Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
Sumkanglung takaehhaih ahmuen to oh moe, sui tui paciihaih ahmuen doeh oh tangtang.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Sum loe long thung hoiah takaeh moe, sumkamling loe thlung atui pacii naah ni oh.
3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Kami mah hmaiim to sin moe, sum tacawthaih ahmuen kathuk, duekhaih tahlip khoving thungah sum to pakrong.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Kami ohhaih ahmuen hoi kangthla, panoek ai ih ahmuen ah, qui hoiah angbangh moe, long to takaeh.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Long mah caaknaek to tacawtsak, toe atlim ah loe hmai to oh.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
To ah kaom thlungnawk loe Sapphire thlung tacawthaih ahmuen ah oh moe, maiphu doeh sui tacawthaih maiphu ah oh.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Tavaa mah panoek ai ih, tahmu mah doeh hnu ai ih, loklam to oh;
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
to loklam loe kaipui mah cawh ai moe, hmawsaeng kaipui mah doeh pazui vai ai vop.
9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
Kami mah ban hoiah thlung to pakhoih moe, maenawk to takung khoek to takaeh boih.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Thlung to pakhoih moe, athung ah kaom atho kana hmuennawk to a hnuk.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Kalong tui to pakaa moe, hnuk ai ih hmuennawk to a lak.
12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Toe palunghahaih loe naa ah maw hnu thai tih? Palunghahaih ahmuen loe naa ah maw oh?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Palunghahaih atho nazetto maw oh, tito kami mah panoek thai ai; kahing kaminawk ohhaih prae ah doeh hnu thai ai.
14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
Kathuk tui mah, Kai thungah om ai; tuipui mah doeh kai khaeah om ai, tiah thuih.
15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Kaciim suitui hoiah palunghahaih to qan thai ai moe, phoisa to noek moe, paek cadoeh, palunghahaih to qan thai ai.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Ophir ih sui hoiah doeh qan thai ai moe, atho kaom onyx hoi sapphire mah doeh qan thai ai.
17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
Palunghahaih loe sui, atho kaom kawbaktih thlung hoiah doeh patah thai ai; kaciim suitui hoiah doeh alaih thai mak ai.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Koral hoi pale loe thuih han koi om ai; palunghahaih atho loe thlung kathim pongah doeh atho oh kue.
19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Ethiopia ih Topaz thlung hoiah patah thai ai moe, kaciim suitui hoiah doeh qan thai ai.
20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
To tih nahaeloe palunghahaih loe naa bang hoiah maw angzoh? Panoekthaihaih ahmuen loe naa ah maw oh?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Palunghahaih loe hinghaih katawn hmuennawk boih ih mik hoiah hnu thai ai, van ih tavaanawk mah doeh hnu thai ai.
22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
Amrohaih hoi duekhaih hnik mah loe, Palunghahaih lok to naa hoi khue ni ka thaih, tiah a thuih hoi.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Sithaw mah khue ni palunghahaih loklam to panoek moe, a ohhaih ahmuen to panoek.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Anih loe long boenghaih to khet moe, van tlim ih hmuennawk boih to a hnuk.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
Takhi thacakhaih to a noek moe, tuinawk to a tah.
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Kho angzohhaih dan hoi khopazih tangphra puekhaih loklam to a sak naah,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
palunghahaih to a hnuk moe, amtuengsak; ue, anih mah caksak moe, a sak tanoek.
28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
Anih mah kami khaeah, Khenah, Angraeng zithaih loe, palunghahaih ah oh; kasae caeh taakhaih loe, panoekthaihaih ah oh, tiah a naa.
