Johannes 12
1 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Peesaxıle yixhılle yiğna ögil I'sa Bet-Anyeeqa, Vuce hapt'ıynbışde yı'q'neençe üç'ür qı'ına Lazar eyxhene cigeeqa qarayle.
2 Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Maa'ad I'saynemee otxhuniy hele ıxha. Marteeyid sufranılqa otxhanan haqqa ıxha. Lazarır I'sayka sacigee sufrayne hiqiy-allanbışde yı'q'nee eyxhe.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Mayramee mane gahıl sura litralqa ələən, geed gıranın, yugun evanan q'ış alyaat'u, I'sayne g'elybışilqa k'ya'a. Qiyğa məng'ee cene ç'ərbışika Mang'un g'elybı mətta'a. Xavcad q'ışşıne evayn alyaat'a.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham:
I'sayne telebabışde sang'vee, Mana merıng'une xılyaqa qelesde Kariotğançena Yahudee eyhen:
5 "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?"
– Nya'a man q'ış xhebıd vəş dinarıs massa huvu, kar deşinbışis bit'al hidi'ı?
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Mang'vee man cuvab kar deşinbışda haa'ava deş eyhe, sixnariy ıxhayke eyhe. Mang'usqa pılnana q'utye quvu vooxhe, mang'veeyid cus ıkkanne karas mançe pıl alyaat'a ıxha.
7 Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
I'see eyhen: – Mana ı'ğiykar himee'e! Məng'ee man q'ış g'iyniyne yiğıs havacı ıxha. Məxür məng'ee Zı k'eyxhas ixhesın xhinnee qı'ı.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
Kar deşinbı gırgıne gahbışilycab şoka vuxhes, Zımee gırgıne gahbışil şoka ixhes deş.
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Gellesde Yahudeeşik'le I'sa maa'ar ıxhay ats'axhxhe. Manbı maqa I'sa g'acesvacar deş, Vucee hapt'ıynbışde yı'q'neençe üç'ür qı'ına Lazar g'aces abı.
10 Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
Lazarır-alla gellesde Yahudeeşe hapk'ın, I'says inyam hı'ı. Mançil-alla kaahinaaşin ç'ak'ınbışis Lazar gik'as ıkkiykan.
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Qinne yiğıl bayrameeqa abıyne gellesde insanaaşik'le I'sa İyerusalimeeqa ayresva g'ayxhı.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
Manbışe xurmayn bıtağbı alyaat'u ts'irbı ha'a, Mang'une ögilqa qığeebaç'e. Manbışe eyhen: – Hosanna! Rəbbine doyuka Qarıyng'us şukur vuxhena! İzrailyne Paççahıs şukur vuxhena!
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet:
I'see q'udux t'abal hav'u, çil ilexa. Mane karbışde hək'ee Muq'addasne Otk'unee inəxüd otk'un:
15 "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl."
«Sionna yiş, qimeeqən! İleeke, yiğna Paççah sa q'uduxul alixı vor qöö!»
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Ts'etta telebabışilqa vuççud hiyxhar deş. Allahee I'sa axtı qı'iyle qiyğa, Mang'une vuk'lelqa qadıynbı, telebabışe yik'el qalya'a. Mançine hək'ee ögilycadniy Muq'addasne Otk'uniybışee otk'un.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
I'see Lazar nyuq'vneençe qort'ul hapt'ıynbışde yı'q'neençe üç'ür qı'iyne gahıl, Mang'une hiqiy-alla sadıyne milletın mançina gaf haa'a.
18 Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Milletık'le I'see man əlaamat haguva g'ayxhı ıxha, mançil-allad millet Mang'une ögilqa adayle.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."
Mançil-alla Fariseyaaşe sana-sang'uk'le eyhen: – Vuççud yişde xılençe qöö deş. Gırgınbı Mang'uqab qihna əlyhəə!
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden.
Bayramıs İyerusalimqa ı'bəədatısva abıynbışde yı'q'nee Yunanarıb vuxhaynbı.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
Manbı Galileyayne Bet-Tsayda şahareençe eyxhene Filippne k'anyaqa hapk'ın, miz k'yaa'a: – Xərna, şak'le I'sa g'aces ıkkan.
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Filipp arı, Andreyk'le eyhen. Andreyir Filippır hapk'ın, mana gaf I'says haa'a.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
I'see alidghıniy qele: – İnsanne Duxayna axtı qexhena gah qabı.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Zı şok'le hək'en eyhe, sa suk ç'iyelqa g'a'aypxhı qidevk'eene, vuccab aaxva. Mana qivk'veeme, geed şagav hele.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
Cuna ı'mı'r vukkanang'vee, mana avaak'an haa'as. İne dyunyel cune ı'mrena hidyaa'ang'veeme, mana gırgıne gahbışis havaces. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Şavusiy Zas g'ullux haa'as vukkan, Zaqar qihna qoracen. Zı nyaa ixhee, Yizda nukarır maa'ar ixhes. Şavaayiy Zas g'ullux hav'u, Yizde Dekkeeyib mang'us hı'rmat haa'as.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Həşde Yizın yik' ulyoyk'al vod. Hucoo Zasse eyhes əxəyee? Deşxheene, «Dek, Zı ine gahıke g'attixhan he'evane!» eyhes? Zı ine gahınemeecar qarı.
28 Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
Dek, Yiğın do axtı qe'e! Manke xəənçe ses qayle: – Yizın do axtı qı'iyn, meedıd axtı qa'asın!
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham."
Maa'ab ulyobzurne sabaranbışe eyhen: – Xəybı g'əhətqı'. Mansanbışed eyhen: – Mang'uka malaaik yuşan hı'ı.
30 Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
I'see manbışis alidghıniy qele: – Man ses Yizdemee deş, vuşdemee qadı.
31 Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
İne dyunyeys məhkama alğahasda gah hipxhırna, in dyunye vuk'lek ıkkekkan iblis g'eheşşesda.
32 og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig."
Zı ooqa qa'amee, Zı gırgınbı Zalqa ts'ıts'a'as.
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
I'see mane cuvabıka Vuc nəxüriy qik'asva eyhe.
34 Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?" (aiōn g165)
Milletın Mang'us alidghıniy qele: – Şak'le Q'aanune g'ayxhiyn, Masixh gırgıne gahbışis axvas. Nya'a Ğu manke «İnsanna Dix ooqa qa'asva» eyhe? İna İnsanna Dix vuşune? (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
Manke I'see manbışik'le eyhen: – Sık'ınna gahnad Nur şol oğa ixhes. Nur vodnang'a iviykre, miç'axiyvalin şu uvqumaaqacen. Miç'axiyvalee iykarang'uk'le vuc nyaqa ark'ıniy ats'a eyxhen deş.
36 Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Nur vodnang'a Nurus inyam he'e, şu Nurun dixbı vuxhecenva. I'see manva uvhuyle qiyğa, mançe ark'ın dyugulexhena.
37 Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham,
I'see manbışde ögil manimeen əlaamatbı hagveeyid, manbışe Mang'ulqa inyam ha'a deş.
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?"
Man karbı, Yeşaya peyğambaree uvhiynbı xhinne, eyxhe: «Rəbb, şi uvhuynçilqa şavaane inyam hı'ı? Şavusne Rəbbina guc gyaagu?»
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Manbışisse inyam ha'as əxə deşdiy, Yeşaya peyğambaree menne cigee inəxüd uvhuva:
40 "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
«Allahee manbışin uleppı bı'rq' qı'ı, yik'bıd g'ayelqa sak'al hı'ı, uleppışika g'ımececenva, yik'bışisıd haymeexhecenva, Mang'ulqab sivmiyk'alcen manbı yug qee'eva».
41 Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
Yeşayayk'le I'sayna axtıvalla g'avcuynçil-alla, man cuvab uvhu Mang'une hək'ee yuşan hı'ı.
42 Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Ç'ak'ınbışde geebınbışe I'salqa inyam he'eeyid, man manbışe ats'axhya'a deş. Fariseyaaşe co sinagogeençe g'e'eebaşeva, manbı qəvəyq'ən vooxhe.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Manbışis Allahee deş, insanaaşe cos q'iymat huvu vukkiykan.
44 Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig,
I'see axtıda eyhen: – Zalqa inyam ha'ang'vee Zalqa deş, Zı G'axuvuyng'ulqa inyam ha'a.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Zı g'eceng'uk'le Zı G'axuvuna g'ece.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket.
Zalqa inyam ha'ana vuşucar miç'axiyvalee ımaxvacenva, Zı dyunyelqa Nur xhinnee qarı.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Şavuk'leyiy Zı uvhuyn g'ayxhı man hidi'ı, Zı mana muhaakima ha'as deş. Zı dyunye muhaakima ha'asva deş, man g'attixhana'asva qarı.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag.
Zı əq'əna qı'ına, Yizın cuvab k'ane qıdya'ana sa karan muhaakima ha'as. Manıd Zı uvhuyn cuvab vod. Nekke qiyğiyne yiğıl mana mançin muhaakima ha'as.
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Zı Zaled-alqa deş uvhu, Zı g'axuvuyne Dekkee hucooyiy eyhesva, nəxüdiy eyhesva Zalqa əmr hav'u.
