Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Flies `that dien, leesen the swetnesse of oynement. Litil foli at a tyme is preciousere than wisdom and glorie.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
The herte of a wijs man is in his riyt side; and the herte of a fool is in his left side.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
But also a fool goynge in the weie, whanne he is vnwijs, gessith alle men foolis.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirit of hym, that hath power, stieth on thee, forsake thou not thi place; for heeling schal make gretteste synnes to ceesse.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
An yuel is, which Y siy vndur the sunne, and goith out as bi errour fro the face of the prince; a fool set in hiy dignyte,
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
and riche men sitte bynethe.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I siy seruauntis on horsis, and princes as seruauntis goynge on the erthe.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggith a diche, schal falle in to it; and an eddre schal bite hym, that distrieth an hegge.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
He that berith ouer stoonys, schal be turmentid in tho; and he that kittith trees, schal be woundid of tho.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If yrun is foldid ayen, and this is not as bifore, but is maad blunt, it schal be maad scharp with myche trauel; and wisdom schal sue aftir bisynesse.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
If a serpent bitith, it bitith in silence; he that bacbitith priueli, hath no thing lesse than it.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
The wordis of the mouth of a wijs man is grace; and the lippis of an vnwijs man schulen caste hym doun.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
The bigynnyng of hise wordis is foli; and the laste thing of his mouth is the worste errour.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
A fool multiplieth wordis; a man noot, what was bifore hym, and who mai schewe to hym that, that schal come aftir hym?
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The trauel of foolis shal turment hem, that kunnen not go in to the citee.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Lond, wo to thee, whos kyng is a child, and whose princes eten eerli.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Blessid is the lond, whos kyng is noble; and whose princis eten in her tyme, to susteyne the kynde, and not to waste.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
The hiynesse of housis schal be maad low in slouthis; and the hous schal droppe in the feblenesse of hondis.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
In leiyyng thei disposen breed and wyn, that thei drynkynge ete largeli; and alle thingis obeien to monei.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
In thi thouyt bacbite thou not the kyng, and in the priuete of thi bed, curse thou not a riche man; for the briddis of heuene schulen bere thi vois, and he that hath pennys, schal telle the sentence.
