Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Elihu mah doeh,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
na zing kue raeh, kang patuek han, Sithaw zuengah lokthuih han ka tawnh.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Kangthla parai ahmuen hoiah palunghahaih to ka hak, kai sahkung loe toeng, tiah kam tuengsak han.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Tangtang ni amsawnlok ka thui mak ai; panoekhaih hoi akoep kami loe na taengah oh.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Khenah, Sithaw loe thacak, toe mi kawbaktih doeh khet patoekhaih tawn ai; anih loe thacakhaih, palunghahaih hoiah akoep.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Kahoih ai kami ih hinghaih to anih mah patawn pae ai, toe amtang kaminawk loe toenghaih hoiah lok a caek.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Anih loe katoeng kami to angqoi taak ai, siangpahrangnawk salakah anghnutsak, ue, nihcae to caksak poe moe, kasang ah atoengh tahang.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
Nihcae to qui hoiah pathlet o moe, pacaekthlaekhaih qui mah taoeng caeng nahaeloe,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Anih mah nihcae sethaih hoi sakpazae ih hmuennawk to thuih pae, nihcae amoekhaih to amtuengsak.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Thuitaekhaih lok tahngai koehhaih palungthin to paongh pae moe, kasae sakhaih caeh taak hanah a thuih pae.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Nihcae mah lok to tahngai o moe, a tok to sah o nahaeloe, hing thung khosakhoih o ueloe, kamongah om o tih.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Toe nihcae mah anih ih lok to tahngai o ai nahaeloe, sumsen hoi anghmaa o tih, panoekhaih om ai ah dueh o tih.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
Sithaw panoek ai angsahcop kaminawk loe palung thungah palungphui o; Anih mah qui hoi pathlet naah doeh tahmenhaih hni o ai.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Nihcae loe thendoeng nathuem ah duek o moe, kaciim ai kaminawk hoi nawnto a duek o.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Anih mah patangkhang amtang kaminawk to loisak, raihaih a tongh o naah thaih kophaih to a paek.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Anih mah loklam tamcaek ahmuen hoiah lam tamcaek kaom ai ahmuen kakawk ah na suem ueloe, na caboi nuiah caaknaek kahoih koimongah na patoemh pae tih.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Toe nang loe zaehaih pongah lokcaekhaih na tongh boeh; na sak ih zaehaih atho lokcaekhaih to na tong tih.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Palungphui pongah, danpaekhaih oh han ai ah acoe ah; akranghaih atho paek mang cadoeh na loih thai mak ai.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Nang raenghaih hmuenmae mah na bomh thai tih maw? Sui hoi na thacakhaih ah kaom pop parai hmuenmaenawk to na paek cadoeh, na bomh thai mak ai.
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Khoving to zing hmah; kaminawk loe aqum ah ni angmacae ohhaih ahmuen hoiah anghmat o.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Zaehaih thungah amlaem let han ai, acoe ah; patangkhanghaih pongah to hmuen to ni na koeh kue boeh.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Khenah, Sithaw loe a thacakhaih hoiah pakoeh ah oh boeh; anih baktih patukkung mi maw kaom?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Mi mah maw a caehhaih loklam anih han patuek vaih? To ai boeh loe mi mah maw sakpazaehaih na tawnh, tiah naa vaih?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Kaminawk loe a sak o ih hmuen to laasakhaih hoiah pakoeh o, nang doeh pakoeh toeng han pahnet hmah.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Kami boih mah anih toksakhaih to hnuk o; kami mah kangthla hoiah khen thai tih.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Khenah, Sithaw loe Len parai; anih to aicae mah panoek thai ai; anih hinghaih saningnawk doeh kroek thai ai.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Anih loe kaca tui to van ah azuh tahang moe, tamai to khotui ah angcoengsak;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
tamai thung hoiah tui to krak moe, kami nuiah pop parai kho to angzohsak.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Anih mah kawbangmaw tamai to anghaehsak moe, kawbangmaw ohhaih ahmuen hoiah khopazihsak, tiah panoek kami oh maw?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Khenah, anih loe a ohhaih ranuiah aanghaih to suek moe, kathuk koek tuipui talae doeh a kraeng khoep.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
To tiah kaminawk to lokcaek moe, kamthlai pokah caaknaek to a paek.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Tamai hoiah aanghaih to kraeng moe, patoep ih ahmuen to kah hanah lok a paek.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Anih ih khopazih tuen mah takhi sae song tih boeh, tiah panoeksak, maitaw mah doeh takhi sae song tih, tiah panoek.
