Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Respondens autem Dominus Job de turbine, dixit:
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
[Quis est iste involvens sententias sermonibus imperitis?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et responde mihi.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Ubi eras quando ponebam fundamenta terræ? indica mihi, si habes intelligentiam.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Quis posuit mensuras ejus, si nosti? vel quis tetendit super eam lineam?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Super quo bases illius solidatæ sunt? aut quis demisit lapidem angularem ejus,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
cum me laudarent simul astra matutina, et jubilarent omnes filii Dei?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Quis conclusit ostiis mare, quando erumpebat quasi de vulva procedens;
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
cum ponerem nubem vestimentum ejus, et caligine illud quasi pannis infantiæ obvolverem?
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
Circumdedi illud terminis meis, et posui vectem et ostia,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
et dixi: Usque huc venies, et non procedes amplius, et hic confringes tumentes fluctus tuos.
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Numquid post ortum tuum præcepisti diluculo, et ostendisti auroræ locum suum?
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
Et tenuisti concutiens extrema terræ, et excussisti impios ex ea?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Restituetur ut lutum signaculum, et stabit sicut vestimentum:
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
auferetur ab impiis lux sua, et brachium excelsum confringetur.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Numquid ingressus es profunda maris, et in novissimis abyssi deambulasti?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Numquid apertæ sunt tibi portæ mortis, et ostia tenebrosa vidisti?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Numquid considerasti latitudinem terræ? indica mihi, si nosti, omnia:
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
in qua via lux habitet, et tenebrarum quis locus sit:
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
ut ducas unumquodque ad terminos suos, et intelligas semitas domus ejus.
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Sciebas tunc quod nasciturus esses, et numerum dierum tuorum noveras?
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Numquid ingressus es thesauros nivis, aut thesauros grandinis aspexisti,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
quæ præparavi in tempus hostis, in diem pugnæ et belli?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Per quam viam spargitur lux, dividitur æstus super terram?
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Quis dedit vehementissimo imbri cursum, et viam sonantis tonitrui,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
ut plueret super terram absque homine in deserto, ubi nullus mortalium commoratur;
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
ut impleret inviam et desolatam, et produceret herbas virentes?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Quis est pluviæ pater? vel quis genuit stillas roris?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
De cujus utero egressa est glacies? et gelu de cælo quis genuit?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
In similitudinem lapidis aquæ durantur, et superficies abyssi constringitur.
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
Numquid conjungere valebis micantes stellas Pleiadas, aut gyrum Arcturi poteris dissipare?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Numquid producis luciferum in tempore suo, et vesperum super filios terræ consurgere facis?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Numquid nosti ordinem cæli, et pones rationem ejus in terra?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Numquid elevabis in nebula vocem tuam, et impetus aquarum operiet te?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Numquid mittes fulgura, et ibunt, et revertentia dicent tibi: Adsumus?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Quis posuit in visceribus hominis sapientiam? vel quis dedit gallo intelligentiam?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Quis enarrabit cælorum rationem? et concentum cæli quis dormire faciet?
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
Quando fundebatur pulvis in terra, et glebæ compingebantur?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
Numquid capies leænæ prædam, et animam catulorum ejus implebis,
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
quando cubant in antris, et in specubus insidiantur?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Quis præparat corvo escam suam, quando pulli ejus clamant ad Deum, vagantes, eo quod non habeant cibos?]
