Apostelenes gerninger 20

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

Kalpasan a nagsardeng ti riribuk, imbaon ni Pablo dagiti adalan ket pinabilegna ida. Ket imbagana nga agpakadan isuna kadakuada ket pimmanaw a napan idiay Macedonia.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

Idi napan isuna kadagidiay a rehion ken pinabilegna iti kasta unay dagiti namati, napan isuna idiay Grecia.

3 Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

Kalpasan iti tallo a bulan a panagtalinaedna sadiay, maysa a dakes a panggep ti binuangay dagiti Judio a maibusor kenkuana idi dandanin nga aglayag isuna a mapan idiay Siria, isu nga inkeddengna ti agsubli a magna idiay Macedonia.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

Dagiti kimmuykuyog kenkuana agingga idiay Asia ket ni Sopatro nga anak ni Pirro a naggapu idiay Berea; da Aristarko ken Segundo, nga agpada a nagtaud kadagiti namati a taga-Tesalonia; ni Gayo ti Derbe; ni Timoteo; ken ni Tikiko ken ni Trofimo a naggapu idiay Asia.

5 Disse droge forud og biede på os i Troas;

Ngem immun-una dagitoy a lallaki ket inuray dakami idiay Troas.

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

Naglayag kami nga immadayo manipud Filipos kalpasan dagiti aldaw ti tinapay nga awan lebadurana, ket iti uneg iti lima nga aldaw, simmangpetkami kadakuada idiay Troas. Sadiay, nagtalinaed kami iti pito nga aldaw.

7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

Iti umuna nga aldaw iti lawas, idi naummong kami a mangpisi iti tinapay, nagsao ni Pablo kadagiti namati.

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

Pangpanggepenna a pumanaw iti sumaruno nga aldaw, isu nga nagtultuloy isuna a nagsasao agingga iti tengnga ti rabii. Adu ti silaw nga adda iti akin-ngato a siled a naguummonganmi.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

Iti ayan ti tawa ket adda agtugtugaw a maysa a baro nga agnagan iti Eutico, a nakaturog iti kasta unay. Kabayatan ti atiddog a panagsao ni Pablo, daytoy a baro, a matmaturog latta, ket natinnag manipud iti maikatlo a kadsaaran ket natayen idi innalada.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."

Ngem bimmaba ni Pablo, inyunnatna ti bagina kenkuana, ket inarakupna. Kalpasan ket kinunana, “Saankayon nga agdanag, ta isuna ket sibibiag.”

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

Ket napan manen isuna iti ngato ken nangpisi iti tinapay ket nangan. Kalpasan iti pannakitungtongna kadakuada iti nabaybayag pay agingga iti parbangon, pimmanaw isuna.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

Insublida ti ubing a lalaki a sibibiag ket naliwliwada unay.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

Immun-unakami a nagdaliasat ngem ni Pablo babaen iti barko ket naglayagkami a napan idiay Assos, ket sadiay, pinanggepmi nga ilugan ni Pablo. Daytoy metlaeng ti kayatna nga aramiden, gapu ta panggepna a mapan sadiay babaen iti panagdaliasatna iti daga.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

Idi nagkikita kami idiay Assos, insurotmi isuna iti barko ket napankami idiay Mitelin.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

Ket naglayagkami manipud sadiay ken dimmanun kami iti simmaruno nga aldaw iti kabangibang nga isla ti Chio. Iti simmaruno nga aldaw nadalananmi ti isla ti Samo, ken iti simmaruno nga aldaw ket dimtengkami iti siudad ti Miletus.

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

Ta inkeddeng ni Pablo nga aglayag a lumabas iti Efeso, tapno saanen nga agpalabas isuna iti tiempo idiay Asia; gapu ta agdardaras isuna a makapan idiay Jerusalem para iti aldaw ti Pentecostes, no mabalinanna nga aramiden daytoy.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

Manipud idiay Miletus, nangibaon isuna iti lallaki a mapan idiay Efeso ken inayabanna dagiti panglakayen iti iglesia a mapan kenkuana.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

Idi napanda kenkuana, kinunana kadakuada, “Ammoyo a mismo no kasano a kanayonko a busbusen ti tiempok kadakayo manipud iti umuna nga aldaw nga imbaddekko ti sakak iti Asia.

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

Nagtultuloyak a nagserbi iti Dios nga addaan iti amin a kinapakumbaba ti panunot ken kadagiti lulua, ken kadagiti panagsagaba a napasamak kaniak gapu kadagiti panggep dagiti Judio.

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

Ammoyo no kasano a saanko nga impaidam nga inwaragawag kadakayo ti aniaman a banag nga adda pakausaranna, ken no kasano a sinuroankayo iti imatang ti tattao ken kasta met a mapmapanak iti tunggal balay.

21 idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

Ammoyo a saanak a nagsarday a nangballaag nga agpada kadagiti Judio ken Griego maipanggep iti panagbabawi nga agturong iti Dios ken pammati kenni Apo tayo a Jesus.

22 Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

Ket ita, kitaenyo, mapanak a sibabalud iti Espiritu Santo idiay Jerusalem, a saanko nga ammo dagiti banbanag a mapasamakto kaniak sadiay,

23 kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

malaksid a ti Espiritu Santo ket panpaneknekanna kaniak iti tunggal siudad ken ibagbagana nga agur-uray kaniak dagiti kawar ken panagsagaba.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

Ngem saanko nga ibilang a ti biagko iti aniaman a wagas ket napateg kaniak, tapno iti kasta maturposko koma ti pannakisalisalko ken ti ministreyo nga inawatko manipud kenni Apo Jesus, a mangpaneknek iti ebanghelio ti parabur ti Dios.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

Ket ita, kitaenyo, ammok a dakayo amin, a napanak a nangikaskasabaan iti maipanggep iti pagarian, saanyonton a makita pay ti rupak.

26 Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

Ngarud panneknekak kadakayo iti daytoy nga aldaw, nga awan nakabasolak iti dara iti siasinoman a tao.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

Gapu ta saanko nga impaidam iti panangiwaragawag kadakayo iti sibubukel a pagayatan ti Dios.

28 Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

Ngarud, agbalinkayo a naannad maipapan kadagiti bagbagiyo, ken maipapan kadagiti amin nga arban a pinaaywan kadakayo ti Espiritu Santo. Agannadkayo a mangaywan iti gimong ti Apo, a ginatangna babaen iti bukodna a dara.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

Ammok a kalpasan iti ipapanawko, sirrekennakayto dagiti adu a narungsot a lobo, ket saandanto a mamingga agingga a saanda a madangran ti arban.

30 Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

Ammok nga addanto pay ti agtaud kadakayo a mismo a sumagmamano a lallaki nga umay ken agsao kadagiti naalas a banbanag, tapno iyadayoda dagiti adalan ket sumurotda kadakuada.

31 Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

Ngarud, agannadkayo. Laglagipenyo nga iti las-ud iti tallo a tawen, saannak a nagsardeng a nangisursuro iti tunggal maysa kadakayo nga adaan iti lulua iti rabii ken aldaw.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

Ket ita italekkayo iti Dios, ken iti sao ti paraburna, isuna a makabael a mangpapigsa kadakayo ken mangted kadakayo iti tawid kadagiti isuamin a nailasin para iti Apo.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

Saanko a tinarigagayan ti pirak, balitok, wenno pagan-anay iti siasinoman.

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

Dakayo a mismo, ammoyo a dagitoy nga im-ima ti nagserbi para iti bukodko a kasapulan ken dagiti kasapulan dagidiay adda kaniak.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."

Iti amin a banbanag, inikkankayo iti pagtuladan no kasano a tulonganyo dagiti nakapuy babaen iti panagtrabaho, ken no kasano a lagipenyo dagiti sasao ni Apo Jesus, sasao nga isuna met laeng iti nangibaga: “Ad-adda a nabendisionan ti mangted ngem ti umawat.”

36 Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

Kalpasan a naisaona ti kastoy, nagparintumeng isuna ket nagkararag a kaduana amin ida.

37 Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

Nagsangitda amin iti kasta unay ket nagsadagda iti barukong ni Pablo ken inagkanda isuna.

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.

Nagliday ti kaaduan gapu iti imbagana a saandanton a makita manen ti rupana. Ket kinaduaanda isuna a napan iti barko.