Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Bangʼ mano, Ayub nowuoyo ka kwongʼo chiengʼ mane onywole.
2 og Job tog til Orde og sagde:
Ayub nowacho kama:
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
“Mad chiengʼ mane onywolaeni lal nono, kaachiel gi otieno mane owachie ni, ‘Onywol nyathi ma wuowi!’
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
Odiechiengno mad lokre mudho; mad Nyasaye man malo kik dewe; mad ler moro amora kik rieny kuome.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Mad odiechiengno otim luoch kendo mudho mandiwa oime; boche polo mondo oume; kendo wangʼ chiengʼ otim mudho.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
Otienono, mad olal e mudho mandiwa; kik obed kaka achiel kuom odiechienge mag higa, kendo kik kwane kaka achiel kuom odiechienge mag dwe.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Mad otienono bed migumba; mad kik winj koko moro amora mar mor e iye.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
Mad joma kwongʼo odiechienge okwongʼ odiechiengno, ma gin jogo molony gi luongo le manie nam miluongo ni Leviathan mawuogi.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
Mad sulwege mokinyi lokre mudho; mad piny mogeno ni biro ru tamre, kendo kik one ka ugwe chako wangʼ,
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
nikech ne ok oloro dhoudi mag ii minwa mondo ne kik nywola kendo ane chandruok makoro anenogi.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
“Dine atho ei minwa, kata dine obwoga ka inywola?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Angʼo momiyo minwa nopira e chonge kendo adhodho thunde?
13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
Nimar dikoro ayweyo gi kwe; kendo dikoro anindo kendo ayweyo,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
gi ruodhi kaachiel gi jongʼad rieko mag piny, mane ogero kuondegi madongo mag dak matinde olokore gundni,
15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
kaachiel gi joloch mane nigi dhahabu, kendo mane opongʼo utegi gi fedha.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Koso angʼo mane omono panda ei liel ka nyathi monywol kosetho, kata ka nyathi mayom mane ok oneno ler mar odiechiengʼ?
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Kuno joma timbegi richo weyoe timbegigo, kendo kuno joma ool yudoe yweyo.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Joma ni e twech kuno bende winjo maber; nikech gionge gi nyapara ma chikogi kuno.
19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Jomatindo gi jomadongo ni kuno kata wasumbini bende bedo maonge e bwo chik.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
“Angʼo momiyo ichiwo ngima ne joma winjo malit, kod ngima ne joma chunygi lit,
21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
gigombo tho, to tho ok neg-gi, adier, gidwaro tho moloyo mwandu mopandi,
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
gin joma opongʼ gi mor kendo gibedo moil ka gitundo ei liel?
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Angʼo momiyo owe ngʼato ka ngima to yorene odinore, ka ngʼatno Nyasaye ogengʼone koni gi koni?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
Nikech kuyo kod ywak omona chiemo; kendo chur ma achurgo chalo gi oula mabubni.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Gima ne aluoro ema koro osemaka; gima ne aluoro mogik e ngimana ema koro osetimorena.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
Aonge gi kwe, chunya chandore; aonge yweyo, kendo thagruok lilo ema aneno.”
