Apostelenes gerninger 16
1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Phawuloossay Darbbene giizasoone Lisxira giizaso gakkidi Aaway Girikke asi, ayiya qass Ayhude asi gidida Ximtossa geetettiza isi ammaniizade hen demmides.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Izikka Lisxiranine Iqqoniyon ammaniza asa achchan loo7o markkateth dizade.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Phawuloossaykka Ximtoossa benara ekki banass koyidees. Hessa gish he heran Ayhudeista gish giidi Ximitossa qaxxarides. Gasooykka ayhudeti Ximitossa Aaway Girikke ass gididayssa erriza gishaskko.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
Istt isi kaatamape hara kaatama adhdhi adhdhi bishe hawaretinne Yerusalame wossa keeththa cimatti yeedida kiitta asay ekkidi nagana mala ammaniiza asas immi immi adhdhida.
5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
Wossa keeththa asay ammanon miini miini bidees qasse asaykka qoodan gallas gallas gujjeti gujeti bidees.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Phawuloossayne izara diza zatatti qaalla isiyan sabakoontta mala xiillo ayanay digida gish pirigiyarane galatiya derera adhdhi bida.
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
Istti misiya gizaso gakkana maatishe Biitaniya gizaso gelana qoopin Yesuussa ayanay diggides.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
Hessa gish Misiyara adhdhidi Xiru7ada gizasoo wodhdhida.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
Isi Maqeedooniya asi eqqidi Phawuloossa ha Maqeedoniya pinada nuna maada gishin Phawuloossay omars ajjutan beeyides.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
Izikka he ajjuta beeyidi Xoossi nu isttas mishsiraccchcho qaala yootana mala xeeygidees gi qachchidi nu heerakka gede Maqeedooniya baana koyidos.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Markkabera Xiru7ada gizasoope denddidi siiti gidi Samotiraqe giizasoo bidos. Wontteththa gallas naphule gizaso sinthth hamuththu gujjidos.
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
Hepekka Roome asay tooran hariida dere gidida Maqeedoniya dere wana kaatama gidida Philliphisiyosa geetettizaso gellidoos. Hinkka unddena wode utiidos.
13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
Sambbata gallas wossa wossizaso koyishe kaatama gelizaso pengge keziidi duge shaafa wodhdhos; heen nu utidi shiqqi diza macashshas qaala yootidos.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
Qaala loo7eththi siyza macaashatappe isi lidiya geetetizzara izakka Xoossu gooyinzzarone tyaxiirone kaatamape yada zoo7o hare mayo zallizaro Phawuloossay yootiza qaalla iza wozinan woththa siyana mala goday izi woziina doyides.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
Izane izisoo asaykka xamaqeetidappe guye iza ista ta Xoossu amaniidayssa inte tumu eriida gidikoo ha tasoo yidi gutha woode diishshite gada ista miinththa woosadus.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
Issi gallas nu wossaso bishin kayo kayoota marotetha ayanan hasa7iza issi garade na dizara nuna demmadus. Izakka ba marotaththan bena ayisizayitas daroo mishsh gelthaysu.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
Hana garade naya Phawulossane nuna kaalla kaalla “haytti asati intes inte attana oge yootizayti woogga Xoossa ooththanchata” ga ga wassadus.
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
Hessakka daroo gallas shira shira gadus. Gido attin Phawulossay ha Izi qaalan daroo meetotida gish yuyidi izi duunara hasa7iza tuna ayana “Nee iziipe keezana mala ta nena Goda Yesuss Kiristrtossa sunththan azazayis” gides. He ayanaykka herakka yeeggi iziipe kezides.
19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
Izo ayisiza asati isttas mishshe demmiza ogeey duxxin istta uhaaththaayisi qanxxettidayss isttas geelin Phawulossane Silasse oykkidi biittara gochchidi wannati dizasoo giya gidoo ehaaththaida.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
Deere aysiza wannatako shishshidi “hayiti asati bees ayhude gidi uttidi nu kaatama mullaketes.
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
Qasse nu Roome asati ekkanas woykko ooththanas nuus beesontta woga nu asa gidoon laalletes.
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
dereykka issi bolla gididi Phawulossa bollane Sillasa bolla denddides, Deera ayszzayiti Phawulossantta mayo qaarri ekkidi durqqara qoxxana mala azazida.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
Itta buka buukidi gede qachcho keeththan yeegida, qasho keeththa nagizayiskka istta loo7ethi nagana mala azaziida.
24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Izikka hessa mala miino azazo ekkidi qasho keethas wanna gidoo kifille gellithidi istta too gita durumara shishshi qachchides.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
Giiddi giidothu gidishin phawulossayne Sillasey wossanine mazimuren Xoossa galatishin qasho asay istta yeeththane galata ezziggi siyidees.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Hassa7ay bayinida dinggate qasho keeththa xaphphope qaththiza miino biitta qaathi denddides, herakka qasho keeththa penggeti dooyetida. Qachchetida wursio asa qashoy birshetides.
27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
Qacho keeththa nagizayisi dhiskkope beeggidi qasho keeththa penggeti dooya dizayssa beeyidi qasho asay wuri kessi ekkida millatin bena wodhdhana mashsha shodiidis.
28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
Phawulossay qass ba qaala dhoqqu hisisttidi “nu wuri haani doos! ne bolla ayine iita oosofa” gi wassidees.
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Qachcho keeththa nagiizaysi xoomppe woossi ekkidi gede gidoo guppi gellidees. Kokkorshe Phawulossa too bollane Sillase too bolla kunddides.
30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
Istta ekki kare kezidi “ha asato ta attana mala ayi ooso?” gides.
31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
Isttikka izas “Goda Yesussa ammana nekka neso asaykka inte wuri attana” gida.
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
Hessafe guye izasine izasoon diza asas wursioos Goda qaala yootida.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
Qachcho keeththa nagizayissi herakka he gallas qamara ehaaththaidi istta maduunththa meeciddes. Herakka izine izasso asay wuri xaamaqetida.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
Qachcho keeththa nagizayiskka istta ba keethe ehaaththaridi isttas kaathi aththides, beso asa wursioora Xoossa ammanida gish addezi daroo uhaaththaaides.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
Gadey wonttishin dere ayssizayiti “heyita asata birsha yeeda” gidi ba shuumista qachcho ketha nagizayissakko yeedida.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
Qachcho ketha keeththa nagizayiskka isttas “dere ayssizayti inte birshistana mala azazida hessa gish ha7i saroon keezi biite” gidi Phawulossas yootides.
37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
Phawulossay qass “Nu Roome yelleteth gidishin pirday bayindda dere sinthan duriqara bukkidine qasho keeththan yeegida. Histtin ha7i qass nuna qootara asi errontta kessana koyzoo? hessi hanena, istta yidi berkka birsheto” gidees.
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
Shuumeti he izi gida qaala dere ayssizaytas yootida isttikka Phawulossayne sillasey Rome yeleta gididayssa siyidi daggamida.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
Yidi isttafe mareteth oychchidi woynepe keessida. Istti he kaatamayo aggidi haraso bana mala istta woossida.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
Phawulossayne Sillasey qasho keethafe kezidi Lidiyaso bida henkka diza ammaniizayti istta daroo minththethin heepe keezi bida.
