Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Asi zvino vanondiseka, varume vaduku kwandiri, vane madzibaba andaishora zvokuti handaivaisa pakati pembwa dzinofudza makwai angu.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Ko, simba ramaoko avo raizondibatsirei, sezvo simba ravo rakanga rapera?
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Vapererwa nokuda kwokushayiwa uye nenzara, vakadzivaira usiku munyika yakaoma, mumatongo nomunyika yakaparara.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Vakaunganidza miriwo inovavira kubva mumakwenzi, uye zvokudya zvavo zvakanga zviri mudzi womuti womurara.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
Vakabviswa pakati pavanhu vokwavo, vachitukwa kunge vakanga vari mbavha.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Vakamanikidzwa kuti vagare mukati mehova dzakaoma, pakati pamatombo nomumakomba, muvhu.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Vakarira samakwai pakati pamakwenzi, uye vakamanikidzana pasi porukato.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Vakanga vari vanhu vakazvidzika vasina zita, vakadzingwa kubva munyika.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Uye zvino vanakomana vavo vanondiseka munziyo; ndava shumo pakati pavo.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Vanondisema uye vanomira kure neni; havazezi kundipfira mate kumeso.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Sezvo zvino Mwari akatsudunura uta hwangu uye akanditambudza, havazvidzori pamberi pangu.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
Kurudyi rwangu rudzi runondirwisa; vanoisira makumbo angu misungo, vanovaka michinjiziri yokurwa neni.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Vanoparadza mugwagwa wangu; vanobudirira pakundiparadza, pasina munhu anovabatsira.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Vanofamba zvavo kunge vanopinda napakakoromoka; pakati pamatongo vanongopinda zvavo.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Zvinotyisa zvinondibata; kukudzwa kwangu kwabviswa sokunge nemhepo, kuchengetedzeka kwangu kwapera segore.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Uye zvino upenyu hwangu hwava kuguma; mazuva okutambudzika anondibata.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Usiku hunobaya mapfupa angu; zvinondiruma-ruma zvinorwadza hazvizorori.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Nesimba rake guru Mwari anova chipfeko kwandiri; anondisunga somutsipa wenguo yangu.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Anondikanda mumatope, uye ndava seguruva namadota.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
“Ndinochema kwamuri, imi Mwari, asi hamundipinduri; ndinosimuka, asi munongonditarisa zvenyu.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Munondishandukira noutsinye; munondirova nesimba roruoko rwenyu.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Munondibvuta mondidzingira pamberi pemhepo; munonditenderedza mudutu.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Ndinoziva kuti muchandiburutsa muchindiendesa kurufu, kunzvimbo yakatsaurirwa vapenyu vose.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
“Zvirokwazvo, hakuna munhu anobata munhu ari kushushikana paanochemera rubatsiro pakutambudzika kwake.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Ko, handina kuchema nokuda kwevaitambura here? Ko, mweya wangu hauna kuva neshungu pamusoro pavarombo here?
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Kunyange zvakadaro, pandakanga ndakarindira zvakanaka, zvakaipa zvakasvika; pandakatarisira chiedza, ipapo rima rakasvika.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Kumonyoroka kwoura hwangu hakumbomiri; mazuva okutambudzika anondivinga.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Ndinodzungaira ndichisvibiswa, asi kwete nezuva; ndinosimuka pakati peungano ndichichemera rubatsiro.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Ndava hama yamakava, neshamwari yamazizi.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Ganda rangu riri kusviba uye riri kufunuka; muviri wangu unopisa nefivha.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Mbira dzangu dzava kungoridza nziyo dzokuchema, uye nyere yangu nziyo dzokuungudza.
