Job 33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
“Na afei, Hiob, tie me nsɛm; yɛ aso ma biribiara a mɛka.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Merebebue mʼano; me nsɛm aba me tɛkrɛma so.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Me nsɛm fi koma a ɛteɛ mu; na mʼano de ahonim pa ka nea minim.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
Onyankopɔn Honhom na abɔ me; Otumfo no home ma me nkwa.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Sɛ wubetumi a, ma me mmuae; siesie wo ho, na ka si mʼanim.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Wo ne me nyinaa yɛ pɛ wɔ Onyankopɔn anim; me nso wɔbɔɔ me fii dɔte mu.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Ɛnsɛ sɛ wusuro me, na ɛnsɛ sɛ me nsa yɛ den wɔ wo so.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
“Nanso woaka ama mate, mete saa nsɛm no, na wokae se,
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
‘Meyɛ kronkron na minni bɔne; me ho tew na afɔdi biara nni me ho.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Nanso Onyankopɔn anya me ho mfomso wafa me sɛ ne tamfo.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
Ɔde me nan hyɛ mpokyerɛ mu; na nʼani wɔ mʼakwan nyinaa so.’
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
“Nanso meka mekyerɛ wo se, eyi mu de woayɛ mfomso, efisɛ Onyankopɔn so sen ɔdesani.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Na adɛn nti na wunwiinwii hyɛ no sɛ ommua onipa nsɛm biara ana?
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
Nanso Onyankopɔn kasa wɔ akwan ahorow so, na ebia nnipa nte.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
Ɔkasa wɔ daeso ne anadwo anisoadehu mu, bere a nna afa nnipa na wɔada hatee wɔ wɔn mpa so no,
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
otumi kasa gu wɔn asom na ɔde kɔkɔbɔ yi wɔn hu,
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
sɛ ɔbɛdan onipa afi nneyɛe bɔne ho na watwe no afi ahantan ho,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
sɛ ɔmma ne kra nkɔ amoa mu na ɔnhwere ne nkwa wɔ afoa ano.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
Anaasɛ wotumi de mpa so yaw twe onipa aso nnompe mu yaw a ennyae da,
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
kosi sɛ ne kɔn nnɔ aduan na ne kra nso po aduan a ɛyɛ akɔnnɔ pa ara;
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
ɔfɔn yɛ basaa, na ne nnompe a anka ɛho akata no, ho da hɔ.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Ne kra bɛn ɔda, na ne nkwa bɛn owu abɔfo.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
“Nanso sɛ ɔbɔfo bi wɔ nʼafa sɛ odimafo a, ɛyɛ apem mu baako, na ɔbɛkyerɛ no nea eye ma no,
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
obehu no mmɔbɔ na waka se, ‘Munnyaa no na wankɔ ɔda mu; na manya mpatade ama no,’
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
afei ne were yɛ foforo sɛ abofra; na esi ne dedaw mu yɛ sɛ mmerantebere mu de.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Ɔbɔ Onyankopɔn mpae na onya adom fi ne hɔ, ohu Onyankopɔn anim na ɔde ahosɛpɛw teɛ mu; na Onyankopɔn gye no bio sɛ ɔtreneeni.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Afei ɔba nnipa mu bɛka se, ‘Meyɛɛ bɔne na mekyeaa nea ɛteɛ, nanso mannya nea ɛfata me.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
Ogyee me kra na wamma no ankɔ ɔda mu, enti mɛtena ase na madi hann no mu dɛ.’
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
“Onyankopɔn yɛ eyinom nyinaa ma onipa, mprenu ne ne mprɛnsa so,
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
sɛnea ne kra renkɔ ɔda mu, na nkwa hann no ahyerɛn ne so.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
“Yɛ aso, Hiob, na tie me; yɛ dinn na menkasa.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Na sɛ wowɔ biribi ka a, bua me; kasa, na mepɛ sɛ wobu wo bem.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Sɛ ɛnte saa nso a, ɛno de tie me. Yɛ dinn na mɛkyerɛ wo nyansa.”
