Job 33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
[Audi igitur, Job, eloquia mea, et omnes sermones meos ausculta.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Ecce aperui os meum: loquatur lingua mea in faucibus meis.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Simplici corde meo sermones mei, et sententiam puram labia mea loquentur.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
Spiritus Dei fecit me, et spiraculum Omnipotentis vivificavit me.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Si potes, responde mihi, et adversus faciem meam consiste.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Ecce, et me sicut et te fecit Deus, et de eodem luto ego quoque formatus sum.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Verumtamen miraculum meum non te terreat, et eloquentia mea non sit tibi gravis.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
Dixisti ergo in auribus meis, et vocem verborum tuorum audivi:
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Mundus sum ego, et absque delicto: immaculatus, et non est iniquitas in me.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Quia querelas in me reperit, ideo arbitratus est me inimicum sibi.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
Posuit in nervo pedes meos; custodivit omnes semitas meas.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Hoc est ergo in quo non es justificatus: respondebo tibi, quia major sit Deus homine.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Adversus eum contendis, quod non ad omnia verba responderit tibi?
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
Semel loquitur Deus, et secundo idipsum non repetit.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
Per somnium, in visione nocturna, quando irruit sopor super homines, et dormiunt in lectulo,
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
tunc aperit aures virorum, et erudiens eos instruit disciplina,
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
ut avertat hominem ab his quæ facit, et liberet eum de superbia,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
eruens animam ejus a corruptione, et vitam illius ut non transeat in gladium.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
Increpat quoque per dolorem in lectulo, et omnia ossa ejus marcescere facit.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
Abominabilis ei fit in vita sua panis, et animæ illius cibus ante desiderabilis.
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
Tabescet caro ejus, et ossa, quæ tecta fuerant, nudabuntur.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Appropinquavit corruptioni anima ejus, et vita illius mortiferis.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Si fuerit pro eo angelus loquens, unus de millibus, ut annuntiet hominis æquitatem,
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
miserebitur ejus, et dicet: Libera eum, ut non descendat in corruptionem: inveni in quo ei propitier.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
Consumpta est caro ejus a suppliciis: revertatur ad dies adolescentiæ suæ.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Deprecabitur Deum, et placabilis ei erit: et videbit faciem ejus in jubilo, et reddet homini justitiam suam.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Respiciet homines, et dicet: Peccavi, et vere deliqui, et ut eram dignus, non recepi.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
Liberavit animam suam, ne pergeret in interitum, sed vivens lucem videret.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Ecce hæc omnia operatur Deus tribus vicibus per singulos,
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
ut revocet animas eorum a corruptione, et illuminet luce viventium.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
Attende, Job, et audi me: et tace, dum ego loquor.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Si autem habes quod loquaris, responde mihi: loquere, volo enim te apparere justum.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Quod si non habes, audi me: tace, et docebo te sapientiam.]
