< Daniel 5 >
1 Kong Belsazzar gjorde et stort gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.
Belshazzar manghai loh a boei thawngat hamla boeilen buhkoknah a saii tih thawngkhat mikhmuh ah misurtui a ok.
2 Og påvirket af Vinen lod han de Guldkar og Sølvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde ført bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.
Belshazzar loh, “Misurtui yukung ah a napa Nebukhadnezzar loh Jerusalem bawkim lamkah a loh sui neh cak hnopai te hang khuen lamtah te nen manghai neh a boei rhoek, a yuu rhoek neh a yula rhoek long khaw o saeh,” a ti.
3 Man hentede da Guld og Sølvkarrene, som var ført bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
Te dongah Jerusalem, Pathen im kah bawkim lamloh a loh sui hnopai te a khuen uh tih te nen te manghai neh a boei rhoek long khaw, a yuu rhoek neh a yula rhoek long khaw a ok uh.
4 og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
Misurtui a ok uh vaengah sui pathen neh cak, rhohum, thi, thing, lungto te a koeh uh.
5 Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehånd, som skrev på Væggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen så Hånden, som skrev.
Amah tekah khonoek vaengah hlang kut dongkah kutdawn rhoek a caeh pah. Te phoeiah manghai hmaitung hmatoeng, manghai bawkim thoh dongkah taptlang dongah ca a daek pah. A daek vaengah ah khaw kut dongkah kutbom bueng ni manghai loh a hmuh.
6 Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfærdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Knæ slog imod hinanden.
Te dongah manghai te a aa yat tih a poeknah loh amah a cahawh coeng. A hlit kah rhuhcong khaw phit tih a khuklu te heben hebang la a khuek.
7 Og kongen råbte med høj Røst, at man skulde føre Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismænd: "Enhver, som kan læse denne Skrift og tyde mig den, skal klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om hans Hals, og han skal være den tredje mægtigste i Riget."
Manghai loh rhaitonghma rhoek khaw, Khalden rhoek khaw, aisi aka suep rhoek te khue hamla thadueng neh pang. Te phoeiah manghai te cal tih Babylon hlang cueih rhoek te, “Cadaek he a tae tih a thuingaihnah kai hamla aka thui hlang boeih te tah daidi hni a bai vetih a rhawn ah sui a oi vetih ram a pathum nah dongah boei ni,” a ti nah.
8 Så kom alle Babels Vismænd til Stede, men de evnede hverken at læse Skriften eller tyde den for Kongen.
Manghai kah hlang cueih boeih te cet tah cet uh dae cadaek te tae tih manghai taengah a thuingaihnah, thuicaih ham noeng uh pawh.
9 Da blev Kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede Farve: også hans Stormænd stod rædselslagne.
Te dongah manghai Belshazzar muep let tih a aa yat tih amah neh a boei rhoek khaw a lukil uh.
10 Ved Kongens og hans Stormænds Råb kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forfærde dig og skift ikke Farve!
Manghai neh a boei rhoek kah ol kong ah manghainu khaw buhkoknah im la cet. Manghainu long khaw a voek tih, “Manghai tah kumhal duela hing saeh, na poeknah loh nang n'let sak boel saeh lamtah na aa yat boel saeh.
11 I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders Ånd er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, så din Fader Nebukadnezar satte ham til Øverste for Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne,
Na ram ah he a khuiah Pathen kah mueihla cim aka khueh hlang om ta. Na pa tue vaengah khaw vangnah, lungmingnah neh cueihnah he a khuiah Pathen kah cueihnah bangla tueng ta. Na pa manghai Nebukhadnezzar loh anih te na pa manghai kah hmayuep, rhaitonghma, Khalden neh aisi aka suep kah boei la a khueh ta.
12 eftersom en ypperlig Ånd, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, råde Gåder og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!"
Te kong dongah tah a mueihla lang tih mingnah, lungmingnah neh mang a thuicaih. Olkael aka phoe tih rhuhcong aka hlam khaw amah la Daniel dongah tueng coeng. Anih te manghai loh a ming Belteshazzar la a khueh tih Daniel la aka coeng he khue lamtah a thuingaihnah a thui bitni,” a ti nah.
13 Så førtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Judæere, som min Fader Kongen bortførte fra Juda?
Te dongah Daniel te manghai taengla a khuen tih manghai loh a voek. Te vaengah Daniel te, “Judah hlangsol ca lamkah Daniel he nang namah dae a? A pa manghai loh Judah lamkah a khuen te.
14 Jeg har hørt om dig, at Guders Ånd er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kløgt og ypperlig Visdom.
Nang kawng he na khuiah Pathen mueihla om tih vangnah, lungmingnah, cueihnah loh na khuiah bahoeng tueng coeng tila ka yaak coeng.
15 Nu har Vismændene og Manerne været ført ind for mig for at læse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.
Ka taengah cadaek he tae uh saeh lamtah a thuingaihnah te kai hamla thuicaih saeh tila hlang cueih la rhaitonghma khaw hang khuen uh coeng dae ol kah thuingaihnah te thui hamla a noeng uh moenih.
16 Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde Drømme og løse Knuder. Nu vel! Hvis du kan læse Skriften og tyde mig den, skal du klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om din Hals, og du skal være den tredje mægtigste i Riget."
Nang namah tah thuingaihnah thuicaih ham neh rhuhcong pataeng hlam ham na noeng rhoe na noeng tila ka yaak coeng. Cadaek te tae ham neh a thuingaihnah te kai taengah thuicaih ham na noeng la na noeng atah daidi hni na bai vetih a oi pataeng sui oi ni na rhawn ah na oi eh. Te phoeiah ram khuiah a pathum nah la na boei ni,” a ti nah.
17 Så svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine Foræringer! Men Skriften vil jeg læse og tyde for Kongen.
Te dongah Daniel loh manghai te a doo tih, “Na kutdoe he namah ham om saeh lamtah na thapang te a tloe taengah pae mai. Tedae cadaek te manghai hamla kan tae vetih a thuingaihnah kan thuicaih bitni.
18 Den højeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedømme, Magt, Herlighed og Ære;
Manghai nang, namah he a sangkoek kah sangkoek Pathen loh ram neh lennah khaw, thangpomnah neh hinyahnah khaw na pa Nebukhadnezzar taengah a paek.
19 og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle Folk, Stammer og Tungemål for ham; han dræbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophøjede, hvem han vilde, og nedbøjede, hvem han vilde.
Anih te lennah a paek dongah namtu pilnam cungkuem neh olcom olcae aka om rhoek loh thuen la thuen uh tih a taengah birhih uh. A ngaih a om te om bangla a ngawn tih a ngaih a om te a om bangla a hing sak. A ngaih a om te a om bangla a pacuet tih a ngaih a om te a om bangla a kunyun sak.
20 Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Ånd stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.
Tedae a thinko te a pacuet tih altha hamla a mueihla a phuel dongah a ram kah ngolkhoel lamloh rhum tih a thangpomnah te anih lamloh a khoe pauh.
21 Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han måtte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.
Te phoeiah hlang ca rhoek taeng lamloh a vai tih a thinko te rhamsa la a khueh pah. A khosaknah khaw marhang lueng neh om tih vaito bangla rham a cah uh. Hlang kah ram soah a sangkoek kah a sangkoek Pathen loh a hung tih a ngaih taengah te te a pai sak tila a ming hil a pum te vaan kah buem neh a saep sak.
22 Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;
He kong he boeih na ming lalah a capa Belshazzar nang khaw na thinko na kunyun sak moenih.
23 du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormænd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Sølv, Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsånde i sin Hånd og råder over alle dine Veje, ham ærede du ikke.
Vaan kah Boeipa taengah lat a pacuet uh tih a im kah hnopai te namah taengla hang khuen uh. Namah neh na boei rhoek long khaw, na boei rhoek neh na yuu rhoek long khaw, na yula rhoek long khaw te nen te misurtui a ok uh. Te phoeiah cak, sui, rhohum, thi, thing neh lungto pathen, aka hmu thai pawh, aka ya thai pawh, aka ming thai pawt te na koeh uh. Pathen amah kut ah na maal om tih na longpuei boeih he amah taengah om dae na hinyah moenih.
24 Derfor er denne Hånd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
Te dongah ni amah taeng lamloh kut dongkah kutbom te a tueih pah tih cadaek he a daek pah.
25 Og således lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsin!
Te cadaek te, “Mene, Mene, Tekel neh Uparsin,” la a daek.
26 Og Ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derpå.
Mene ollung kah a thuingaihnah he tah Pathen loh na ram he a khueh dae a khah coeng.
27 Tekél betyder: Du er vejet på Vægten og fundet for let.
Tekel tah coi dongah n'khiing dae a vawt m'hmuh.
28 Perés betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien."
Peres, na ram rhek tih Media neh Persia taengah a paek,” a ti nah.
29 Så blev Daniel på Belsazzars Bud klædt i Purpur, Guldkæden hængtes om hans Hals, og man udråbte, at han skulde være den tredje mægtigste i Riget.
Te dongah Belshazzar loh a thui bangla Daniel te daidi a bai sakuh. A oi khaw sui oi te a rhawn ah a oi sak. Anih te a ram ah a pathum nah aka hung la om ham a hoe uh.
30 Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldæernes Konge, dræbt,
Amah te khoyin ah Belshazzar manghai te Khalden loh a ngawn.
31 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve År.
Te dongah Median kah Media Darius he kum sawmrhuk kum nit a lo ca vaengah ram a dang.