< Jeremias 5 >
1 Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.
Hai penduduk Yerusalem, susurilah jalan-jalan di kotamu! Carilah di mana-mana, dan saksikanlah sendiri. Periksalah di alun-alun kota apakah ada satu orang jujur yang berusaha setia kepada Allah. Kalau ada, maka TUHAN akan mengampuni Yerusalem.
2 Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.
Kamu berkata bahwa kamu menyembah TUHAN, padahal kamu tidak bermaksud demikian.
3 HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.
Sesungguhnya yang dituntut oleh TUHAN ialah kesetiaan. TUHAN memukul kamu, tapi kamu tidak peduli. Ia meremukkan kamu, tapi kamu tidak mau diajar. Kamu keras kepala, dan tak mau bertobat dari dosa-dosamu.
4 Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;
Aku berpikir, "Ah, mereka hanyalah rakyat jelata yang tidak tahu apa-apa. Mereka bertindak bodoh, karena tidak tahu apa yang diinginkan dan dituntut TUHAN Allah dari mereka.
5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget, sprængt deres Bånd.
Baiklah aku pergi kepada para pembesar, dan berbicara dengan mereka. Pastilah mereka tahu apa yang diinginkan dan dituntut TUHAN Allah dari mereka." Tapi, mereka semua juga tidak mau diperintah oleh TUHAN; mereka tidak mau taat kepada-Nya.
6 Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.
Itu sebabnya mereka akan dibunuh oleh singa dari hutan, dan dikoyak-koyak oleh serigala dari padang gurun. Macan tutul akan berkeliaran mencari mangsa di dekat kota-kota mereka, dan setiap orang yang keluar akan diterkam. Semuanya itu terjadi karena mereka telah banyak berdosa, dan berkali-kali membelakangi Allah.
7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;
TUHAN berkata, "Mengapa Aku harus mengampuni dosa-dosa umat-Ku? Mereka telah meninggalkan Aku dan menyembah yang bukan Allah. Aku memberi makanan kepada mereka sampai mereka kenyang, tapi mereka berbuat zinah, dan sering mengunjungi pelacur-pelacur.
8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.
Mereka seperti kuda jantan yang gemuk dan kuat nafsu berahinya; masing-masing menginginkan istri kawannya.
9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
Apakah tidak seharusnya Aku menghukum bangsa yang semacam itu dan membalas apa yang telah mereka lakukan?
10 Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.
Aku akan mengutus musuh untuk merusak kebun anggur mereka, tapi bukan untuk memusnahkannya. Aku akan menyuruh musuh itu memangkas carang pohon-pohon anggur mereka, sebab carang-carang itu bukan milik-Ku.
11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så lyder det fra HERREN.
Umat Israel dan Yehuda sungguh-sungguh telah mengkhianati Aku. Aku, TUHAN, telah berbicara."
12 De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;
Umat TUHAN mengatakan yang tidak benar mengenai TUHAN. Mereka berkata, "Ah, Ia tidak akan berbuat apa-apa. Kita tidak akan kena bencana dan tidak pula akan mengalami perang atau kelaparan.
13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må ramme dem selv!"
Anggaplah nabi-nabi itu angin saja, sebab pesan TUHAN tidak ada pada mereka."
14 Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.
Lalu TUHAN Yang Mahakuasa berkata kepadaku, "Yeremia, karena orang-orang itu berbicara begitu, maka mereka akan kena malapetaka yang menurut mereka tidak akan terjadi. Aku akan menjadikan kata-kata-Ku seperti api di dalam mulutmu. Bangsa ini akan seperti kayu bakar, dan api itu akan membakar mereka sampai habis."
15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;
Hai umat Israel, TUHAN sedang mendatangkan suatu bangsa dari negeri yang jauh untuk menyerang kamu. Bangsa itu sudah ada sejak dulu kala, bahasanya tidak kamu kenal. Mereka kuat sekali,
16 som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;
dan pemanah-pemanah mereka gagah berani; mereka membunuh tanpa belas kasihan.
17 det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.
Mereka akan menghabiskan hasil tanah dan makananmu serta membunuh anak-anakmu. Ternak sapi dan dombamu akan mereka sembelih, dan kebun-kebun anggur serta pohon-pohon aramu akan mereka musnahkan. Kota-kota berbenteng yang kamu andalkan akan mereka hancurkan.
18 Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.
TUHAN berkata, "Sekalipun demikian, pada waktu itu pun umat-Ku tidak akan Kumusnahkan.
19 Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."
Tetapi kalau mereka bertanya mengapa Aku melakukan semuanya itu terhadap mereka, katakanlah hai Yeremia, bahwa sebagaimana mereka meninggalkan Aku di negeri mereka sendiri untuk mengabdi kepada dewa-dewa bangsa lain, begitu pula mereka akan menjadi hamba orang-orang asing di negeri lain."
20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:
TUHAN menyuruh aku menyampaikan pesan-Nya ini kepada keturunan Yakub yang tinggal di Yehuda,
21 Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:
"Dengarkan, hai kamu orang bodoh dan tolol! Kamu punya mata tapi tidak melihat, punya telinga tapi tidak mendengar!
22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.
Akulah TUHAN; mengapa kamu tidak takut kepada-Ku? Seharusnya kamu gemetar terhadap Aku! Akulah yang membuat pantai menjadi perbatasan laut yang tidak dapat dilampauinya untuk selama-lamanya. Laut dapat bergelora dan gelombang dapat mengamuk, tapi tidak dapat melewati perbatasan itu.
23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.
Tetapi kamu keras kepala dan suka melawan; kamu telah menyeleweng dan meninggalkan Aku.
24 De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes."
Tidak pernah kamu ingat untuk menghormati Aku, padahal Akulah yang mengirim hujan, baik pada awal maupun pada akhir musim hujan. Aku pula yang memberikan kepadamu musim panen setiap tahun.
25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.
Tetapi dosa-dosamu itulah yang menghambat semua yang baik itu sehingga kamu tidak menikmatinya.
26 Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.
Hai umat-Ku, di antara kamu ada orang-orang jahat. Seperti orang menunggui jerat yang dipasangnya untuk menangkap burung, begitulah mereka memasang jerat untuk menangkap manusia.
27 Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.
Seperti pemburu burung mengisi sangkarnya dengan burung, begitu pula mereka mengisi rumah mereka dengan barang-barang hasil tipuan. Demikianlah mereka menjadi berkuasa dan kaya
28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.
serta gemuk dan makmur. Kejahatan mereka tak ada batasnya. Mereka tidak berlaku adil dalam perkara anak-anak yatim piatu, dan tidak membela hak orang-orang yang tertindas.
29 Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?
Tetapi, Aku, TUHAN, akan menghukum mereka karena semuanya itu; Aku akan membalas perbuatan-perbuatan bangsa ini.
30 Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;
Sesuatu yang dahsyat dan mengerikan telah terjadi di negeri ini:
31 Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?
nabi-nabi berdusta, imam-imam melayani menurut kemauannya sendiri dan kamu umat-Ku suka akan hal itu. Tetapi apa yang akan kamu lakukan bila tiba hari terakhir?"