Job 29
1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Iyyoob haasaa isaa itti fufee akkana jedhe:
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
“Ani jiʼoota darban, bara Waaqni na eege sana akkamin hawwa ture,
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
yeroo ibsaan isaa mataa koo irratti ife, anis ifa isaatiin dukkana keessa darbee yeroon deeme,
4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
yeroo ani nama jabaa ture, yeroo michummaan Waaqaa mana koo eebbise,
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
yeroo Waaqni Waan Hunda Dandaʼu na wajjin ture, yeroo ijoolleen koo naannoo koo turan,
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
yeroo daandiin koo dhadhaadhaan jiifame, yeroo kattaanis laga zayitii ejersaa naaf yaase.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
“Yeroo ani gara karra magaalaatti gad baʼee oobdii sabaa keessa barcuma koo irra taaʼe,
8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
dargaggeeyyiin na arganii karaa irraa goru; maanguddoonnis kaʼanii dhaabatu ture;
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
hangafoonni sabaa dubbii afaanitti qabatanii harka isaanii afaan irra kaaʼatu ture;
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
sagaleen namoota bebeekamoo hin dhagaʼamu ture; arrabni isaaniis laagaa isaaniitti ni maxxana ture.
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
Namni na dhagaʼu kam iyyuu na jaja; kanneen na arganis na galateeffatu ture;
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
ani hiyyeessa gargaarsa barbaachaaf booʼu, nama abbaa hin qabne kan namni isa gargaaru tokko iyyuu hin jirre fureeraatii.
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
Namni duʼuu gaʼe na eebbiseera; ani akka garaan haadha hiyyeessaa gammachuun ililchus godheera.
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Qajeelummaa akka uffata kootti uffadheera; murtiin qajeelaan immoo uffata koo fi marata mataa koo ture.
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
Ani nama jaameef ija, okkolaaf immoo miilla taʼeen ture.
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
Ani rakkataadhaaf abbaan ture; nama ormaatiif illee nan falman ture.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
Qarriffaa nama hamaa nan cabse; waan inni qabates afaan isaatii buuseera.
18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
“Ani akkana jedheen yaadee ture; ‘Manuma koo keessattin duʼa; barri jireenya kootiis akkuma cirrachaa baayʼata.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
Hiddi koo gad fagaatee bishaan qaqqaba; fixeensis halkan guutuu dameewwan koo irra bula.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
Ulfinni koo na keessatti haaraa taʼee jiraata; iddaanis harka koo keessatti haaromfama.’
21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
“Namoonni calʼisanii gorsa koo eeggachaa abdiidhaan na dhaggeeffatu.
22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
Erga ani dubbadhee booddee isaan deebiʼanii hin dubbanne; dubbiin koos akka gaariitti gurra isaanii seena ture.
23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
Isaan akkuma nama bokkaa eeggatuutti na eeggatan; dubbii koos akkuma bokkaa arfaasaa dhugan.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
Yeroo ani isaaniif seequtti isaan hin amanne; ifni fuula koos isaaniif waan guddaa ture.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
Ani karaa isaaniif filee akka hangafa isaaniitti nan taaʼe; akka mootii loltoota isaa gidduu jiraatuutti nan jiraadhe; ani akka nama warra booʼan jajjabeessuus taʼe.
