5 Mosebog 9
1 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;
Aw Israel kaminawk, tahngai oh; vaihiah nangcae pong kalen kue, thacak kue prae kaminawk hoi van khoek to kasang sipae thungh ih vangpuinawk to toep hanah, Jordan vapui to nang kat o tih boeh.
2 over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!"
To kaminawk loe len o moe, sang o; Anak kaminawk kawng to na panoek o boeh; mi mah maw Anak kaminawk to pazawk thai tih? tiah thuih ih lok doeh na thaih o boeh.
3 Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som HERREN har sagt dig.
Toe na Angraeng Sithaw loe hmai kangqong baktiah nangcae hmaa ah caeh, tito vaihniah panoek oh; anih mah nihcae to amrosak tih; Anih mah to kaminawk to nangcae hma ah pazawk tih; Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, nihcae to na haek o ueloe, nihcae to karangah na hum o tih.
4 Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!
Na Angraeng Sithaw mah nangcae hma ah nihcae to haek bit naah, ka toeng pongah ni Angraeng mah hae prae hae toep hanah ang hoih, tiah poek o hmah; hae kaminawk loe set pongah ni Angraeng mah nangcae hma hoiah haek.
5 Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
Na toenghaih hoi na poek toenghaih pongah, nihcae ih prae toep hanah na caeh ai; hae acaengnawk loe set o pongah ni, nam pa Abraham, Isak hoi Jakob khaeah lokkamhaih koepsak hanah, nihcae to nangcae hma hoiah Angraeng mah haek.
6 Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!
Na toeng o pongah na Angraeng Sithaw mah kahoih hae prae hae toep hanah paek ih na ai ni; nangcae loe palungthah kami ah ni na oh o, tito panoek oh.
7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.
Praezaek ah na Angraeng Sithaw to kawbangah maw palung na phui o sak, tito pahnet o hmah, pakuem o poe ah; Izip prae na caeh o taak ni hoi kamtong vaihni ni khoek to, Angraeng ih lok tahngai ai kami ah ni na oh o.
8 Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder.
Horeb ah Angraeng palung na phui o sak, anih loe nangcae hum han khoek to palungphui.
9 Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,
Angraeng mah nangcae hoi sak ih lokmaihaih thlung to lak hanah, mae nuiah ka dawh tahang naah, takaw ka caa ai, tui doeh nae ai ah, mae nuiah ni qui palito hoi qum qui palito thung ka oh.
10 og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
Sithaw ih banpazung hoiah tarik ih thlung kangphaek hnetto Angraeng mah ang paek; to thlung kangphaek hnetto nuiah loe, hmai kangqong mae nui ih amkhuenghaih niah, Angraeng mah nangcae khaeah thuih ih loknawk boih to oh.
11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
Ni qui palito hoi qum qui palito boeng pacoengah loe, lokmaihaih thlung kangphaek, thlung kangphaek hnetto Angraeng mah ang paek.
12 Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!"
To naah Angraeng mah kai khaeah, Angthawk ah loe, hae ahmuen hoi karangah caeh tathuk ah; Izip prae hoiah nangzoh haih ih nangmah ih kaminawk loe amro o boeh; ka paek ih lok to nihcae mah angqoi o taak moe, bok hanah krang to a sak o boeh, tiah ang naa.
13 Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse;
To pacoengah Angraeng mah kai khaeah, Hae kaminawk hae ka hnuk boeh; khenah, nihcae loe palungthah parai kami ah oh o!
14 lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!"
Kaimah bueng na omsak ah, van tlim ah nihcae ih ahmin oh han ai ah, ka phraek moe, nihcae to ka hum han boeh; toe nang loe nihcae pongah thacak kue, kapop kue acaeng ah kang sak han, tiah ang naa.
15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;
To pongah kang qoi moe, hmai kangqong mae nui hoiah kang hum tathuk; lokmaihaih thlung kangphaek hnetto ban ah ka tapom.
16 og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.
Ka khet tathuk naah, nangmacae Angraeng Sithaw hmaa ah na zae o boeh, tito ka hnuk; nangmacae hanah maitaw caa krang to na sak o; Angraeng mah paek ih loklam hoiah karangah nang qoi o taak.
17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.
To pongah ka ban ih thlung kangphaek hnetto to ka lak moe, nangcae mikhnuk ah ka vah phaeng.
18 Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.
Nangcae mah Angraeng palungphuisak hanah, anih hmaa ah na sak o ih zaehaih pongah, hmaloe ah ka sak ih baktih toengah, takaw to ka caa ai, tui doeh nae ai ah, Angraeng hmaa ah ni qui palito hoi qum qui palito ka kuep.
19 Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig også den Gang!
Nangcae hum han khoek to hmai baktiah kamngaeh Angraeng palungphuihaih to ka zit. Toe Angraeng mah ka lok ang tahngaih pae.
20 Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.
Angraeng loe Aaron hum han khoek to palungphui; toe to nathuem ah kai mah Aaron hanah lawk ka thuih pae.
21 Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.
Nangcae zaehaih ah kaom, ban hoi na sak o ih maitaw caa krang to ka lak moe, hmai hoiah ka qoeng; ka tit moe, kadip pueng khoek to ka naep pacoengah, mae nui hoiah long kathuk tui thungah ka vah.
22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.
Taberah, Massah, Kibroth-Hattavah ahmuen ah doeh Angraeng palungphui hanah na sak o.
23 Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke.
Angraeng mah Kadesh-Barnea hoiah, Caeh oh loe kang paek o ih prae to toep oh, tiah ang patoeh o; toe na Angraeng Sithaw mah paek ih lok to na aek o; anih to na oep o ai moe, a lok doeh na tahngai pae o ai.
24 I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.
Nangcae kang panoek tangsuek nathuem hoi boeh ni Angraeng ih lok aek kami ah na oh o.
25 Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,
Angraeng mah nangcae hum han thuih naah, hmaloe ah ka sak ih baktih toengah, ni qui palito hoi qum qui palito thung Angraeng hmaa ah ka kuep.
26 og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!
Angraeng khaeah, Angraeng Sithaw, lensawkhaih hoiah na pahlong ih nangmah ih kaminawk hoi thacak na ban hoiah Izip prae thung hoi na zaehhoih ih, na qawktoep kaminawk to hum hmah.
27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,
Na tamna Abraham, Issak hoi Jakob to pahnet hmah loe, hae kaminawk ih palung thahhaih, a set o haih hoi a zae o haihnawk doeh khen pae hmah rae ah;
28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!
to tih ai nahaeloe na zaehhoih ih prae kaminawk mah, Angraeng mah lokkam ih prae thungah nihcae to caeh haih thai ai, anih mah hnukma pongah ni nihcae to praezaek ah hum han ih a caeh haih, tiah thui o moeng tih.
29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"
Hae kaminawk loe nangmah ih kami ah ni oh o; na thacakhaih hoi thacak ban na payanghaih hoiah na zaehhoih ih nangmah ih qawktoep kami ah ni a oh o, tiah lawk ka thuih.
