< Joel 1 >
1 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.
Hagi ama nanekea Ra Anumzamo'a Petueli ne'mofo Joeli asami'nea naneke.
2 Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?
Hagi ranra vahe'mota ama nanekea nentahinkeno, ama mopafima mani'naza vahe'motmanena ama ana nanekea antahiho. Tamagri knafine tamagehe'i knafinena, amanahu zana fore hu'neaza fore nehifi?
3 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.
Hagi tamagra ama ana nanekea mofavre'tamimofo zamasaminke'za, zamagra mofavre'zmia zamasami anante anante hu'za viho.
4 Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.
Hagi tra'zama akafri'za nenaza kenumo'zama nege'zama atrazama'a, magopima manumanu hu'za hare'za vanoma nehaza kenumo'za nazageno, zamagrama nege'za atrazama'a takaure takaure'ma hu'zama vano nehaza kenumo'za nazageno, atrazama'a ana maka zama vatri'zama nehana'ma nehaza kenutmimo'za ne'za erihana hu'naze.
5 Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.
Hagi aka tima neta neginagima nehaza vahe'mota otitma tamasunku hutma zavi krafa hiho. Na'ankure haganentake waini timo'a vagarenigeta mago'anena onegahaze.
6 Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.
Hagi tusi'a hanavenentake huno hampriga osu kenutmimo'za, sondia vahe'mo'za hate vazankna hu'za nagri mopafina mani vite'naze. Hagi ana kenutamimofona zamavemo'a a' laionimofo avekna hu'ne.
7 Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.
Ana hu'neankino waini hozani'a ne'za eri haviza nehu'za, fiki zafani'aramina ani anagazape atrere hu'naze. Ana nehu'za ana zafa akrutamina tavrofetre vagarazageno azankuna'aramimo'a efeke huvagare'ne.
8 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
Hagi tamagra mago mofa'mo ve erinaku hu'nea vemo frigeno, kento kukena hu'neno, nevenku zavi krafa hiankna huta zavira ateho.
9 Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.
Hagi Ra Anumzamofo mono nompima ofama hu witine waininena omanegahie. E'ina hanige'za Ra Anumzamofo eri'zama eneriza pristi vahe'mo'za tusi zavi krafa hugahaze.
10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.
Hagi hozamo'a haviza higeno, mopamo'a hagege higeno, witi ragamo'a ome haviza higeno, wainimo'a hagege higeno, olivi masavema eneriza zafamo'enena hagege hu'ne.
11 Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;
Hagi hozama erita nentaza vahe'mota tamagazegu hiho. Grepi hozafima eri'zama eneriza vahe'mota zavi krafa hiho. Na'ankure witine balimo'enena hozafina nena'a reontegeno hozamo'enena hagege hu'ne.
12 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:
Hagi waini nofimo'a hagege higeno, fiki zafama, pomigreneti zafama, deti zafama, epoli zafamo'zanena hagege hu'naze. Ana maka zafaramimo'a hagege higeno, vahe'mo'zama musema nehaza zamo'a vagare'ne.
13 Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.
Hagi pristi vahe'ma kre sramana vu itare'ma eri'zama eneriza vahe'mota tamasunku kukena hunetma zavi krafagea hiho. Anumzamofo eri'za vahe'mota tamasunku kukena hunetma kenage'enena maniho. Na'ankure tamagri Anumzamofo mono nompima ofama huntesaza wainine witinena omanegahie.
14 Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!
Hagi ke omente emente huta vahera ke hutru huta ne'zana a'o hutma nunamu hiho. Ranra vahetamina ke hutru huta, mika ama mopafima nemaniza vahera zamavareta Ra Anumzana tamagri Anumzamofo ra mono nompi marerita, Ra Anumzamofontega rankea huta kezatiho.
15 Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.
Knare osu kna fore hugahianki, kva hiho! Na'ankure Ra Anumzamo'ma knazama tami'sania knamo'a, hago kofta nehie. Ana knazamo'a Hihamu Hankave'ane Anumzamofontegati egahie.
16 Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?
Hagi tagra'a tavufinti negonkeno nezantimo'a vaganeregeno, musenkasema huta Anumzantimofo mono nompima mono'ma hunentona zamo'a vagare'ne.
17 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.
Hanki mopafima hankre'naza avimzamo'a, hagege huno nefrigeno, nezama vasagente nomo'a haviza nehanigeno, witima vasagente nomo'a haviza huno frugu vaziramine. Na'ankure witimo'a hagege huno haviza hu'ne.
18 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.
Hagi bulimakao afutamimo'za ne'zankura krafa nehu'za, ne'zama nesaza zankura hake'za vano nehazageno, sipisipi afu kevumo'zanena ne'zama nesnaza tra'zana omanege'za tusi zamagaku hu'naze.
19 Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;
Ra Anumzamokarega nagra nunamuna nehue. Na'ankure sipisipi afu'mo'zama nenaza trazana afeteno erihana nehuno, mika zafanena terasage vagare'ne.
20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.
Hagi afi zagagafa'moza tima nesaza zankura tusiza nehu'za Kagritega krafa nehaze. Na'ankure ana miko timo'a tane vagaregeno, maka avo'nona afe tevemo teno erihana hu'ne.