Esajas 12

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

— Wǝ xu küni sǝn: — — I Pǝrwǝrdigar, mǝn Seni mǝdⱨiyilǝymǝn; Sǝn manga ƣǝzǝplǝngining bilǝn, Ƣǝziping mǝndin yɵtkilip kǝtti, Wǝ sǝn manga tǝsǝlli bǝrding.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Mana, Tǝngri mening nijatimdur; Mǝn Uningƣa tayinimǝn, ⱪorⱪmaymǝn, Yaⱨ Pǝrwǝrdigar mening küqüm wǝ nahxamdur; U yǝnǝ mening nijatim boldi, — dǝysǝn.

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

— Xadliⱪ bilǝn silǝr nijatliⱪ ⱪuduⱪliridin su tartisilǝr.

4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

Xu künidǝ silǝr: — «Pǝrwǝrdigarƣa rǝⱨmǝt eytinglar, Uning namini qaⱪirip nida ⱪilinglar; Uning ǝmǝllirini hǝlⱪlǝr arisida ayan ⱪilinglar, Uning namining zor abruy tapⱪanliⱪini jakarlanglar.

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!

Pǝrwǝrdigarƣa küylǝr eytinglar, Qünki U uluƣ ixlarni ⱪilƣan; Mana bu pütkül jaⱨanƣa ayan ⱪilinsun!

6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Ziondikilǝr, tǝntǝnǝ ⱪilip jar selinglar; Qünki aranglarda turƣan Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi büyüktur!» — dǝysilǝr.