Esajas 46
1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
Bǝl bolsa tiz pükti, Nebo engixiwatidu; Ularning mǝbudliri ulaƣlarning zemmisigǝ, kalilarning zimmisigǝ qüxti; Silǝr kɵtürgǝn nǝrsiliringlar ǝmdi ulaƣlarƣa artilƣan bolup, Ⱨalsiz ulaƣlarƣa eƣir yük bolidu!
2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.
Ular engixidu, birliktǝ tiz pükixidu; Ular muxu yükni ⱪutⱪuzalmaydu, Bǝlki ɵzliri ǝsirgǝ qüxidu.
3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.
I Yaⱪupning jǝmǝti, Xundaⱪla Israil jǝmǝtining ⱪaldisi, Ananglarning ⱪorsiⱪidiki qaƣdin tartip üstümgǝ artilƣanlar, Baliyatⱪudiki qaƣdin tartip kɵtürülüp kǝlgǝnlǝr, — Manga ⱪulaⱪ selinglar!
4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.
Silǝr ⱪeriƣuqimu Mǝn yǝnila xundaⱪturmǝn, Qeqinglar aⱪarƣuqimu Mǝn silǝrni yüdüp yürimǝn; Silǝrni yasiƣan Mǝndurmǝn, silǝrni kɵtürimǝn; Silǝrni yüdüp ⱪutⱪuzimǝn.
5 Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?
Əmdi Meni kimgǝ ohxatmaⱪqi, Yaki kimni Manga tǝng ⱪilmaⱪqisilǝr? Uni Manga ohxax dǝp, Silǝr kimni Mǝn bilǝn selixturmaⱪqisilǝr?
6 De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
Ular bolsa ⱨǝmyanidin altunni qeqip berip, Kümüxnimu taraziƣa salidu, Bir zǝrgǝrni yalliwalidu, U bir mǝbudni yasap beridu; Ular yiⱪilidu, dǝrwǝⱪǝ qoⱪunidu!
7 de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
Ular uni mürisigǝ artidu, Uni kɵtürüp, ɵz orniƣa ⱪoyidu; Andin u axu yǝrdǝ ɵrǝ turidu; U ornidin ⱪozƣilalmaydu; Birsi uningƣa yelinip tilǝydu, Lekin u jawab bǝrmǝydu; U kixini awariqilikidin ⱪutⱪuzmaydu.
8 Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
Muxu ixlarni esinglarda tutunglar; Xundaⱪla ɵzünglarni ⱨǝⱪiⱪiy ǝrkǝklǝrdǝk kɵrsitinglar; I, itaǝtsizlǝr, Buni esinglarƣa kǝltürünglar;
9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,
Ilgiriki ixlarni, yǝni ⱪǝdimdin bolƣan ixlarni esinglarƣa kǝltürünglar; Qünki Mǝn Tǝngridurmǝn, baxⱪa biri yoⱪtur; Mǝn Hudadurmǝn, Manga ohxaxlar yoⱪtur;
10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
Mǝn: «Mening bekitkinim orunlinidu, Kɵnglümgǝ barliⱪ pükkǝnlǝrni ǝmǝlgǝ axurmay ⱪoymaymǝn» dǝp, Ixning nǝtijisini baxtila, Aldin’ala tehi ⱪilinmiƣan ixlarni ayan ⱪilip eytⱪuqidurmǝn;
11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.
Künqiⱪixtin yirtⱪuq bir ⱪuxni, Yǝni kɵnglümgǝ pükkinimni ada ⱪilƣuqi bir adǝmni yiraⱪ yurttin qaⱪirƣuqidurmǝn. Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn sɵz ⱪilƣan, Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uni qoⱪum ǝmǝlgǝ axurimǝn; Buni niyǝt ⱪilƣanmǝn, Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uni wujudⱪa qiⱪirimǝn.
12 Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
I ⱨǝⱪⱪaniyliⱪtin yiraⱪ kǝtkǝn jaⱨillar, Manga ⱪulaⱪ selinglar: —
13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
Mǝn ⱨǝⱪⱪaniyliⱪimni yeⱪin ⱪilimǝn, U yiraⱪlaxmaydu; Xuningdǝk Mening nijatim ⱨǝm keqikmǝydu; Mǝn Zionƣa nijat yǝtküzüp, Israilƣa julaliⱪ-güzǝllikimni tiklǝp berimǝn».
