< Hoseas 7 >

1 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden.
Mǝn Ɵz hǝlⱪimning asaritini buzup taxlap, azadliⱪⱪa erixtürǝy degǝndǝ, Mǝn Israilni saⱪaytay degǝndǝ, Əmdi Əfraimning ⱪǝbiⱨliki, Samariyǝning rǝzillikimu axkarilinidu; Qünki ular aldamqiliⱪ ⱪilidu; Oƣrilar bolsa bɵsüp kiriwatidu, Ⱪaraⱪqilar topi sirtta bulangqiliⱪ ⱪiliwatidu.
2 De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.
Ular kɵnglidǝ Mening ularning barliⱪ rǝzilliklirini esimdǝ tutⱪanliⱪimni oylimaydu; Ⱨazir ularning ⱪilmixliri ɵzlirini ⱪistawatidu; Bu ixlar kɵz aldimdidur.
3 Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
Ular padixaⱨni rǝzillikliri bilǝn, Əmirlǝrni yalƣan gǝpliri bilǝn hursǝn ⱪilidu;
4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
Ularning ⱨǝmmisi zinahorlar; Ular naway ot salƣan tonurdǝk; Naway hemirni yuƣurup, hemir bolƣuqǝ uning otini yǝnǝ ulƣaytmaydu;
5 De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden,
Padixaⱨimiz [tǝbriklǝngǝn] künidǝ, ǝmirlǝr xarabning kǝypi bilǝn ɵzlirini zǝiplǝxtürdi; [Padixaⱨ] bolsa mazaⱪ ⱪilƣuqilar bilǝn ⱪol elixixⱪa intildi!
6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
Qünki ular kɵnglini tonurdǝk ⱪizitip suyiⱪǝst püküp ⱪoyƣanidi; Keqiqǝ ularning ƣǝzipi qoƣlinip turidu; Sǝⱨǝrdila u yanƣan ottǝk yalⱪunlap ketidu.
7 Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
Ularning ⱨǝmmisi tonurdǝk ⱪiziⱪtur, ular ɵz soraⱪqilirini yǝp ketidu; Ularning barliⱪ padixaⱨliri yiⱪildi — Ulardin ⱨeqkim meni nida ⱪilip qaⱪirmaydu!
8 Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
Əfraim yat ⱪowmlar bilǝn arilixip kǝtti; U «ɵrülmigǝn bir ⱪoturmaq»dǝktur.
9 Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.
Yat adǝmlǝr uning küqini yǝp kǝtti, biraⱪ u ⱨeq sǝzmǝydu; Bǝrⱨǝⱪ, [bexining] u yǝr-bu yeridǝ aⱪ qaqlar kɵrünidu, biraⱪ u ⱨeq bilmǝydu;
10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
Xuning bilǝn Israilning tǝkǝbburluⱪi ɵzigǝ ⱪarxi guwaⱨ beridu; Ular Pǝrwǝrdigar Hudasining yeniƣa ⱪaytmaydu; Yaki xundaⱪ ixlar [bexiƣa] qüxkǝn bolsimu, yǝnila Uni izdimǝydu.
11 Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
Əfraim ⱨeq ǝⱪli yoⱪ nadan bir pahtǝktǝk; Misirƣa ⱪarap sayraydu, Asuriyǝni izdǝp baridu;
12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
Ular barƣanda, ularning üstigǝ torumni taxlaymǝn; Huddi asmandiki uqar-ⱪanatlarni torƣa qüxürgǝndǝk ularni qüxürimǝn; [Bu hǝwǝr] ularning jamaitigǝ yetixi bilǝnla, ularni jazalaymǝn.
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
Ularƣa way! Qünki ular Mǝndin yiraⱪlixip tenip kǝtti! Ular ⱨalak bolsun! Qünki ular Manga wapasizliⱪ ⱪildi! Mǝn ularni ⱪutⱪuzup ⱨɵrlükkǝ qiⱪiray degǝndǝ, Ular Mǝn toƣruluⱪ yalƣan gǝp ⱪilidu!
14 De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
Ular ornida yetip nalǝ ⱪilƣanda, Manga kɵnglidǝ ⱨeq nida ⱪilmidi; Ularning jamaǝtkǝ yiƣilixi pǝⱪǝt ax wǝ yengi xarab üqündur, halas; Ular Mǝndin qǝtlǝp kǝtti.
15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn ǝsli ularni tǝrbiyiligǝnmǝn, Ularning bilǝklirini qeniⱪturup küqǝytküzgǝnidim; Biraⱪ ular Manga ⱪarxi yamanliⱪ ⱪǝstlǝwatidu.
16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
Ular buruldi — biraⱪ buruluxi Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqiƣa ⱪaytix üqün ǝmǝs; Ular aldamqi bir oⱪyaƣa ohxax. Ularning ǝmirliri ɵzlirining ƣaljiranǝ til-aⱨanǝtliri wǝjidin ⱪiliqlinidu; Bu ix Misir zeminida ularni mǝshirigǝ ⱪalduridu.

< Hoseas 7 >