Esajas 31
1 Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste, som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
Ipi lungjin nan angao ahitadem Egypt henga panpina thumho, a sakol hou, sakol kangtalaiho chuleh atol ho chunga kinepna aneiyin, Pakai lang vet tah sanga galsat sepai ho hatna in akisong uvin ahi.
2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord. Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
Pakai chu chingtah ahin, vangsetna nasatah ahin lhunsah ding ahi; a lunggel akhel lou ding ahi. Migilou te douna'a hung thoudoh ding chuleh akithopi apang ho adou ding ahi.
3 Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd. Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til Hobe.
Ajehchu Egypt mite hi mihem maimai ahibouvun, Pathen ahipou ve! A sakol hou jong phengai ngen ahiuvin, thanei jong ahipouve! Pakai in amaho douna'a akhuttum ahinjel tengleh akithopi hou hung kipallhu diu, akithopi teu jong lhu diu ahi. Abonun hunglhu untin, thikhom soh keidiu ahi.
4 Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
Ahin hiche hi ahi Pakai in eiseipeh chu: “Humpi bahkai nou in kelngoi atha'a achunga dinga a ngeh lut lut teng, kelngoi ching ho hontamtah in ging lul lul in poh thethu jong leu atija dehpon ahi. Hiche banga chu, vanmi janel Pakai chu hung kum lhantin, Zion Mol'a asatding ahi.
5 Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder.
Van janel Pakai chu Jerusalem chung dunga leng lentin, vachan abuh ahuhbit banga ahuh bit ding ahi. Khopi chu adal'a, ahuhdoh ding ahi; achunga galkai lea ahuhdoh ding ahi!”
6 Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
Nangho midouhat migiloutah hijong leu chun, ka mite nahijeh un, hungun lang, Pakai kom'a din hung kile tao vin.
7 Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af Guld, eders Hænders syndige Værk.
Niloupi tah khat hung lhung ding ahi ti kahei. Ajeh chu nachonset nau khut in asem thu sana'a kisem leh dangka'a kisem pathen ho amichang cheh in ahin pai mang diu ahi.
8 Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
“Assyria mite chu suhmanga umtei ding ahin, mihem chemjam'a kon hilouding ahi. Pathen chemjam chun asat diu, chuteng kichau va jammang diu ahi. Assyria khangthah hat tah tah hochu gal hinga kaimanga umdiu ahi.
9 hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem.
Ahat tah jong tija'a kithing diu, chuleh leng chapa tejong na gal ponlap ho amuteng uleh jammang soh keidiu ahitai,” tin Pakai, Zion'a meihal pa, a meikou in Jerusalem apat ahin kousuh sah pan aseijin ahi.
