Efeserne 4
1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Tedongah Boeipa ah thongtla kai loh nangmih aka khue kah khuenah neh a tingtawk la pongthoh ham kan hloep.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
Tlayaenah neh muelhtuetnah cungkuem neh, thinsennah neh lungnah dongah khat neh khat yaknaem uh thae.
3 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
Rhoepnah kah pinyennah dongah Mueihla kah kodoknah te khoem ham haam uh lah.
4 eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
Nangmih kah khuenah te ngaiuepnah pakhat dongah n'khue uh vanbangla pum pakhat neh mueihla pakhat ni a om.
5 een Herre, een Tro, een Dåb,
Boeipa pakhat, tangnah pakhat, baptisma pakhat ni a om.
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
A cungkuem kah Pathen neh Pa tah pakhat ni. Te tah cungkuem soah cungkuem lamloh cungkuem dongah om.
7 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
Tedae Khrih kah kutdoe tarhing la mamih khat rhip taengah lungvatnah m'paek coeng.
8 Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."
Te dongah, “Hmuen sang la a luei vaengah tamna te a mawt tih hlang rhoek taengah kutdoe a paek,” a ti.
9 Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
A luei nen te dawk om pawt tih diklai hmuen te a laedil duela suntla bal.
10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
Amah te suntla tih a cungkuem te soep sak ham vaan boeih kah a soah aka luei la om bal.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
Te phoeiah amah loh a ngen te caeltueih rhoek, a ngen te tonghma rhoek, a ngen te olthangthen aka thui la, a ngen tah, tudawn neh saya la a khueh.
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
Bibi dongkah bitat dongah hlangcim rhoek kah hamsoepnah ham, Khrih pum dongkah hlinsainah ham a khueh.
13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
Tangnah dongkah kodoknah dongah, Pathen capa kah mingnah dongah, lungcuei hlang pakhat la, Khrih a soepnah pumrho dongkah cungnueh dongla boeih m'pha uh duela a khueh.
14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
Te daengah ni cahmang la n'om uh pawt eh. Rhaithinah neh tholhhiknah lungpoek dongla aka mawt hlang kah thailatnah loh thuituennah khohli neh a vikvawk tih boeih a yawn lah ko.
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
Oltak thui uh sih lamtah lungnah neh amah dongah boeih rhoeng uh sih. Khrih amah te a lu la om.
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
Amah lamloh pum he boeih kiba tih cului uh. Rhuhcong boeih lamloh pakhat rhip kah cungnueh neh a bibi tarhing ah bomnah neh a cungvang khaw pum pakhat kah rhoengnah dongah lungnah neh amah kah hlinsainah te a khueh.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Te dongah Boeipa ah ni ka thui tih ka laipai. Namtom rhoek loh a lungbuei kah a honghi neh a pongpa uh bangla nangmih te pongpa uh boeh.
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
A kopoek te a hmuep la a om pah tih Pathen kah hingnah te a hai coeng. A khuikah kotalhnah neh a thinko kah thinthahnah khaw om pai.
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
Amih yahdaeng rhoek loh halhkanah cungkuem neh rhongingnah bibi ham te omthenbawn dongla amah voei uh.
20 Men I have ikke således lært Kristus,
Tedae nangmih tah tetlam te om uh boeh Khrih te mah awt uh.
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
Amah te na yaak uh tangloeng atah Jesuh ah oltak a om vanbangla amah dongah ni n'thuituen uh.
22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
Hmilhmaknah kah hoehhamnah dongah aka poeih uh lamhma kah hlang rhuem omih te nangmih loh duul uh.
23 men fornyes i eders Sinds Ånd
Te dongah nangmih kah lungbuei te mueihla neh thai sakuh.
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
Pathen loh duengnah neh oltak kah cimcaihnah dongah n'suen vanbangla hlang thai te bai uh.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Te dongah laithae te duul uh sih lamtah khat rhip loh a imben taengah oltak thui uh sih. Khat neh khat pumrho lam ni n'om uh.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
Kosi na hong uh akhaw tholh puei uh boeh. Khomik loh nangmih kah thintoeknah te tlak thil boel saeh.
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
Rhaithae te hmuen pae boeh.
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
Aka huen loh huen voel boel saeh. Tedae amah kut neh a then saii ham thakthae lat saeh. Te daengah ni aka ngoe te aka doedan la a om eh.
29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
Ol rhong ol ing boeih te nangmih kah ka lamloh thoeng boel saeh. Tedae a then pakhat a om atah a ngoe vaengkah hlinsainah la om saeh. Te daengah ni aka ya rhoek te lungvatnah a paek eh.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Te phoeiah Pathen kah Mueihla Cim te kothet sak boeh. Amah loh tlannah khohnin ham kutnoek n'daeng coeng.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Olkhaa cuengkuem neh thinsanah khaw, kosi neh rhungrhah khaw, soehsalnah neh phayoenah boeih khaw nangmih lamloh khoe uh.
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Te phoeiah khat neh khat taengah sitloh thimhalh neh kodam la om uh. Khrih ah Pathen loh nangmih rhen bangla khat neh khat khodawkngai uh.
