Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
