Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,
2 således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,
3 så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,
4 for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.
12 Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.
13 Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,
17 Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.
21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:
25 "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.
26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.
30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud."
For ingen ting er umulig for Gud.
38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd
42 og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?
44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.
46 Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,
47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu
- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.
59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.
60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.
61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:
68 "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!
69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av, (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
den ed han svor Abraham, vår far,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.
