Job 14
1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
Nou menm moun, se nan vant fanm nou soti. Lavi nou kout, men li pa manke traka!
2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
Nou parèt tankou yon flè. Epi lamenm nou fennen. Nou disparèt tankou yon nwaj k'ap pase.
3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
Epi, Bondye, se sa w'ap louvri je ou gade. Se sa w'ap fè kanpe devan ou pou jije l'?
4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
Ki moun ki ka fè dlo pwòp soti nan yon sous sal? Pesonn moun.
5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
Tan chak moun gen pou l' viv la fikse deja depi lontan. Kantite mwa li gen pou l' viv la, se nan men ou sa rete. Anyen pa ka chanje.
6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
Tanpri, wete je ou sou mwen. Kite m' pran yon ti souf. Tankou moun ki fin pase yon jounen ap travay di, kite m' pran yon ti kanpo.
7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
Toujou gen yon ti espwa pou yon pyebwa. Yo te mèt koupe l', l'ap toujou pouse ankò, li p'ap mouri.
8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
Rasin li yo te mèt fin vye nan tè a, bout chouk la te mèt fin chèch,
9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
depi li jwenn dlo, l'ap boujonnen, l'ap pouse kreyòl.
10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Men moun, depi yo mouri, yo tounen kadav. Lè yo kase kòd, ou pa wè kote yo fè.
11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
Letan ka cheche, larivyè ka sispann koule.
12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
Men, kote yon moun mouri kouche a, pa gen leve pou li ankò. Poul va fè dan anvan y'a leve vivan ankò, anvan y'a leve soti nan dòmi yo a.
13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
Si sèlman ou ta vle kache m' nan peyi kote mò yo ye a? Si ou te ka kite m' la jouk kòlè ou la fin pase? Apre sa, ou ta fikse yon dat pou chonje m' ankò. (Sheol h7585)
14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
Men, sa m'ap di la a? Eske moun mouri ka leve? Sa pa fè anyen. Mwen ta tann move tan sa a fin pase, jouk sa ta bon pou mwen ankò.
15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
Lè sa a, ou ta rele m', mwen ta reponn ou. Ou ta kontan wè sa ou te fè ak men ou lan.
16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
Lè sa a, ou ta gade jan m'ap mache a, men, ou pa ta chonje sa m' te konn fè ki mal.
17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
Ou ta padonnen m' peche m' yo, ou ta mare yo tout fè yon pakèt voye jete.
18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
Rive yon lè se pou mòn yo anfale, se pou wòch yo woule desann.
19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
Rive yon lè dlo ap fin manje wòch yo, lapli ap fin bwote tout tè a desann. Konsa tou, rive yon lè ou wete tout espwa nan kè moun.
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
Ou kraze yo nèt anba men ou, epi yo mouri. Ou fè moun pa ka rekonèt yo, epi ou voye yo ale.
21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
Moun fè lwanj pitit mò yo, men mò yo menm yo pa konn anyen. Moun pase yo nan betiz, men yo menm, sa pa di yo anyen.
22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
Yon sèl soufrans yo santi se sa k'ap manje yo nan tout kò yo a. Se pou tèt pa yo ase y'ap plenyen!
