Esajas 65
1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej påkaldte mig.
“Ne afwenyora ne joma ne ok openja, bende ne oyuda gi joma ne ok omanya. To ne oganda mane ok luong nyinga, ne awachonegi ni, ‘Eri an, eri an.’
2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
Odiechiengʼ duto aserieyo bada ne oganda ma wigi tek, jogo mawuotho e yore ma ok beyo, ka gitimo dwarogi giwegi,
3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,
ma gin joma osiko mana ka miya mirima e wangʼa awuon, ka gitimo misengini e puothe, kendo giwangʼo ubani e kendo molos gi matafare;
4 som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,
gibet e dier liete joma otho otieno duto ka, gipondo kuonde mobuto, gichamo ring anguro, kendo agulnigi otingʼo chiemo moko makwero;
5 som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!" De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;
giwacho ni ji mamoko niya, ‘Bed mabor koda; kik isud buta, nimar aler moloyi!’ Joma kamago gin mana iro mawuok e uma kendo ka mach maliel ma ok tho odiechiengʼ duto.
6 se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres Brystfold
“To ne, wachno osiko kondiki e nyima ni: Ok analingʼ to abiro chulo kuor adimba; abiro chulo kuor kuneno,
7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene: deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.
ma en richo magu kaachiel gi richo mag kwereu,” Jehova Nyasaye owacho. Nikech negitimo misengini e gode mine gidwanyo nyinga e gode matindo, omiyo abiro kumogi chuth ka gineno kuom timbegi mosekadho.
8 Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger: "Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Mana kaka olemo maber inyalo yudi e saga marach, ma ji wach ni, ‘Kik wite, nimar pod nitie gima ber kuome, e kaka anatim e lo jotichna kendo ok anatiekgi duto.’
9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
Abiro kelo nyikwa joka Jakobo kendo joka Juda, jogo manokaw godena; ee joga mogen ma jotichna nokaw pinyno mi gidagie.
10 Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.
Joga mosebedo ka manya nokwa jambgi Sharon kendo Holo mar Akor nobed lek mar dhog-gi.
11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,
“To un musejwangʼo Jehova Nyasaye kendo wiu osewil kod goda maler, un mupedho mesa mar misengini, kendo uloso sewni ne nyiseche manono.
12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
Aseketou e dho ligangla, kendo un duto unugo chongu kar nek; nimar ne aluongou, to onge ngʼama ne odwoko, ne awuoyo kodu to onge ngʼama nowinjo. Ne utimo timbe mamono e nyima, kendo uyiero mana gik mamorou.”
13 Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,
Kuom mano ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “Jotichna nochiem, to unudeny; jotichna nomethi, to unuwinj riyo; jotichna nobed gimor, to unune wichkuot.
14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.
Jotichna nower, kamor opongʼo chunygi, to unuywagi ka lit opongʼo chunyu, kendo unudengi ka chunyu otur.
15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: "Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.
Nyingu nobed gir kwongʼ e dier joga mayiero, nimar Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto notieku chuth, kendo nomi jotichne madiera nying machielo.
16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
Ngʼato angʼata mano dwar gweth e piny nyaka luong mana nying Nyasaye madiera; kendo ngʼato angʼata ma nokwongʼre e piny, nokwongʼre mana gi nying Nyasaye madiera. Nimar chandruok machon wich nowilgo, kendo ginilal e wangʼa.”
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;
“Winjuru, abiro chweyo polo manyien kod piny manyien. Gik mosekadho ok nochak opar bende ok ginibi kata e paro.
18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
To bed mamor kendo gi ilo manyaka chiengʼ, gi gik ma abiro chweyo, nimar abiro chweyo Jerusalem obed dala makelo mor, kendo joma odakie obed gi ilo.
19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig.
Abiro bedo gi mor gi Jerusalem kendo bedo gi ilo nikech joga; ywak kod koko mar nduru ok nochak owinji kuome kendo.
20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred.
“E polo manyien-no kod piny manyien-no ok nochak oyudie nyathi minywolo bangʼe dak mana kuom ndalo manok; kata ngʼat maduongʼ ma ok nodag matiek hike duto, ngʼat manotho ka hike mia achiel, nokwan mana ni otho ka pod en rawera; kendo ngʼat manotho ka hike pok ochopo higa mia achiel, nokwan mana ka ngʼama okwongʼ.
21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;
Gibiro gero udi mi gidagie kendo gibiro pidho mzabibu mi gicham olembgi.
22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd;
Ok ginichak giger udi kae to jomoko nono ema dakie, kata pidho cham to jomoko nono ema biro chamo. Mana kaka yath dak amingʼa, e kaka joga nodagi, joga mayiero none mor kuom gik ma lwetgi oseloso.
23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.
Ok gini chandre kayiem nono, kata nywolo nyithindo mokwongʼ; nimar ginibedi oganda ma Jehova Nyasaye, ogwedho gin kod nyikwagi.
24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.
Abiro dwokogi kata kapok giluonga, kendo abiro winjogi kata kapok giwuoyo.
25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
Ondiek kod rombo nokwa kaachiel, sibuor nocham lum mana kaka faras, to lowo ema nobed chiemb thuol. Onge gima ginikethi e godega duto maler,” Jehova Nyasaye owacho.
