Hoseas 11

1 Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

LEUM GOD El fahk, “Pacl ses Israel el sie tulik, nga lungse el, Ac pangnolma liki Egypt oana ke el wen nutik.

2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

Ke pus na pacl nga pang nu sel, Puseni pac pacl el forla likiyu. Mwet luk uh orek kisa nu sel Baal; Elos esukak mwe keng nu ke ma sruloala.

3 Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

Tusruktu, nga pa luti Israel in etu fahsr. Nga kafisak mwet luk in pouk, A elos tiana akilen lah nga karinganulos.

4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

Nga amakunulosme nu yuruk ke pakomuta ac lungse yohk luk. Nga sraklalosyak ac kaosulosme nu likintupuk. Nga kui nu ten ac kitalos.

5 Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

“Elos srunga foloko nu yuruk, na pa elos enenu in folokla nu Egypt, ac Assyria fah leum faclos.

6 Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

Mweun ac fah pokla siti selos ac kunausla mutunpot we. Mweun ac fah sukela mwet luk mweyen elos oru na lungse lalos sifacna.

7 Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

Elos sruasrala in forla likiyu. Elos ac wowoyak ke sripen srenenu ma oan faclos, tuh wangin sie fah srukak lukelos.

8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

“Israel, nga ac filikomla fuka? Nga ac siskomla fuka? Ya nga ku in kunauskomla, oana nga tuh oru nu sel Admah, Ku orekom oana ke nga oru nu sel Zeboim? Insiuk ac tiana lela ngan oru ouinge, Lungse luk nu sum arulana ku na pwaye.

9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

Nga fah tia kai kom in kasrkusrak luk. Nga fah tia sifil kunausla Israel. Mweyen nga God, ac nga tia mwet. Nga pa El Su Mutal, su wi kom na. Nga fah tia tuku nu yurum in kasrkusrak.

10 HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

“Mwet luk fah fahsr tukuk pacl nga ngutngut oana soko lion nu sin mwet lokoalok lalos. Elos fah sulaklak nu yuruk roto me.

11 bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

Elos ac tuku Egypt me, mui oana won yen engyeng uh, ac liki acn Assyria me oana wuleoa uh. Nga fah sifilpa usalosme nu in lohm selos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ouinge.”

12 Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

LEUM GOD El fahk, “Mwet Israel elos apinyula ke kikiap ac kutasrik, a mwet Judah elos srakna oaru in fahsr tukun God mutal.