Job 20
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Aa le hoe ty natoi’ i Tsofare nte-Naamate:
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Mañetsek’ ahy hanao o fitsakoreakoo, naho tokoen-draha ty am-pisafoañ’ ao.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Fa tsinanoko i endake fañinjeañ’ ahiy, fe manoiñe ahy ty arofo tsy takam-pahilàlako.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Tsy fohi’o hao boake haehae zay, hirik ami’ty nampipohañe ondaty an-tane atoy?
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
T’ie anianik’ avao ty hafalea’ o tsereheñeo, mihelañe ty firebeha’ ty tsy aman-Kàke.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Ndra te mitakatse andikerañe eñe ty fitoabora’e, naho mioza rahoñe i añambone’ey,
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
mbe hihomake manahake o fiamonto’eo kitro-katroke; hanao ty hoe o mpahatrea’ azeo: Aia re?
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Himosaoñe hoe nofy re, tsy ho isake ka, hasiotse hoe aroñaron-kaleñe.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Tsy ho isa’ ty fihaino nahaoniñe aze; tsy hahatrea aze ka i akiba’ey.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Mipay tretre amo rarakeo o ana’eo; le soloem-pità’e o vara’eo.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Lifotse ty havitrihan-katora’e o taola’eo, fe hitrao fidok’ ama’e an-debok’ ao.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Ndra te mamy am-palie’e ao ty halò-tsere’e vaho aeta’e ambane famele’e ao,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
ndra te tea’e, tsy foe’e, tambozore’e am-palie’e ao,
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
le hiova hafaitse am-pisafoa’e ao o mahakama’eo; hoe vorehe’ o mereñeo ty ao.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Agedra’e o varao fe haloa’e; ampañiliñan’ Añahare boak’ am-pisafoa’e ao.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Sihe’e ty vorem-pañàneñe; avetra’ ty fitsipom-pandrefeala.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Tsy ho sambae’e o torahañeo, o saka midoandoan-tantele naho hendron-drononoo.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Havaha’e i nifanehafa’ey, fa tsy hatele’e; i vara niazo’e an-takinakey tsy hahafale aze,
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Amy te finorekeke’e o rarakeo vaho nado’e ho poie’e; nitavane’e ty anjomba tsy rinanji’e.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Ty amy tsy fipendreñañe an-tro’e ao, tsy apo’ i fihaña’e te eo ty himolaotse ama’e.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Po-draha sisa hagodrañe; toly ndra hihelañe añe ty firaorao’e.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Ami’ty haliforan-kavokara’e ty hanjoa’e fanjirañe; fonga atreatre’e ze fità’ o misotrio.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Ie boboke ty fisafoa’e le hafetsa’e ama’e ty fiforoforoan-kaviñera’e, hakojojoa’e ama’e t’ie mihinañe.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Ndra te hivoratsaha’e ty fialiam-bý, hampitrofak’ aze ty fale torisìke.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Sitoneñe, le miakatse an-dambosi’e, i masioñe milimolimotsey boak’ añ’afero’e ao; vaho vovoem-pirevendreveñañe.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Fimoromoroñañe ty vandroñeñe ho amo vara’eo. Afo tsy rarafeñe ty hamorototo aze vaho hangotomomoke ty honka’e añ’akiba’e ao.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Ho borahe’ o likerañeo o hakeo’eo; hitroatse hiatreatrea’ ty tane toy.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Ho kopaheñe ty vokatse an-kivoho’e ao, ie hasoik’ añe amy andron-kaviñera’ey.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Izay ty toly havalen’ Añahare amy lo-tserekey, ty ampandovaen’ Añahare aze.
