< Prædikeren 3 >

1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Свему има време, и сваком послу под небом има време.
2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Има време кад се рађа, и време кад се умире; време кад се сади, и време кад се чупа посађено;
3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
Време кад се убија, и време кад се исцељује; време кад се разваљује, и време кад се гради.
4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
Време плачу и време смеху; време ридању и време игрању;
5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
Време кад се размеће камење, и време кад се скупља камење; време кад се грли, и време кад се оставља грљење;
6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
Време кад се тече, и време кад се губи; време кад се чува, и време кад се баца;
7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
Време кад се дере, и време кад се сашива; време кад се ћути и време кад се говори.
8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
Време кад се љуби, и време кад се мрзи; време рату и време миру.
9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Каква је корист ономе који ради од оног око чега се труди?
10 Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
Видео сам послове које је Бог дао синовима људским да се муче око њих.
11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
Све је учинио да је лепо у своје време, и савет метнуо им је у срце, али да не може човек докучити дела која Бог твори, ни почетка ни краја.
12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
Дознах да нема ништа боље за њих него да се веселе и чине добро за живота свог.
13 Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
И кад сваки човек једе и пије и ужива добра од сваког труда свог, то је дар Божји.
14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
Дознах да шта год твори Бог оно траје довека, не може му се ништа додати нити се од тога може шта одузети; и Бог твори да би Га се бојали.
15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
Шта је било то је сада, и шта ће бити то је већ било; јер Бог повраћа шта је прошло.
16 Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
Још видех под сунцем где је место суда безбожност и место правде безбожност.
17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
И рекох у срцу свом: Бог ће судити праведнику и безбожнику; јер има време свему и сваком послу.
18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
Рекох у срцу свом за синове људске да им је Бог показао да виде да су као стока.
19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Јер шта бива синовима људским то бива и стоци, једнако им бива; како гине она тако гину и они, и сви имају исти дух; и човек ништа није бољи од стоке, јер је све таштина.
20 Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
Све иде на једно место; све је од праха и све се враћа у прах.
21 Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
Ко зна да дух синова људских иде горе, а дух стоке да иде доле под земљу?
22 Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Зато видех да ништа нема боље човеку него да се весели оним што ради, јер му је то део; јер ко ће га довести да види шта ће бити после њега?

< Prædikeren 3 >