Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
