1 Mosebog 44
1 Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække med Korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i hans Sæk
Pea fekau ʻe ia ki he tauhi ʻo hono fale ʻo pehē, “Fakapito ʻaki ʻae meʻakai ʻae ngaahi tangai ʻae kau tangata ni, ʻo fakatatau mo ia te nau faʻa fua, pea ai ʻae paʻanga ʻae tangata taki taha ki he ngutu ʻo ʻene tangai.
2 og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.
Pea ai ʻeku ipu, ʻae ipu siliva ki he ngutuʻi tangai ʻae kimui, pea mo e paʻanga totongi ʻo ʻene koane.” Pea ne fai ʻe ia ʻo hangē ko e fekau ʻa Siosefa.
3 Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.
Pea pongipongi hake ʻi he maʻa ʻae ʻaho, naʻe tuku ʻae kau tangata ke ʻalu, ʻakinautolu mo e nau fanga ʻasi.
4 Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?
Pea kuo nau ʻalu mei he kolo, pea naʻe teʻeki ai mamaʻo fau, pea pehē ʻe Siosefa ki heʻene tauhi, “Tuʻu, ʻo tuli ʻae kau tangata; pea ʻoka ke ka maʻu ʻakinautolu, pea ke lea pehē kiate kinautolu, ‘Ko e hā kuo mou totongi kovi ai ki he lelei?’
5 Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre således!"
ʻIkai ko ia ia ʻoku inu mei ai ʻa ʻeku ʻeiki, mo ia ʻoku ne fai ai ʻene ʻilo meʻa? Kuo mou fai kovi ʻi he meʻa ni.”
6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.
Pea naʻa ne maʻu ʻakinautolu, ʻo ne lea ʻaki kiate kinautolu ʻae ngaahi lea ko ia.
7 Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!
Pea nau pehēange kiate ia, “Ko e hā ʻoku lea pehē ai homauʻeiki? Ke mamaʻo ʻaupito mei hoʻo kau tamaioʻeiki ʻae fai ha meʻa pehē.
8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!
Vakai, ko e ngaahi paʻanga naʻa mau ʻilo ʻi he ngutu ʻoe mau tangai, kuo mau toe ʻomi ia kiate koe, mei he fonua ko Kēnani: pea ʻe fēfeeʻi ʻemau kaihaʻa ha siliva pe ha koula mei he fale ʻo homauʻeiki?
9 Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!"
Ko ia te ke ʻilo ia ki ai ʻi hoʻo kau tamaioʻeiki, tuku ke mate ia, pea te mau nofo ko e kau pōpula ki heʻemau ʻeiki foki.”
10 Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!"
Pea pehē ʻe ia, “Ko eni, ke hoko ʻo tatau mo hoʻomou lea: ko ia ʻe ʻilo ai ia, ko ʻeku tamaioʻeiki ia, pea ʻe taʻehalaia ʻakinautolu.”
11 Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbne den,
Pea naʻa nau fakatoʻotoʻo ʻo tuku hifo, taki taha ʻae tangata ʻa ʻene tangai ki he kelekele, pea toʻo taki taha ʻa ʻene tangai.
12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.
Pea ne kumi ia, ʻo kamata ʻi he ʻuluaki, ʻo aʻu ki he kimui; pea naʻe ʻilo ʻae ipu ʻi he tangai ʻa Penisimani.
13 Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.
Pea naʻa nau haehae honau kofu, ʻo toe ʻai ʻae kavenga taki taha ʻae tangata ki he ʻasi, ʻo nau foki ki he kolo.
14 Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;
Pea naʻe haʻu ʻa Siuta mo hono ngaahi tokoua ki he fale ʻo Siosefa; he naʻe kei ʻi ai ia; pea nau foʻohifo ʻi hono ʻao ki he kelekele.
15 men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"
Pea pehē ʻe Siosefa kiate kinautolu, “Ko e hā ʻae meʻa ni kuo mou fai? He naʻe ʻikai te mou mahalo, ko e tangata hangē ko au, te u faʻa ʻiloʻi.”
16 Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!"
Pea pehēange ʻe Siuta, “Ko e hā te mau lea ʻaki ki homauʻeiki? Pea te mau pehē ko e hā? Pea ʻe fēfē ʻemau fakatonuhia ʻakimautolu? Kuo ʻafioʻi ʻe he ʻOtua ʻae halaia ʻo hoʻo kau tamaioʻeiki; vakai, ko e kau tamaioʻeiki ʻakimautolu ʻa homauʻeiki, ʻakimautolu mo ia foki kuo ʻilo ki ai ʻae ipu ni.”
17 Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader."
Pea pehē ʻe ia, “Tapu mo e ʻOtua ʻa ʻeku fai pehē: ka ko e tangata kuo ʻilo ʻi hono nima ʻae ipu ni, ko ʻeku tamaioʻeiki ia; ka ko kimoutolu, mou ʻalu fiemālie pe ki hoʻomou tamai.”
18 Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!
Pea naʻe ʻunuʻunu mai ʻa Siuta kiate ia, ʻo ne pehē, “Ko ʻeku ʻeiki, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke tuku ke lea siʻi pe ʻa hoʻo tamaioʻeiki ki he fofonga ʻo hoku ʻeiki, pea ʻoua naʻa ke tuputāmaki mai ki hoʻo tamaioʻeiki: he ʻoku ke tatau mo Felo.
19 Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?
Naʻe fehuʻi ʻa homauʻeiki ki heʻene kau tamaioʻeiki, ʻo pehē, ‘ʻOku ai hoʻomou tamai, pe ha tehina?’
20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.
Pea naʻa mau tala ki homauʻeiki, ‘ʻOku ai ʻemau tamai ko e tangata motuʻa, pea mo e tama ʻo ʻene motuʻa, ko e tamasiʻi siʻi; pea kuo pekia hono tokoua, pea ko ia tokotaha pe kuo toe ʻi heʻene fale, pea ʻoku ʻofa ʻene tamai kiate ia.’
21 Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!
Pea naʻa ke pehē ki hoʻo kau tamaioʻeiki, ‘Omi ia ki heni kiate au, koeʻuhi ke u sio fakapapau kiate ia.’
22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!
Pea naʻa mau tala ki heʻemau ʻeiki, ‘ʻE ʻikai faʻa māvae ʻae tama mo ʻene tamai: he kapau te ne tuku ʻene tamai, ʻe pekia ai ʻene tamai:’
23 Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!
Pea naʻa ke pehē ki hoʻo kau tamaioʻeiki, ‘Kapau ʻe ʻikai ʻiate kimoutolu homou tehina, ʻe ʻikai te mou toe mamata ki hoku mata.’
24 Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.
Pea ʻi heʻemau hoko ki hoʻo tamaioʻeiki ko ʻemau tamai, naʻa mau fakahā kiate ia ʻae ngaahi lea ʻa homauʻeiki.
25 Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!
Pea pehē ʻe heʻemau tamai, ‘Toe ʻalu ʻo fakatau ʻetau meʻakai siʻi.’
26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!
“Pea naʻa mau pehē, ‘ʻE ʻikai te mau faʻa ʻalu: kapau ʻe ʻiate kimautolu homau tehina, te mau ʻalu hifo: koeʻuhi ʻe ʻikai te mau mamata ki he mata ʻoe tangata, ʻo kapau ʻe ʻikai ʻiate kimautolu homau tehina.’
27 Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner;
Pea naʻe pehē ʻe hoʻo tamaioʻeiki ko ʻemau tamai, kiate kimautolu, ‘ʻOku mou ʻilo naʻe fanauʻi kiate au ʻe hoku uaifi ʻae tama ʻe toko ua:’
28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;
Pea naʻe ʻalu ʻae tokotaha ʻiate au, pea naʻaku pehē, ‘Ko e moʻoni kuo haehae ke iikiiki ia; pea talu mei ai naʻe ʻikai te u toe mamata kiate ia:’
29 hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte! (Sheol h7585)
Pea kapau te mou ʻave eni ʻiate au foki, pea hoko ha kovi kiate ia, te mou ō hifo hoku ʻuluhinā ʻi he mamahi ki he faʻitoka. (Sheol h7585)
30 Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,
Pea ko eni, ʻoka hoko ʻa hoʻo tamaioʻeiki ko au ki heʻeku tamai, pea ʻikai ʻiate kimautolu ʻae tama; ko e meʻa ʻi he feohi fakataha ʻene moʻui mo e moʻui ʻae tama;
31 så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. og dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsriget med Sorg. (Sheol h7585)
ʻE hoko ʻo pehē, ʻoka mamata ia ʻoku ʻikai ʻiate kimautolu ʻae tama, ʻe pekia ia; pea ko hoʻo kau tamaioʻeiki te mau fakahifo ʻae ʻuluhinā ʻo hoʻo tamaioʻeiki ko ʻemau tamai ʻi he mamahi, ki he faʻitoka. (Sheol h7585)
32 Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;
He naʻe hoko ʻa hoʻo tamaioʻeiki, ko e fetongi ʻoe tama ki heʻene tamai, ʻo pehē, Kapau ʻe ʻikai te u toe ʻomi ia kiate koe, pea ke ʻiate au hono kovi ki heʻeku tamai ʻo taʻengata.
33 lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!
Pea ko eni, ʻoku ou kole kiate koe, tuku ke nofo ʻa hoʻo tamaioʻeiki ko e pōpula ki heʻeku ʻeiki, ko e fetongi ʻoe tama; kae tuku ke ʻalu ʻae tama mo hono ngaahi taʻokete.
34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!"
He koeʻuhi, ʻe fēfeeʻi ʻeku faʻa ʻalu ki heʻeku tamai, kae ʻikai ʻiate au ʻae tama? Telia naʻaku mamata ki he kovi ʻe hoko ki heʻeku tamai.”
