Johannes 10
1 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke går inn i fårestien gjennem døren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en røver;
2 Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
men den som går inn gjennem døren, han er fårenes hyrde.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
For ham lukker dørvokteren op, og fårene hører hans røst, og han kaller sine får ved navn og fører dem ut.
4 Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Når han har fått alle sine får ut, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kjenner hans røst;
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
men en fremmed følger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes røst.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skjønte ikke hvad det var han talte til dem.
7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er døren til fårene.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
Alle de som er kommet før mig, er tyver og røvere; men fårene har ikke hørt dem.
9 Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
Jeg er døren; den som går inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne føde.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Tyven kommer bare for å stjele og myrde og ødelegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for fårene.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier fårene, han ser ulven komme, og forlater fårene og flyr, og ulven røver dem og jager dem fra hverandre;
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
for han er en leiesvenn, og fårene ligger ham ikke på hjerte.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for fårene.
16 Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Jeg har også andre får, som ikke hører til denne sti; også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og det skal bli én hjord, én hyrde.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for å ta det igjen.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til å sette det til, og jeg har makt til å ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Det blev atter splid iblandt jødene på grunn av disse ord,
20 Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor hører I på ham?
21 Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond ånd åpne blindes øine?
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
Jødene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!
25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gjør i min Faders navn, de vidner om mig;
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
men I tror ikke, fordi I ikke er av mine får.
27 Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Mine får hører min røst, og jeg kjenner dem, og de følger mig,
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
Min Fader, som har gitt mig dem, er større enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders hånd;
30 Jeg og Faderen, vi ere eet."
jeg og Faderen, vi er ett.
31 Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
Jødene tok da atter op stener for å stene ham.
32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?
33 Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
Jødene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gjør dig selv til Gud.
34 Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Jesus svarte dem: Står det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?
35 Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Når da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -
36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds Sønn?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
Gjør jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;
38 Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
men gjør jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skjønne og forstå at Faderen er i mig og jeg i ham!
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
De søkte da atter å gripe ham, men han slapp ut av deres hånd.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes først døpte og han blev der.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.
42 Og mange troede på ham der.
Og mange trodde på ham der.
