Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

D’où viennent les guerres et les procès entre vous? N’est-ce pas de là? de vos convoitises qui combattent dans vos membres?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Vous convoitez et vous n’avez point; vous tuez, vous êtes envieux, et ne pouvez obtenir; vous plaidez et faites la guerre, et VOUS n’avez point, parce que vous ne demandez point.

3 I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Vous demandez et ne recevez point, parce que vous demandez mal, pour satisfaire vos convoitises.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Adultères, ne savez-vous point que l’amitié de ce monde est ennemie de Dieu? Quiconque donc veut être ami de ce monde se fait ennemi de Dieu.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.

Pensez-vous que ce soit en vain que l’Ecriture dise: C’est après l’envie que soupire ardemment l’esprit qui habite en vous?

6 Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

Mais il donne une grâce plus grande. C’est pourquoi elle dit: Dieu résiste aux superbes, mais aux humbles il donne la grâce.

7 Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;

Soyez donc soumis à Dieu et résistez au diable, et il s’enfuira de vous.

8 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Approchez-vous de Dieu, et il s’approchera de vous. Purifiez vos mains, pécheurs, et purifiez vos cœurs, vous doubles d’esprit;

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Sentez votre misère, et gémissez et pleurez; que votre rire se change en deuil, et votre joie en tristesse.

10 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.

Humiliez-vous devant le Seigneur, et il vous exaltera.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Mes frères, ne parlez point mal les uns des autres. Celui qui parle mal de son frère, ou qui juge son frère, parle mal de la loi et juge la loi. Or si tu juges la loi, tu n’en es pas l’observateur, mais le juge.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Il n’y a qu’un législateur et qu’un juge qui peut perdre et sauver.

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,

Mais qui es-tu, toi qui juges le prochain? Voyez maintenant, vous qui dites: Aujourd’hui ou demain nous irons dans cette ville; nous y demeurerons un an; nous trafiquerons et nous gagnerons beaucoup;

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Vous qui ne savez pas même ce qui sera demain.

15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Car qu’est-ce que votre vie? C’est une vapeur qui paraît pour un peu de temps, et qui ensuite sera dissipée. Au lieu de dire: Si le Seigneur le veut; et: Si nous vivons, nous ferons ceci ou cela.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.

Mais maintenant vous vous complaisez dans vos vaines présomptions. Toute complaisance semblable est mauvaise.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Celui donc qui sait le bien à faire et qui ne le fait pas, est coupable de péché.