Job 40
1 Og HERREN svarede Job og sagde:
Tinovo’ Iehovà am’Iobe ty hoe,
2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!
Hatretrè’ ty mpandietse hao t’i El-Sadai? Manoiña, ry mpañeretse an’ Andrianañahareo.
3 Da svarede Job HERREN og sagde:
Nanoiñe Iehovà ami’ty hoe t’Iobe:
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
Intoy o tsy manjofakeo; ino ty hahatoiñako azo? Hampikapefe’ ty tañako ty vavako.
5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
Indraike ty nivolañeko fa tsy ho tovoñako; eka, indroe, fa tsy ho losoreko.
6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Aa le nanoiñe Iobe t’Iehovà boak’ an-talio ao, ami’ty hoe,
7 "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Midiaña hoe ondaty; hañontaneako le ihe ty hitaroñe amako.
8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
Hafote’o hao o zakakoo? Hamatse ahy irehe, hahazoa’o to?
9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
Amam-pitàñe manahake añ’Andrianañahare v’iheo? Mahafañotrok’ am-peo hambañ’ ama’e hao?
10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
Mihamina amañ’engeñe naho havañonañe; misaroña asiñe naho volonahetse;
11 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
Adoaño o habose’o mandopatseo; jilovo ze hene mpirengevoke vaho afotsaho.
12 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
Fonga rendreho ty mpibohaboha, le arèho; lialiao ambane o lo-tserekeo.
13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
Akafiro hitraofa’e an-debok’ ao; vahoro añ’etak’ ao o lahara’ iareoo.
14 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
Le hiantofako ama’o te mahafandrombak’ azo o fità’o havanao.
15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
Oniño hey ty Behemote, i naharoko fitseneañe ama’oy; mihinañe ahetse re manahake o añombeo.
16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
Heheke te am-poto-pe’e ao ty haozara’e, amo ozan-tro’eo ty hafatrara’e.
17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
Atora-kitsi’e hoe talý ty ohi’e; mifamanditse iaby o talin-ozan-toha’eo.
18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
Boda torisike o taola’eo, hoe tsotsò-by o kitso’eo
19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
Ie ty lohàñe amo satan’ añahareo; I namboatse azey ro mahafitotok’ ama’e am-pibara.
20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
Toe mamahan-kaneñe aze o vohitseo, amy fihisa’ o bibin-kivoke iabioy.
21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
Mandre ambane’ sohihy eo re, am-pipaliram-binda an-tane manginakinak’ ao.
22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
Mañalok’ aze ty talinjo’ o sohihio; miarikoboñ’ aze iaby o bararata añ’olon-dranoo.
23 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
Tsy ihondrahondrà’e ty fandipora’ i sakay; mahasibeke re ndra te isorotombaha’ Iordaney mb’am-bava’e.
24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
Eo hao ty hahatsepak’aze te mañente; eo hao ty hahafangirike i oro’ey hampikavitse aze?
