ještě nasbírali plných dvanáct košů zbytků.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Hned potom Ježíš přiměl své učedníky, aby přepluli na druhý břeh, zatímco on propustí shromážděné lidi.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Když se zástupy rozcházely, vystoupil Ježíš na horu, aby se o samotě modlil. Strávil tam skoro celou noc.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Loď s učedníky stále nemohla dosáhnout druhého břehu, protože vítr hnal vlny proti ní.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
K ránu se Ježíš přiblížil k lodi po hladině jezera.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
Učedníci ho považovali za přízrak a vyděsili se.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
Ale Ježíš promluvil a uklidnil je: „Vzchopte se, to jsem já, nebojte se!“
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
Petr zvolal: „Pane, když máš takovou moc, rozkaž, ať přijdu k tobě po vodě!“
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
„Tak pojď!“řekl Ježíš. A tak Petr opustil loď a šel k Ježíšovi.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
Velké vlny ho však přece poděsily a začal se topit. „Pane, pomoz!“vykřikl.
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Ježíš ho rychle zachytil a řekl: „Kde je tvoje víra? Proč jsi pochyboval?“
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Vstoupili na loď a vítr se hned utišil.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
Učedníci před Ježíšem poklekli a vyznávali: „Ty jsi určitě Boží Syn!“
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Pak přistáli v genezaretském kraji.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Jakmile ho tamější lidé poznali, rozneslo se to po širokém okolí a odevšad k němu nosili nemocné.
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
Prosili ho, aby se mohli alespoň dotknout lemu jeho šatu. A kdo se dotkl, byl uzdraven.
