Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
Il se mit de nouveau à enseigner au bord de la mer. Une grande foule s'était rassemblée autour de lui, de sorte qu'il monta dans une barque sur la mer et s'assit. Toute la foule était à terre, au bord de la mer.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Il leur enseigna beaucoup de choses en paraboles, et leur dit dans son enseignement:
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
« Écoutez! Voici, le cultivateur est sorti pour semer.
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
Comme il semait, une partie de la semence tomba le long du chemin, et les oiseaux vinrent la dévorer.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
D'autres tombèrent sur le sol rocailleux, où il y avait peu de terre, et aussitôt elles poussèrent, parce qu'elles n'avaient pas de profondeur de terre.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Quand le soleil se leva, elle fut brûlée; et comme elle n'avait pas de racine, elle se dessécha.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
D'autres sont tombés parmi les épines; les épines ont poussé et l'ont étouffé, et il n'a pas donné de fruit.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
D' autres tombèrent dans la bonne terre et donnèrent du fruit, en grandissant et en s'accroissant. Les uns produisaient trente fois, les autres soixante fois, et d'autres cent fois plus. »
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Il dit: « Que celui qui a des oreilles pour entendre entende. »
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Lorsqu'il fut seul, ceux qui l'entouraient avec les douze l'interrogèrent sur les paraboles.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Il leur dit: « C'est à vous qu'a été donné le mystère du royaume de Dieu; mais pour ceux du dehors, tout se passe en paraboles,
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
afin que, voyant, ils ne voient pas, et qu'entendant, ils n'entendent pas, de peur qu'ils ne se convertissent et que leurs péchés ne leur soient pardonnés. »
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
Il leur dit: « Ne comprenez-vous pas cette parabole? Comment comprendrez-vous toutes les paraboles?
14 Sædemanden sår Ordet.
Le cultivateur sème la parole.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Ceux qui sont au bord du chemin sont ceux où la parole est semée; et quand ils ont entendu, aussitôt Satan vient et enlève la parole qui a été semée en eux.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
De même, ce sont ceux qui sont semés sur les rochers, qui, après avoir entendu la parole, la reçoivent aussitôt avec joie.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Ils n'ont pas de racines en eux-mêmes, mais ils sont éphémères. Quand l'oppression ou la persécution survient à cause de la parole, aussitôt ils chancellent.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
D'autres sont ceux qui sont semés parmi les épines. Ce sont ceux qui ont entendu la parole,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
mais les soucis du siècle présent, la séduction des richesses, et les convoitises qui s'introduisent, étouffent la parole, et la rendent infructueuse. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Ceux qui ont été semés dans la bonne terre, ce sont ceux qui entendent la parole, la reçoivent et portent du fruit, les uns trente fois, les autres soixante fois, les autres cent fois. »
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
Il leur dit: « Apporte-t-on une lampe pour la mettre sous un panier ou sous un lit? Ne la met-on pas sur un support?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Car il n'y a rien de caché, si ce n'est pour être connu, et il n'y a rien de secret, si ce n'est pour être mis en lumière.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Si quelqu'un a des oreilles pour entendre, qu'il entende. »
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
Il leur dit: « Prenez garde à ce que vous entendez. Avec quelque mesure que vous mesuriez, on vous mesurera, et l'on donnera davantage à ceux qui entendent.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Car celui qui a, on lui donnera davantage; et celui qui n'a pas, on lui enlèvera même ce qu'il a. »
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Il dit: « Le royaume de Dieu est semblable à un homme qui jette de la semence sur la terre,
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
qui dort et se lève nuit et jour, et dont la semence lève et croît sans qu'il sache comment.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
Car la terre porte du fruit d'elle-même: d'abord le limbe, puis l'épi, puis le grain entier dans l'épi.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Mais quand le fruit est mûr, aussitôt il met la faucille, car la moisson est arrivée. »
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Il dit: « Comment allons-nous comparer le Royaume de Dieu? Ou par quelle parabole l'illustrerons-nous?
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Il est semblable à un grain de sénevé qui, lorsqu'il est semé en terre, bien qu'il soit inférieur à toutes les graines qui se trouvent sur la terre,
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
mais qui, une fois semé, grandit et devient plus grand que toutes les herbes, et pousse de grandes branches, de sorte que les oiseaux du ciel peuvent se loger sous son ombre. »
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
C'est par de nombreuses paraboles de ce genre qu'il leur adressait la parole, selon qu'ils étaient capables de l'entendre.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Sans parabole, il ne leur parlait pas, mais il expliquait tout en privé à ses propres disciples.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
Ce jour-là, le soir venu, il leur dit: « Passons à l' autre rive. »
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
Laissant la foule, ils le prirent avec eux, tel qu'il était, dans la barque. D'autres barques étaient aussi avec lui.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
Une grande tempête de vent se leva, et les vagues frappèrent la barque, au point qu'elle était déjà remplie.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Lui-même était à l'arrière, endormi sur le coussin; ils le réveillèrent et lui demandèrent: « Maître, cela ne te fait-il rien que nous soyons en train de mourir? »
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Il se réveilla, menaça le vent, et dit à la mer: « Paix! Sois tranquille! » Le vent cessa et il y eut un grand calme.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Il leur dit: « Pourquoi avez-vous si peur? Comment se fait-il que vous n'ayez pas la foi? »
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Ils furent saisis d'une grande crainte et se dirent les uns aux autres: « Qui donc est celui-ci, pour que même le vent et la mer lui obéissent? »
