< Esajas 24 >
1 Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;
Ecce Dominus dissipabit terram, et nudabit eam, et affliget faciem eius, et disperget habitatores eius.
2 det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.
Et erit sicut populus, sic sacerdos: et sicut servus, sic dominus eius: sicut ancilla, sic domina eius: sicut emens, sic ille qui vendit: sicut foenerator, sic is qui mutuum accipit: sicut qui repetit, sic qui debet.
3 Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
Dissipatione dissipabitur terra, et direptione praedabitur. Dominus enim locutus est verbum hoc.
4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
Luxit, et defluxit terra, et infirmata est: defluxit orbis, infirmata est altitudo populi terrae.
5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.
Et terra infecta est ab habitatoribus suis: quia transgressi sunt leges, mutaverunt ius, dissipaverunt foedus sempiternum.
6 Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.
Propter hoc maledictio vorabit terram, et peccabunt habitatores eius: ideoque insanient cultores eius, et relinquentur homines pauci.
7 Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
Luxit vindemia, infirmata est vitis, ingemuerunt omnes qui laetabantur corde.
8 Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
Cessavit gaudium tympanorum, quievit sonitus laetantium, conticuit dulcedo citharae.
9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
Cum cantico non bibent vinum: amara erit potio bibentibus illam.
10 Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
Attrita est civitas vanitatis, clausa est omnis domus nullo introeunte.
11 Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
Clamor erit super vino in plateis: deserta est omnia laetitia: translatum est gaudium terrae.
12 I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
Relicta est in urbe solitudo, et calamitas opprimet portas.
13 Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:
Quia haec erunt in medio terrae, in medio populorum: quomodo si paucae olivae, quae remanserunt, excutiantur ex olea: et racemi, cum fuerit finita vindemia.
14 Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten:
Hi levabunt vocem suam, atque laudabunt: cum glorificatus fuerit Dominus, hinnient de mari.
15 "Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!"
Propter hoc in doctrinis glorificate Dominum: in insulis maris nomen Domini Dei Israel.
16 Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
A finibus terrae laudes audivimus, gloriam iusti. Et dixi: Secretum meum mihi, secretum meum mihi, vae mihi: praevaricantes praevaricati sunt, et praevaricatione transgressorum praevaricati sunt.
17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!
Formido, et fovea, et laqueus super te, qui habitator es terrae.
18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.
Et erit: Qui fugerit a voce formidinis, cadet in foveam: et qui se explicaverit de fovea, tenebitur laqueo: quia cataractae de excelsis apertae sunt, et concutientur fundamenta terrae.
19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
Confractione confringetur terra, contritione conteretur terra, commotione commovebitur terra,
20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.
agitatione agitabitur terra sicut ebrius, et auferetur quasi tabernaculum unius noctis: et gravabit eam iniquitas sua, et corruet, et non adiiciet ut resurgat.
21 På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.
Et erit: In die illa visitabit Dominus super militiam caeli in excelso: et super reges terrae, qui sunt super terram.
22 De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.
Et congregabuntur in congregatione unius fascis in lacum, et claudentur ibi in carcere: et post multos dies visitabuntur.
23 Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
Et erubescet luna, et confundetur sol, cum regnaverit Dominus exercituum in monte Sion, et in Ierusalem, et in conspectu senum suorum fuerit glorificatus.