Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Naamathi Zophar loh a doo tih,
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“Ol cungkuem te a doo moenih a? Hlang he a hmuilai ngawn tah tang dae ta.
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Na olsai te hlang loh ngam vetih na tamdaeng vaengah a hmaithae mahpawt nim?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Te vaengah, “Ka rhingtuknah he cil tih na mikhmuh ah a caih la ka om,” na ti.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Nang taengah aka thui la Pathen loh unim dawk a paek tih a hmuilai ong koinih.
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Lungming cueihnah he rhaepnit a lo dongah cueihnah olhuep te nang taengah a thui pawn ko. Namah kathaesainah lamloh Pathen loh nang n'hnilh te ming.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Pathen kah khenah na hmuh tih Tlungthang kah a khuetnah hil na hmuh a?
Vaan la a sang te metlam na saii eh? Saelkhui lakah a dung te metlam na ming eh? (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
A himbaidok loh diklai lakah a puet tih tuitunli lakah dangka ngai.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
A hil tih a tlaeng tih a tingtun sak phoeiah tah ulong anih a mael sak.
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Amah loh a poeyoek hlang rhoek khaw a ming ngawn dae boethae a hmuh vaengah yakming pawh.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Tedae tuihong hlang loh hloih koinih kohong marhang neh laak te hlang la a sak khaming.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Na lungbuei na cikngae tih a taengla na kut na phuel koinih,
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
Na kut dongkah boethae te na lakhla tak tih na dap ah dumlai na khueh pawt atah,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
A lolhmaih kolla na maelhmai na ludoeng van bitni. Na om vaengah khaw tluektluek na long vetih na rhih om mahpawh.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Nang ham tah thakthaenah te na hnilh vetih tui aka long voelh bangla na poek bitni.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Na khosak khaw khothun lakah sae vetih, a hmuep khaw mincang bangla om ni.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Ngaiuepnah a om dongah na pangtung vetih ngaikhuek la na too phoeiah na yalh bitni.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Na kol vaengah na lakueng neh na maelhmai muep thae voel mahpawh.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Tedae halang kah mik tah kha vetih thuhaelnah khaw amih lamloh bing ni, a ngaiuepnah khaw hinglu polpainah la om ni,” a ti nah.
