Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
Cak ham a khorhui om tih sui ham khaw a ciil nah hmuen om.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Thicung khaw laipi lamloh a loh tih lungto te rhohum la a tlae.
3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
A bawtnah te a hmuep neh a khuetnah a cungkuem hil a khueh. Anih loh lungto te a hmuep neh dueknah hlipkhup ah khaw a hoem.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Soklong te aka bakuep taeng lamloh a yoe tih kho neh caeh khaw a hnilh uh. Hlanghing lamkah aka tlayae rhoek khaw hinghuen uh.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Diklai amah lamloh buh thoeng tih, a hmui ah hmai bangla om.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
A lungto te minhum hmuen tih, a taengah sui laipi om.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
A hawn te vatlung loh ming pawt tih, maisi mik loh hmu pawh.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Te te sa ca rhoek loh cawt pawt tih te donglong te sathuengca long khaw pawn pawh.
9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
Hmailung soah a kut a hlah tih tlang pataeng a yung ah a phil.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Sokko lungpang dongah a khoel tih umponah cungkuem khaw a mik loh a hmuh.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Tuiva tuilong khaw a kueng tih, olhuep te khosae la a khuen.
12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Tedae me rhoek ah nim cueihnah a hmuh tih, yakmingnah hmuen he menim?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
A phu te hlanghing loh ming pawt tih, mulhing khohmuen ah a hmuh moenih.
14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
Tuidung loh, “Te te kai ah moenih,” a ti tih, tuitunli loh, “Kai taengah moenih,” a ti.
15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Te ham te sui cilh khaw pae thai pawt tih, cueihnah a phu te cak khaw a khiing pah.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Ophir sui nen khaw, oitha lung vang nen khaw minhum nen ting pawh.
17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
Te te sui neh canglung neh tluk pawt tih, a hnothung he suicilh hnopai bal moenih.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Maerhuhlung neh disaehlung khaw thui lawk pawt tih, cueihnah rhovoep tah lungvang lakah then.
19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Te te Kusah vaya nen khaw tluk pawt tih, sui cilh nen khaw ting pawh.
20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Te dongah cueihnah he me lamkah nim ha pawk tih, yakmingnah hmuen he menim?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Mulhing boeih kah mik lamloh a thuh pah tih, vaan kah vaa taeng lamloh a thuh.
22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
Abaddon neh dueknah loh, “A olthang te kaimih hna neh ka yaak uh,” a ti.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Pathen loh a longpuei a yakming tih, a hmuen te khaw amah loh a ming.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Amah loh diklai khobawt hil a paelki tih, vaan hmui khaw boeih a hmuh.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
Yilh kah a khiing a khueh pah tih tui khaw cungnueh neh a nueh.
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Amah loh khotlan ham rhi a suem tih rhaek ol ham khaw longpuei a khueh.
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
Cueihnah te a hmuh tih a tae. Cueihnah te a sikim sak tih a khe bal.
28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
Hlang taengah khaw, ‘Ka Boeipa hinyahnah he cueihnah la om tih boethae lamloh nong he yakmingnah,’ a ti,” a ti nah.
