< Esajas 49 >
1 Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;
Agamla gam hoa umjousen kasei ngaijun! Gamla tah’a hon lunglutnin ngaijuvin! Pakaiyin kapen lhah masanga einakou ahitai; naobu sunga kaumna’a Ama’n kamin'a einakou ahitai.
2 til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Hånd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,
Aman geltoh’a thu kaseiho chu chemjam bangin ahemsah’e. Aman akhut lea eisellin, keima Ama livathei’a thalchang tobang kahi.
3 sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære."
Aman kajah’a: ‘Israel, nangma kalhachapa nahi, chule keima loupina’a neilut pi ding ahi,”tin aseije.
4 Jeg sagde: "Min Møje er spildt, på Tomhed og Vind sled jeg mig op dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud."
Keima’n ka donbutnin, “Hijongleh katoh hi phatchomna bei abang jenge! Keiman katha hi pana beija mangcha’a le abidoi beija kabang jenge. Hinla keiman aboncha Pakai khutna ngama kahin; kachan ding kipaman Pathen’a ngam ding kahi.
5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke -
Chule tun Pakaiyin aseijin, Kanu oisunga alhacha dinga eihin gonga, Israel chu Ama koma dinga hinle pui dinga ei’soldohpa ahi. Pakaiyin eijabollin, chule Ka Pathen’in thahatna eipei.
6 han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse må nå til Jordens Ende."
Ama’n aseije, “Nangman Israelte chu kahenga dinga na kiledohsah mai maibep ding ahipoi. Keima’n nangma Gentel tedinga vah’a ka pansah ding, chule ka huhhingna chu leiset kolkimvel’a napoh le ding ahitai.
7 Så siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.
Pakai, Huhhingpu le Israel Mithengpa chun namtin vaipi nahsahmo le deilouva kibolpa, vaipo ho lhacha’a pangpa hengah: Nangma na chepetnin lengho chun jana napeh dingu, leng chapate ho jong hung kun ding ahiuve, ajeh chu, Pakai tahsan umtah pa, Israel dinga Athengpa, na deilhenpa jal hiding ahi.
8 Så siger HERREN: Jeg hører dig i Nådens Stund, jeg hjælper dig på Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder
Hiche hi Pakaiyin asei chu: “Aphatcha, keiman kadonbut ding nahi. “Huhhingna nikhoa keiman kalethuh ding nahi. Keiman nangma kavenbitna chule amahoto kakitepna dung jui’a kapeh ding nahi. Nangma’a konna Israel gam avel’a ka tundoh kitding chule amite avella ka nganse kitding ahi.
9 og sige til de bundne: "Gå ud!" til dem i Mørket: "Kom frem!" Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang på hver nøgen Høj;
Keiman sohchang jah’a, ‘Chamlhatnin hung potdoh'in, chule muthim lah’a umho jah’a, ‘vah sung’a hungin.’ Amaho ka kelngoi hi diu chule mol ho atilla imacha kelouna muna chu ne’a lha le dingu ahitai.
10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;
Amaho gilkel kit talou dingu chule dangchah kit talou hel dingu ahitai. Nisa satnin amaho aphah kit tahlou hel dingu ahitai. Ajeh iham itileh Pakai Amilungsetna chun amaho apui le dingu; Aman amaho chu twi dap jin jen muna apui ding ahi.
11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.
Chule Keiman ka lhang sang ho chu lampia kijotna thei hoa seming ting, sem toh ing ting, chule phaicham ho chung vum'a Kalam lhongpi ho chu kisem ding ahije.
12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.
Vetemin, ka mite chu gamla tah gam'a kona hung kilekit’uvintin, sahlam le lhumlam gam hoa konin, chule Aigupta gam noilam peh’a konna hung ding ahiuve.
13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.
Vo vanho, kipah in la sauvin! Vo leiset, kipah thanomin umun! Vo Lhangho lasa dingin pohjah jenguvin. Ajeh chu Pakaiyin amite alhamonin chule athoh gim nau chunga akhoton ahi.
14 Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"
Ahijeng vang'in Jerusalem’in aseijin, “Pakaiyin ei nungsun tauve; Pakaiyin ei sumil del tauve,”ati.
15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
Hinaisai louve! Mi nun acha noichep sah lai asuh mil thei ding hija ham? Aman ahinsa acha chu ngailu louva umthei ding ham? Hijong chu hithei maithei ding hijongleh, Keiman nangho hi suhmil louhel ding kahi.
16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.
Veuvin, Keiman namin chu kakhut phang teni chunga kajih lut tai. Kalung gel jousea Jerusalem bang kiphelha’amang thahsa ho chu aki lang jinge.
17 Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort.
Gangtah’a nachilhah ho chu hung kile kit diu, chule nasumang go jou seu chu chemang diu ahitai.
18 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.
Dahdoh unlang chule veuvin, ajeh chu na chateu chu abonuva nahenguva hung kile kit ding ahiuve, Keima kahing jingnai, tin Pakaiyin aseije: Amaho chu kijepnaho le mounu kijepnaho tobanga navetsah ding ahitai.
19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som åd dig, er borte;
Nanghon nanung sun dehset nau nagam leiset’u chu namite kititna mun hung hiding ahitai. Soh’a navul’uva pangho chu gamla tah ‘a che mang diu ahitai.
20 end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: "Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!"
Akipui mang nauva ana peng khang miteho chu hung kinung le diu chule asei diu chu: Keihon mun kangaicha beuve! Miho atam kitit behseh tauve, tia ahinsei dingu ahi.
21 Da tænker du i dit Hjerte: "Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"
Chuteng leh, nangman, ‘Hiche chilhah ho jouse hi kon einapeh hija ham? tia nalunga nagel ding ahi. Ajeh chu ka chate atamjo pi chu akithat gam'a ahitan, chule amoh chengse chu gam danga kipui manguva ahitai. Keima bou hi hiche muna hi kachang seh’a eikidalha ahibouve. Hiche miteho hi hoiya konna hung hiu vem? Hiche chapangho hi koi hin hiu vem? Keima dinga kon eihin sindohpeh’u ahi dem?
22 Så siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Hånd for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres på Skulder.
Hiche hi Hatchungnungpen Pakaiyin asei chu ahi, “Ven, Keiman Pathen ngaisah lou nam mite vetsahna kapeh ding ahi. Ama hon nachapa neocha chaho chu abanjal’uva apoh ding’u; nachanu teu chu a lengkou’uva ahin poh dingu ahi.
23 Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig på Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier på mig, bliver ikke til Skamme.
Lengho le Lengnu hon najen le dingu chule na ngaichat hou jouse avetsui dingu ahi. Amaho chu tolla hung kun diu chule nakenga vutvai ho chu ahung le ngim diu ahi. Amaho chun Keima Pakai kitipa chu kahin, keima eitahsan ho chu itih chan hijongleh jachatna toh pouvinte.
24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?
Gal hatpa’a konna athil chomdoh ho chu alahpeh ngam’a koi hija chule gilou tah vaipopa’a konna asohchang chu kon alha doh ding ham?
25 Thi så siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.
Hinla Pakaiyin aseije:”Gal bolpa sohchangho chu kilhadoh ding, chule gilou tah’a thil kichom doh chu kilemu kit ding ahi. Ajeh chu nangma gal’a nasat ho gal’a kisat ding, chule keiman nachate kahuhdoh ding ahi.
26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.
Keiman na melmate chu amaho atahsau chu kale nehsah ding ahi. Ama hon athisan’u vadung tobanga long chu adon dingu ahi. Vannoi pum pin Keima, Pakai, na huhhingpa’u le na Chodoh pau, Israel dinga hatchungnung chu kahi.