Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
Kondi uya una katuma kadang, sa a zaukame anyimo anu, barki ani me ani Hana anyo anu barki ti mummu ta Asere, barki are ani madi nya kare me usadiya barki madini.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Madake mahaki nan nanu zatu rusa nan andeesa unu buru matir zawe.
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
Barki anime, manya u sadiga daki mavisi ma dini manu casba ma pata nan nice.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
Ba dee sa madi han ni cenume uturi udang, senke Asere a tita men anime. kasi gusi haru na sa atini me.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Anime ani, Yeso, daki memani ma yeze nice nume ma cukuno u nu dangdang ukatuma ka Asere ba, senke anime ani ya wu me, ugesa wa gunme “Huvana um mani kaani ma cukuno acoo ahira awe”.
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
Kasi a are ahira maguna, “Hu unakatuma kam kani u hana u mara vat, uhana ubatu u milki sadak. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Uganiya sa Yeso maciki unee, maa wuzi biringara nan bi igizo igizo, inna so kang, inmaje, a hira unu ginome sa ma zin nuba ri ubura ume iwono, akunna me barki ukang a so ame.
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
A anime me vana mani, mamanza utarsa barki usuro ijas me sa ma sa.
Macukuno unu rusa, andeesa watarsa me, wadi kem ubura uvat. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Asere atisame unu dangdang u katum ka Asere usuro ubata u Milkisadak.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Ti zinni mum gbardang sa tidi buki anice ni Yeso, iya idi cukuno inni jas ubukame, uba sa uru daki wa myinca ba sati dake tirusi ubukame.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Sa izi animeme ya wuna uri icu kuno anu dungara vat in anime daki ya aka uguna uye makuri ma dungara shi nikara nutuba utize ta Asere ba? sa idi cukuno senke anya shi mahenu daki imum mare itantai ba?
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Vat desa ma bassa mahenu mani imummare ime, daa marusa tize ta Asere kang ba, macukuno kasi vana uneze mani.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Anime imummare itantai ya nanu ini ande sa warusa abanga wewani wabari wahari imum iriri nan niburu.
