Josua 9
1 Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,
Əmdi xundaⱪ boldiki, Iordan dǝryasining ƣǝrb tǝripidiki, yǝni taƣliⱪ rayondiki, Xǝfǝlaⱨ oymanliⱪidiki, Uluƣ Dengiz boyidiki, Liwanning uduliƣiqǝ sozulƣan barliⱪ yurtlardiki padixaⱨlar wǝ xuningdǝk Ⱨittiylar, Amoriylar, Ⱪanaaniylar, Pǝrizziylǝr, Ⱨiwiylar, Yǝbusiylarning padixaⱨliri bu ixtin hǝwǝr tapⱪanda,
2 samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.
ⱨǝmmisi bir bolup Yǝxua bilǝn Israilƣa ⱪarxi jǝng ⱪilƣili ittipaⱪlaxti.
3 Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,
Əmma Gibeon aⱨaliliri Yǝxuaning Yeriho bilǝn Ayiƣa nemǝ ⱪilƣinini angliƣanda,
4 greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler
ular ⱨiylǝ-mikir ixlitip, ɵzlirini [uzun] sǝpǝrdǝ bolƣandǝk kɵrsitip, exǝklǝrgǝ kona taƣar-hurjun bilǝn kona, yirtiⱪ-yamaⱪ xarab tulumlirini artip,
5 og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.
putliriƣa yamaⱪ qüxkǝn kona kǝxlǝrni kiyip, kona jul-jul eginlǝrni üstigǝ oriƣan idi; ular sǝpǝrgǝ alƣan nanlarning ⱨǝmmisi pahtilixip ⱪurup kǝtkǝnidi.
6 Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"
Ular Gilgal qedirgaⱨiƣa berip Yǝxuaning ⱪexiƣa kirip uning bilǝn Israillarƣa: — Biz yiraⱪ yurttin kǝlduⱪ; biz bilǝn ǝⱨdǝ tüzsǝnglar, dedi.
7 Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"
Lekin Israillar Ⱨiwiylarƣa jawab berip: — Silǝr bizning arimizda turuwatⱪan muxu yǝrliklǝr boluxunglar mumkin; undaⱪta biz silǝr bilǝn ⱪandaⱪmu ǝⱨdǝ tüzimiz? — dedi.
8 De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"
Ular Yǝxuaƣa: — Biz sening ⱪulliringmiz, dedi. Yǝxua ulardin: — Silǝr kim, ⱪǝyǝrdin kǝldinglar? — dǝp soridi.
9 Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,
Ular uningƣa jawab berip: — Sening ⱪulliring bolsa Pǝrwǝrdigar Hudayingning namini angliƣanliⱪi üqün naⱨayiti yiraⱪ yurttin kǝldi. Qünki biz Uning nam-xɵⱨritini wǝ Uning Misirda ⱪilƣan ⱨǝmmǝ ixlirini,
10 og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.
xundaⱪla Uning Iordanning u tǝripidiki Amoriylarning ikki padixaⱨi, yǝni Ⱨǝxbonning padixaⱨi Siⱨon bilǝn Axtarotta turuⱪluⱪ Baxanning padixaⱨi Ogⱪa nemǝ ⱪilƣinini angliduⱪ.
11 og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!
Xunga aⱪsaⱪallirimiz bilǝn yurtta turƣuqi ⱨǝmmǝ hǝlⱪ bizgǝ sɵz ⱪilip: — Ⱪolunglarƣa sǝpǝrgǝ lazimliⱪ ozuⱪ-tülük elip, berip Israillar bilǝn kɵrüxüp ularƣa: «Biz silǝrning ⱪulluⱪunglarda bolimiz; xunga biz bilǝn ǝⱨdǝ tüzünglar», dǝnglar, dǝp bizni ǝwǝtti.
12 Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;
Silǝrning ⱪexinglarƣa ⱪarap yolƣa qiⱪⱪan künidǝ biz sǝpirimiz üqün ɵyimizdin alƣan nan issiⱪ idi, mana ⱨazir u ⱪurup, pahtilixip ketiptu.
13 og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"
Bu xarab tulumliri bolsa xarab ⱪaqiliƣanda yengi idi, mana ǝmdi yirtilip ketiptu. Biz kiygǝn bu kiyimlǝr wǝ kǝxlǝr sǝpǝrning intayin uzunluⱪidin konirap kǝtti, — dedi.
14 Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.
Xuning bilǝn Israillar ularning ozuⱪ-tülükidin azraⱪ aldi, lekin Pǝrwǝrdigardin yol sorimidi.
15 Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.
Xundaⱪ ⱪilip, Yǝxua ular bilǝn sülⱨi tüzüp, ularni tirik ⱪoyuxⱪa ular bilǝn ǝⱨd baƣlidi; jamaǝt ǝmirlirimu ularƣa ⱪǝsǝm ⱪilip bǝrdi.
16 Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.
Ular ǝⱨdǝ baƣlixip üq kündin keyin, bu hǝlⱪning ɵzlirigǝ ⱪoxna ikǝnlikini, ɵzlirining arisida olturuxluⱪ ikǝnliki ularƣa mǝlum boldi.
17 Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.
Israillar sǝpirini dawamlaxturup üqinqi küni ularning xǝⱨǝrlirigǝ yetip kǝldi; ularning xǝⱨǝrliri Gibeon, Kǝfiraⱨ, Bǝǝrot bilǝn Kiriat-yearim idi.
18 Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;
Jamaǝtning ǝmirliri ilgiri Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning nami bilǝn ularƣa ⱪǝsǝm ⱪilƣan bolƣaqⱪa, Israillar ularƣa ⱨujum ⱪilmidi. Buning bilǝn pütkül jamaǝt ǝmirlǝr üstidin ƣotuldaxⱪili turdi.
19 men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.
Lekin ǝmirlǝrning ⱨǝmmisi pütkül jamaǝtkǝ: — Biz ularƣa Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning [nami] bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilip bǝrgǝqkǝ, ularƣa ⱪol tǝgküzǝlmǝymiz.
20 Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:
Biz ularƣa ⱪilƣan ⱪǝsǝmimiz tüpǝylidin, üstimizgǝ ƣǝzǝp qüxmǝsliki üqün ularni tirik ⱪalduruxmiz kerǝk; ularƣa xundaⱪ ⱪilmisaⱪ bolmaydu, dedi.
21 De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.
Andin ǝmirlǝr jamaǝtkǝ yǝnǝ: — Ularni tirik ⱪoyunglar; ⱨalbuki, ular pütkül jamaǝt üqün otun yarƣuqi wǝ su toxuƣuqilar bolidu, dedi. Bu ix ǝmirlǝr jamaǝtkǝ degǝndǝk boldi.
22 Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?
U waⱪitta Yǝxua ularni qaⱪirip ularƣa: — Silǝr arimizdiki yǝrliklǝr turup, nemixⱪa biz yiraⱪtin kǝlduⱪ, dǝp bizni aldidinglar?
23 Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"
Buning üqün silǝr ǝmdi lǝnǝtkǝ ⱪelip, aranglarda Hudayimning ɵyi üqün otun yaridiƣan wǝ su toxuydiƣan ⱪul boluxtin birǝr adǝmmu mustǝsna bolmaydu, — dedi.
24 De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.
Xuning bilǝn ular Yǝxuaƣa jawab berip: — Pǝrwǝrdigar Hudayingning Ɵz ⱪuli bolƣan Musaƣa ǝmr ⱪilip, barliⱪ zeminni silǝrgǝ berixkǝ, xundaⱪla zeminda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisini aldinglardin yoⱪitixⱪa wǝdǝ ⱪilƣanliⱪi ⱪulliring bolƣan peⱪirlarƣa eniⱪ mǝlum ⱪilindi; xunga biz silǝrning tüpǝylinglardin jenimizdin jǝzmǝn ayrilip ⱪalimiz dǝp wǝⱨimigǝ qüxüp, bu ixni ⱪilip salduⱪ.
25 Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"
Əmdi biz ⱪolungƣa qüxtuⱪ; nǝziringgǝ nemǝ yahxi wǝ durus kɵrünsǝ xuni ⱪilƣin, — dedi.
26 Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;
Yǝxua ǝnǝ xundaⱪ ⱪilix bilǝn ularni Israilning ⱪolidin ⱪutⱪuzdi; Israillar ularni ɵltürmidi.
27 men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.
Lekin xu küni Yǝxua Pǝrwǝrdigar tallaydiƣan jayda jamaǝt üqün wǝ Pǝrwǝrdigarning ⱪurbangaⱨi üqün ularni otun yarƣuqilar wǝ su toxuƣuqilar dǝp bekitti. Ular bügüngǝ ⱪǝdǝr xundaⱪ ⱪilip kǝlmǝktǝ.
