Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
ヨブまた語を繼ていはく
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
われに義しき審判を施したまはざる神 わが心魂をなやまし給ふ全能者 此神は活く
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
（わが生命なほ全くわれの衷にあり 神の氣息なほわが鼻にあり）
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
わが口は惡を言ず わが舌は謊言を語らじ
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
我決めて汝等を是とせじ 我に死るまで我が罪なきを言ことを息じ
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
われ堅くわが正義を持ちて之を棄じ 我は今まで一日も心に責られし事なし
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
我に敵する者は惡き者と成り我を攻る者は義からざる者と成るべし
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
邪曲なる者もし神に絶れその魂神を脱とらるるに於ては何の望かあらん
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
かれ艱難に罹る時に神その呼號を聽いれたまはんや
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
かれ全能者を喜こばんや 常に神を龥んや
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
われ神の御手を汝等に教へん 全能者の道を汝等に隱さじ
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
視よ汝等もみな自らこれを觀たり 然るに何ぞ斯愚蒙をきはむるや
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
惡き人の神に得る分 強暴の人の全能者より受る業は是なり
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
その子等蕃れば劍に殺さる その子孫は食物に飽ず
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
その遺れる者は疫病に斃れて埋められ その妻等は哀哭をなさず
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
かれ銀を積むこと塵のごとく衣服を備ふること土のごとくなるとも
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
その備ふる者は義き人これを着ん またその銀は無辜者これを分ち取ん
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
その建る家は蟲の巣のごとく また番人の造る茅家のごとし
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
彼は富る身にて寢臥し重ねて興ること無し また目を開けば即ちその身きえ亡す
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
懼ろしき事大水のごとく彼に追及き 夜の暴風かれを奪ひ去る
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
東風かれを颺げて去り 彼をその處より吹はらふ
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
神かれを射て恤まず 彼その手より逃れんともがく
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
人かれに對ひて手を鳴し嘲りわらひてその處をいでゆかしむ
