Esajas 22

1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

Ma e wach mokor kuom Holo mar Fweny: Koro angʼo mathagou momiyo un duto uidho ewi udi,

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Yaye in dala ma mahu opongʼo, yaye dala maduongʼ ma koko gi mor kod ilo opongʼo? Jogi mane otho ok noneg gi ligangla to bende ne ok githo e lweny.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Jotendu duto oseringo kaachiel, osemakgi ma ok oti gi gige lweny moro amora. Un duto mane uringo ka wasigu ne pod ni mabor, osemaku kanyakla moteru e twech.

4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

Kuom mano ne awacho niya, “Weyauru aweya mondo aywag malit. Weuru hoya nikech jowa osetieki.”

5 Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego oseketo odiechieng mahu gi koko kod masira e Holo mar Fweny, en odiechiengʼ mar muko ohinga kendo nduru nowuog malit kochomo ewi gode.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Jo-Elam kawo aserni mag-gi, kaachiel gi joriemb geche mag lweny gi farese; to jo-Kir to nokawo kuodigi.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Holniu mabeyo opongʼ gi geche mag lweny, kendo joidh farese osechielo rangeye mag dala maduongʼ.

8 Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

Ruoth Nyasaye oselonyo mabor tekre Juda, kendo e kindeno ne umanyo, gige lweny manie Od Ruoth manie Bungu.

9 og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

Ne uneno ka kuonde mangʼeny mar ohinga mar Dala Maduongʼ mar Daudi omukore, omiyo ne uchiko pi odhi e soko mamwalo.

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Ne gikwano ute mag Jerusalem kendo ne gimukogi mondo olosgo ohinga motegno.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

Ne gikunyo yawo e kind ohinga ariyogo ne pi mawuok e soko machon, to ne ok upenjo Jal mane olose, kata miyo Jalno mane ochane luor.

12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

To Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, ne oluongou odiechiengno mondo uywagi kendo udengi, ka upudho yie wiu kendo urwako pien gugru.

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

To kata kamano nitie mor kod ilo, kaachiel gi yangʼo dhok kod rombe, chamo ringʼo kod madho divai! Giwacho niya, “We wachiem kendo wamethi nikech kiny wanatho!”

14 Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Jehova Nyasaye Maratego osefwenyona ma kawinjo: “Richoni ok nopwodhi nyaka chop thou,” Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego owacho.

15 Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

Ma e gima Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego wacho, Dhi ir jakeno mar od ruoth miluongo ni Shebna mondo iwachne niya,

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

En angʼo ma itimo ka, kendo en ngʼa manomiyi thuolo mar kunyo buri ka, momiyo iloso bur kama otingʼore, kendo iloso kari maber mar yweyo e kind lwanda?

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Bed motangʼ, Jehova Nyasaye chiegni ngʼwasi mi owiti oko, yaye in ngʼat maratego.

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

Obiro ngʼwasi motweyi matek kendo owiti e piny malach mana ka mipira mowiti. Kuno ema nithoe, kendo kuno ema gecheni mag lweny mabeyo nosikie in mikelo wichkuot ne od ruodhi.

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

Abiro goli e kari mar tich kendo goli e loch mari.

20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

E kindeno analuong jatichna Eliakim ma wuod Hilkia.

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Anarwake gi law mar duongʼ kendo anatwe okanda e nungone mi anamiye loch mari. Enobed wuon joma odak Jerusalem kod Juda.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

Anamiye rayaw mar od Daudi, ma gima oyawo ngʼato ok lor, to bende gima oloro onge ngʼama yawo.

23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Abiro gure motegno kendo mongirore ka sigingi kendo enobed e kom duongʼ ne od wuon mare.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

Duongʼ duto ma joodgi noyudi ma gin, nyithinde gi nyikwaye, gige duto ma ok ogen, machalo kaka bakunde nyaka agulni duto nowuog kuome.

25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!

Jehova Nyasaye Maratego wacho niya, “E kindeno sigingi mane ogur motegno kendo mongirore biro pudhore, nongʼade mi olwar kendo gik moko duto mongʼaw kuome bende nolwar.” Jehova Nyasaye osewacho.