< 5 Mosebog 12 >

1 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden.
Ata-bowiliringlarning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar silǝrning igilixinglarƣa beridiƣan zeminda turƣanda, yǝr yüzidiki barliⱪ künliringlarda kɵngül ⱪoyup tutuxunglar kerǝk bolƣan bǝlgilimilǝr ⱨǝm ⱨɵkümlǝr mana munulardur: —
2 I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer!
Silǝr ⱨǝydǝp qiⱪarƣan ǝllǝrning egiz taƣlar, dɵnglǝr wǝ ⱨǝrbir yexil dǝrǝh astidiki ɵz ilaⱨlirining ⱪulluⱪida bolƣan ibadǝtgaⱨlirini tǝltɵküs yoⱪitixinglar kerǝk;
3 I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.
Ularning ⱪurbangaⱨlirini buzunglar, but tüwrüklirini qeⱪinglar wǝ axǝraⱨlirini ot bilǝn kɵydürüwetinglar; ilaⱨlirining oyma mǝbudlirini kesip taxlanglar; ularning isim-namlirinimu xu yǝrdin yoⱪitixinglar kerǝk.
4 I må ikke bære eder således ad over for HERREN eders Gud;
Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning hizmitidǝ ulardǝk ⱪilmanglar,
5 men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen;
bǝlki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Ɵz namini tiklǝx üqün barliⱪ ⱪǝbililiringlarning zeminliri arisidin talliƣan, Ɵz turalƣusi bolƣan jayni izdǝnglar, xu yǝrgǝ kelinglar;
6 derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;
xu yǝrgǝ silǝr kɵydürmǝ wǝ inaⱪliⱪ ⱪatarliⱪ ⱪurbanliⱪinglarni, mǝⱨsulatliringlardin ondin biri bolƣan ɵxrilǝrni, ⱪolunglardiki kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝlǝrni, ⱪǝsǝmgǝ baƣliⱪ ⱨǝdiyǝlǝrni, ihtiyariy ⱨǝdiyǝlǝrni wǝ ⱪoy-kala padiliringlarning tunji balilirini ǝkilisilǝr;
7 der skal I holde Måltid for HERREN eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HERREN din Gud velsigner dig med.
Silǝr ailǝngdikilǝr bilǝn ⱪoxulup xu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning aldida ziyapǝt ⱪilinglar, silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni bǝrikǝtligǝn ⱪol ǝmgikinglarning mewisidin xadlinisilǝr.
8 I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;
Silǝr biz bügün ⱪilƣinimizdǝk, yǝni ⱨǝrbiringlar ɵz bilgininglarqǝ ⱪilƣininglardǝk ⱪilmasliⱪinglar kerǝk;
9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HERREN din Gud vil give dig.
Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ beridiƣan aramliⱪ ⱨǝm mirasⱪa tehi yetip kǝlmidinglar.
10 Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,
Biraⱪ silǝr Iordan dǝryasidin ɵtüp, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras ⱪilip beridiƣan zeminƣa olturaⱪlaxⱪandin keyin, xundaⱪla u silǝrni ǝtrapinglardiki barliⱪ düxmǝnliringlardin ⱪutⱪuzup aram bǝrgǝndin keyin, silǝr tinq-aman turƣanda,
11 da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover HERREN;
xu qaƣda Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Ɵz namini ⱪoyidiƣan bir jay bolidu; silǝr xu yǝrgǝ kɵydürmǝ wǝ inaⱪliⱪ ⱪatarliⱪ ⱪurbanliⱪinglarni, mǝⱨsulatliringlardin ondin biri bolƣan ɵxrilǝrni, ⱪolunglardiki kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝlǝrni wǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap ⱪǝsǝm ⱪilƣan esil ⱨǝdiyǝlǝrni ǝkilisilǝr;
12 og der skal I være glade for HERREN eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.
wǝ Pǝrwǝrdigar Hudayinglar aldida xadlinisilǝr, yǝni silǝr, oƣul-ⱪizliringlar, ⱪul-dedǝkliringlar wǝ silǝr bilǝn bir yǝrdǝ turuwatⱪan Lawiylar (qünki ularning aranglarda ⱨeqⱪandaⱪ nesiwisi yaki mirasi yoⱪtur) ⱨǝmminglar xadlinisilǝr.
13 Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på.
Sǝn kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪliringni udul kǝlgǝn jaylarda ⱪilmasliⱪ üqün kɵngül ⱪoyƣin;
14 Men på det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig.
Pǝⱪǝt Pǝrwǝrdigar ⱨǝmmǝ ⱪǝbililiringning zeminliri arisidin talliƣan jayda kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪliringni ⱪil wǝ xu jayda mening sanga barliⱪ tapiliƣinimƣa ǝmǝl ⱪil.
15 Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
Ⱨalbuki, sǝn kɵnglüng tartⱪiniqǝ Pǝrwǝrdigar Hudaying seni bǝrikǝtligini boyiqǝ xǝⱨǝr-yeziliringda ⱨalal ⱨaywanlarni soyup (huddi jǝrǝn yaki keyik gɵxidin yegǝngǝ ohxax), gɵx yesǝng bolidu; mǝyli pak, mǝyli napak kixilǝr bolsun ularning gɵxini yesǝ bolidu.
16 Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.
Silǝr pǝⱪǝt uni ⱪeni bilǝn ⱪoxup yemǝslikinglar kerǝk; silǝr ⱪenini su tɵkkǝndǝk yǝrgǝ tɵküwetixinglar kerǝk.
17 Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;
Sǝn axliⱪtin, yengi xarabtin, zǝytun meyidin ondin biri bolƣan ɵxriliringni yaki kala-ⱪoy padiliringning tunji balilirini, yaki ⱪǝsǝmgǝ baƣliⱪ ⱨǝdiyǝliringni, ihtiyariy ⱨǝdiyǝliringni yaki ⱪolungdiki kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝliringni xǝⱨǝr-yeziliringda yemǝsliking kerǝk;
18 men for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, HERREN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HERREN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig.
bǝlki bularni Pǝrwǝrdigar Hudaying aldida, Pǝrwǝrdigar Hudaying tallaydiƣan jayda yeyixing kerǝk, yǝni sǝn, oƣlung, ⱪizing, ⱪul-dediking wǝ sǝn bilǝn bir yǝrdǝ turuwatⱪan Lawiylar birgǝ yesǝng bolidu; wǝ sǝn Pǝrwǝrdigar Hudaying aldida ǝmgikingning barliⱪ mewisidin xadlinisǝn.
19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land!
Ɵzünggǝ ⱨezi bolƣinki, sǝn zeminda turƣan barliⱪ künliringdǝ Lawiylardin waz kǝqmǝsliking kerǝk.
20 Når HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.
Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga wǝdǝ ⱪilƣandǝk qegraliringni kengǝytkǝndǝ, sǝn kɵnglüng tartip: «gɵx yǝymǝn» desǝng, sǝn kɵnglüngning tartⱪiniqǝ gɵx yesǝng bolidu.
21 Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som HERREN giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.
Əgǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Ɵz namini ⱪoyuxⱪa tallaydiƣan jay sǝndin bǝk yiraⱪ bolsa, sǝn Pǝrwǝrdigar sanga tǝⱪdim ⱪilƣan kala-ⱪoylardin elip soyisǝn; mǝn sanga tapiliƣandǝk ularni soyisǝn wǝ xǝⱨǝr-yeziliring iqidǝ kɵnglüng tartⱪiniqǝ boƣuzlap yǝysǝn.
22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det.
Jǝrǝn yaki keyik yegǝndǝk ularni yǝysǝn; mǝyli pak mǝyli napak kixilǝr bolsun uning gɵxidin yesǝ bolidu.
23 Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.
Pǝⱪǝt xuningdin ⱨezi bolƣinki, ularning ⱪenini yemǝ; qünki jan degǝn ⱪandidur; sǝn gɵxni jan bilǝn ⱪoxup yemǝsliking kerǝk.
24 Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand.
Sǝn ⱪanni yemǝsliking kerǝk; bǝlki uni suni yǝrgǝ tɵkkǝndǝk yǝrgǝ tɵküwǝt.
25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HERRENs Øjne.
Sǝn uni yemǝsliking kerǝk; xundaⱪ ⱪilsang ⱨaling wǝ sǝndin keyinki baliliringning ⱨali yahxi bolidu; qünki sǝn Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilƣan bolisǝn.
26 Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HERREN udvælger;
Biraⱪ sǝndiki Pǝrwǝrdigarƣa atiƣan wǝ ⱪǝsǝmgǝ baƣliⱪ nǝrsilǝrni bolsa, sǝn ularni elip Pǝrwǝrdigar tallaydiƣan jayƣa apirisǝn;
27 og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på HERREN din Guds Alter, men Kødet må du spise.
sǝn [xu yǝrdǝ] Pǝrwǝrdigar Hudayingning ⱪurbangaⱨi üstidǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪliringni, gɵx bilǝn ⱪenini sunƣin; baxⱪa ⱪurbanliⱪliringning ⱪeninimu Pǝrwǝrdigar Hudayingning ⱪurbangaⱨi üstidǝ ⱪuyƣin wǝ gɵxini yegin.
28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.
Mǝn sanga tapiliƣan bu barliⱪ sɵzlǝrgǝ ⱪulaⱪ selip kɵngül bɵlgin. Xundaⱪ ⱪilsang, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning nǝziridǝ yahxi wǝ durus bolƣanni ⱪilƣan bolisǝn wǝ ɵz ⱨaling wǝ sǝndin keyinki ǝwladliringning ⱨali yahxi bolidu.
29 Når HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
Pǝrwǝrdigar Hudaying sǝn baridiƣan yǝrdiki ǝllǝrning zeminini igilixing üqün ularni sening aldingda yoⱪitidu. Xu qaƣda, sǝn ularning zeminini igilǝp xu yǝrdǝ turƣiningda,
30 så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad."
Xu ǝllǝr aldingda yoⱪitilƣandin keyin, ularning izidin mengixⱪa eziⱪturulmasliⱪing üqün ɵzünggǝ ⱨezi bol wǝ: — «Bu ǝllǝr ɵz ilaⱨlirining ibaditini ⱪandaⱪ tutⱪan bolƣiydi? Mǝnmu xundaⱪ ⱪilip baⱪayqu!» dǝp ularning ilaⱨlirini ⱨeq izdimǝ.
31 Således må du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt, hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!
Sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingning hizmitidǝ bolƣiningda ⱪǝt’iy ularning yoli boyiqǝ ix tutmasliⱪing kerǝk; qünki nemǝ ix Pǝrwǝrdigarƣa yirginqlik bolsa, nemǝ ix Uningƣa nǝprǝtlik bolsa, ular ɵz ilaⱨliri üqün xu ixlarni ⱪilƣan; ular ⱨǝtta ɵz oƣullirini wǝ ⱪizlirinimu ilaⱨliriƣa atap otta kɵydürüp kǝlgǝn.
32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.
Mǝn silǝrgǝ tapiliƣanliki ǝmǝllǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül bɵlünglar; uningƣa ⱨeq nemǝ ⱪoxmanglar, uningdin ⱨeq nǝrsini qiⱪiriwǝtmǝnglar.

< 5 Mosebog 12 >