Job 40
1 Og HERREN svarede Job og sagde:
Et adjecit Dominus, et locutus est ad Job:
2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!
Numquid qui contendit cum Deo, tam facile conquiescit? utique qui arguit Deum, debet respondere ei.
3 Da svarede Job HERREN og sagde:
Respondens autem Job Domino, dixit:
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
Qui leviter locutus sum, respondere quid possum? manum meam ponam super os meum.
5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
Unum locutus sum, quod utinam non dixissem: et alterum, quibus ultra non addam.
6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Respondens autem Dominus Job de turbine, dixit:
7 "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et indica mihi.
8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
Numquid irritum facies judicium meum, et condemnabis me, ut tu justificeris?
9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
Et si habes brachium sicut Deus? et si voce simili tonas?
10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
Circumda tibi decorem, et in sublime erigere, et esto gloriosus, et speciosis induere vestibus.
11 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
Disperge superbos in furore tuo, et respiciens omnem arrogantem humilia.
12 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
Respice cunctos superbos, et confunde eos, et contere impios in loco suo.
13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
Absconde eos in pulvere simul, et facies eorum demerge in foveam.
14 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
Et ego confitebor quod salvare te possit dextera tua.
15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
Ecce behemoth quem feci tecum, fœnum quasi bos comedet.
16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
Fortitudo ejus in lumbis ejus, et virtus illius in umbilico ventris ejus.
17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
Stringit caudam suam quasi cedrum; nervi testiculorum ejus perplexi sunt.
18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
Ossa ejus velut fistulæ æris; cartilago illius quasi laminæ ferreæ.
19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
Ipse est principium viarum Dei: qui fecit eum applicabit gladium ejus.
20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
Huic montes herbas ferunt: omnes bestiæ agri ludent ibi.
21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
Sub umbra dormit in secreto calami, et in locis humentibus.
22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
Protegunt umbræ umbram ejus: circumdabunt eum salices torrentis.
23 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
Ecce absorbebit fluvium, et non mirabitur, et habet fiduciam quod influat Jordanis in os ejus.
24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
In oculis ejus quasi hamo capiet eum, et in sudibus perforabit nares ejus.
