Job 16

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Le hoe ty natoi’ Iobe:

2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

Fa maro ty entañe tsinanoko hoe Izay, songa mpañohò mahamonjetse.

3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Tsy higadom-bao o reha-kafoakeo? ke inoñe ty manigik’azo hanoiñe?

4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Mete ho nivolambolañe manahake anahareo iraho, naho nifandimbe toetse o tron-tikañeo, mete ho nanoitoim-bolañe ama’ areo, vaho nikofikofihako loha.

5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

Ho nampahaozare’ ty vavako nahareo, vaho nampanintsiña’ ty fihetsen-tsoñiko.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

Fe ndra te mivolan-draho, tsy mikepake ty hasotriako, hahamaivañ’ ahy hao te mifoneñe.

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

Fe nimokore’e iraho henaneo, fa nahabangý o mpiamako iabio irehe,

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Nampiforejeje ahiko irehe, valolombelo amako izay; Mionjoñe amako ato ty faifoifoko, ie oniñe an-tareheko.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Nirimita’ ty haviñera’e, mitan-kabò amako, nialia’e vazañe; nabohiri’ i Rafelahikoy amako o fihaino’eo.

10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Nampibolobea-palie amako, tinakapi’ iareo amañ’inje ty fifiko, le nihimpok’ amako.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Toe nasesen’Añahare amo raty tserekeo iraho, mbore navokovoko’e am-pità’ o tsy vokatseo.

12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Nierañeran-draho, fe nampivaletrahe’e. Ginore’e am-bozoko vaho hinotohoto’e, mbore najado’e ho fanolarañe.

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

Miarikoboñe ahy o mpitàm-pale’eo, tseratserahe’e, abenta’e tsy aman-tretre o tsapa-voakoo, vaho adoandoa’e an-tane eo o aferokoo.

14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

Boroboñake atovom-boroboñake ty niboroboñaha’e ahy; hoe fanalohaly t’ie mañoridañe.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

Nitrebehako gony ty holiko, vaho napoko an-deboke ao ty tsifako.

16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

Nampandofiry ty tareheko o tañikoo, an-koli-masoko eo ty talinjon-kavilasy;

17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

ndra te tsy aman-tsenge hery o tañakoo, mbore malio o halalikoo.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

O ry tane; ko lembefa’o ty lioko, le ko mea’o fitofàñe o toreokoo.

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Ie amy zao hehe te an-dikerañe ao i valolombelokoy, ambone ao i Mpañalañalakoy.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

Mikizak’ahy o rañekoo, i Andrianañahare ty fitsopaha’ o masokoo.

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Ehe t’ie nimpañalañalañe añivo’ ondatio naho i Andrianañahare, manahake ty ana’ondaty aman-drañe’e.

22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

Aa ie añe ty taoñe tsy ampeampe, le hionjomb’an-dalañe tsy impolian-draho.