2 Samuel 13

1 Nogen Tid efter tildrog følgende sig. Davids Søn Absalon havde en smuk Søster, som hed Tamar, og Davids Søn Amnon fattede Kærlighed til hende.

Hagi ana knafina Deviti nemofo Apsalomuna nesaro Tamari'a hentofa mofa mani'ne. Hagi Deviti nemofo Amnoni'a ana mofakura tusiza huno kenunu hunte'ne.

2 Amnon blev syg af Attrå efter sin Søster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon øjnede ingen Mulighed for at få sin Vilje med hende.

Hianagi Tamari'a vene omase mofa mani'negeno, Amnoni'a ana mofate'ma erava'o huno mago'azama hunte kankura hakeno eri forera osu'ne. Ana higeno ana zamo'a kri ami'ne.

3 Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Søn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog Mand;

Hagi magora Amnoni nefu'a mani'neana agi'a Jonadabukino, agra knare antahi'zane ne' mani'ne. Hagi ana nera Deviti nefu Simea nemofo'e.

4 han sagde til ham: "Hvorfor er du så elendig hver Morgen, Kongesøn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker min Broder Absalons Søster Tamar!"

Hagi mago zupa Jonadabu'a Amnonina asamino, Kagra kini ne'mofo nemofoga maka nanterana kri kavukava nehanana, na'a hu'nefi nasamio? Higeno Amnoni'a asamino, Nagri nenafu Apsalomu nesaro Tamarinku nave'nesige'na anara nehue.

5 Da sagde Jonadab til ham: "Læg dig til Sengs og lad, som du er syg! Når så din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver Maden i mit Påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise."

Hagi Jonadabu'a Amnonina asamino, Kagra vunka tafete kri vahe kna hunka umase'negeno negafa'ma kageku'ma esigenka amanage hunka asamio, nagri nensaro Tamari asamigeno ne'zana erino eme namino. Hagi negenugeno emani'neno ne'zana retro hunaminke'na, azama'afintira naneno hunka hugahane.

6 Så gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Søster Tamar komme og lave et Par Kager i mit Påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise."

Anage hutegeno Amnoni'a kri vahekna huno umase'negeno nefa Deviti'ma kenaku efregeno Amnoni'a asamino, Muse hugantoanki nensarona Tamarina asamigeno ne'zana negane'na eme krenke'na azama'afintira na'neno.

7 David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "Gå over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!"

Higeno Deviti'a Tamarina eme hunteno, Vunka negasaro Amnoni'a kri erino mase'neanki, ne'zana noma'afi ome kremio.

8 Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han lå til Sengs, tog Dejen, æltede den og lavede Kagerne i hans Påsyn og bagte dem;

Higeno Tamari'a nesaro nonte'ma vuno ome keana Amnoni'a tafe'are kri erino mase'ne. Hagi Tamari'a mago'a flaua erino heruno negregeno, Amnoni'a mase'nefintira ke'ne.

9 derpå tog hun Panden og hældte dem ud i hans Påsyn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: "Lad alle gå udenfor!" Og da de alle var gået udenfor,

Hagi ana ne'zama kreno erino zuompafima eme nemiana navresrahie huno nehuno, miko vahera huzmanteno, Amafintira atreta viho. Huno hige'za miko vahe'mo'za atirami'za vu'naze.

10 sagde Amnon til Tamar: "Bær Maden ind i Inderværelset og lad mig få den af din egen Hånd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderværelset til sin Broder Amnon.

Anante Amnoni'a Tamarina asamino, Ana ne'zana nemasofinka efrenka kazampinti eme namige'na na'neno, higeno Tamari'a anama retro hu'nea ne'zana erino nemasefinka vu'ne.

11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Søster!"

Hagi ana ne'zama erino eme nemigeno'a, Amnonia azeri anunekino, Nensaroga nagrane mase'nanegu nehue.

12 Men hun sagde: "Nej, Broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne Skændselsdåd!

Hianagi Tamari'a huno, nensaroga nazeri havizana osuo. E'inahu zana Israeli vahe agu'afina osuo. Kagra haviza huno neginagi hu'nea avu'ava zana osuo.

13 Hvor skulde jeg gå hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt Dårer i Israel! Tal hellere med Kongen; han nægter dig ikke at få mig!"

Hagi kagra e'ina hu'zama hanankeno'a nagaze hanige'na, vahe zamavufina vano osugahue. Hagi Israeli agu'afina kagra neginagi vahera zamagaterenka, kefo vahe manigahane. E'ina hu'negu muse hugantoanki kini ne' asamigeno, hugnarere hugante'na nagrira ara erigahane.

14 Han, vilde dog ikke høre hende, men tog hende med Vold, krænkede hende og lå hos hende.

Higeno Amnoni'a ana ke'a ontahi hanavetino Tamari'na, avazu huno havi avu'ava hunte'ne.

15 Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort Had; ja det Had, han følte mod hende, var større end den Kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: "Stå op og gå din Vej!"

Anama hutegeno Amnonina ame huno Tamarima avesinte'nea zamo'a fanane higeno, Tamarina tusiza huno avesra hunenteno, otinka amafintira vuo, huno Tamarina hunte'ne.

16 Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!" Han vilde dog ikke høre hende,

Higeno Tamari'a kenona huno, Nagri'ma amafinti'ma vuoma hunkama humanantana zamo'a, ko'ma hu'nante'nana hazenke zana agaterenka tusi'a hazenke hugahane. Hianagi Amnoni'a ke'a ontahi'ne.

17 men kaldte på den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "Få mig hende der ud af Huset og stæng Døren efter hende!"

Hagi avate eri'za vahe asamino, Ama ara amafintira avreta atineramita kafana erigiho.

18 Hun bar en fodsid Kjortel med Ærmer; thi således klædte Jomfruerne blandt Kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af Huset og stængede Døren efter hende.

Higeno ana eri'za vahe'amo'a fegu'a avre netreno, kahana erigi'ne. Hagi kini vahe'mofo mofa'nemo'zama za'za kukenama antani'nage'za vahe'mo'za nezmage'za venema omase mofa'ne hu'za nehaza za'za kukena Tamari'a antanineno, Amnoni nontega vu'neankino,

19 Men Tamar strøede Aske på sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde på, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.

Tamari'a ana za'za kukena'a tagoto tagatu nehuno tanefa kateno nefreno, asenirera azana refiteno zavira neteno vu'ne.

20 Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, Søster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nær!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus.

Hagi Absalomu'a nesaro Tamarima negeno antahigeno, Negasaro Amnoni'a nankna huno amanahu havi avu'ava zana hugante. Hianagi agra negasaroki anazana mago vahera osaminka atrenka manio. Hagi Tamari'a Apsalomu nompi mani'neanagi, asunku zampi mani'ne.

21 Da Kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin Søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte.

Hagi ana mika zamofo nanekema kini ne' Deviti'ma nentahino'a, tusi'a arimpa ahe'ne.

22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans Søster Tamar.

Hagi Absalomu'a Amnonina magokea huomi'ne. Na'ankure nesarona azeri haviza hu'negu tusiza huno antahi haviza hunenteno anara hu'ne.

23 Men et Par År efter holdt Absalon Fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle Kongesønnerne.

Hagi Tare kafu evutege'za Absalomu eri'za vahe'mo'za sipisipi azoka harenaku Balhasori kumara Efraemi kuma tava'onte me'nere vu'naze. Hagi Absalomu'a kini ne'mofo mofavre zaga kehige'za utru hu'naze.

24 Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Træl holder Fåreklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Træl derhen?"

Hagi Absalomu'a kini ne' Devitinte vuno anage hu'ne, Sipisipi afu'mofo azokama hare eri'za vahe'nimo'za sipisipi azoka nehare'za menina ne'zana kre'za nene'za musenkase nehazanki, knare kini ne'moka eri'za vahekanena anante esanketa musenkasea hugahuno?

25 Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og skønt han nødte ham, vilde han ikke gå med, men tog Afsked med ham.

Hianagi kini nemo'a ke'nona huno, Mofavrenimoka tagra ovugahune. Na'ankure tagrama vanunkenka kagra ne'zama krerante zankura rankna erigahane. Hagi anagema higeno'a, Absalomu'a inene hu'neanagi, kini ne'mo'a maka'mota ovugahune nehuno, Absalomuna asomu ke hunte'ne.

26 Da sagde Absalon: "Så lad i alt Fald min Broder Amnon gå med!" Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?"

Anante Absalomu'a kini nera antahigeno, Muse hugantoanki kagrama ovanunka, nenfu Amnonina huntegeno nagrane vino? Higeno kini ne'mo kenona huno, Na'ante Amnonina huntanenkeno kagranena vugahie? huno hu'neanagi,

27 Da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gæstebud.

Absalomu'ma inene huno kema hiazanku kini ne'mo'a huzmantege'za, Amnoni'ene mika kini ne'mofo mofavremo'za agrane vu'naze.

28 Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas på, når Vinen er gået Amnon til Hovedet; når jeg så siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!"

Hianagi Absalomu'a eri'za vahe'a zamasamino, Amnoni'ma waini tima neno neginagima hanigeta ahe friho. Hagi Amnonima ahe fri zankura korora osiho. Nagra ahe friho hu'na huramantoanki, ahe friho.

29 Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle Kongesønnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.

Higeno Absalomu eri'za vahe'mo'za Absalomu'ma hu'nea kante ante'za, Amnonina ahe fri'naze. Hagi kini ne'mofona maka mofavre'amo'za anazama nege'za, miulie nehaza donkizami'a eri'za panani hu'za fre'naze.

30 Medens de endnu var undervejs, nåede det Rygte David: "Absalon har hugget alle Kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!"

Hagi ana mofavre'mo'za zahufa kantega neage'za, mago'a vahe'mo'za kini nera eme asamiza, Absalomu'a kini ne'moka mofavre zaga maka zamahe vagare'ne.

31 Da stod Kongen op, sønderrev sine Klæder og lagde sig på Jorden; også alle hans Folk, som stod hos, sønderrev deres Klæder.

Hagi anankema nentahino'a, kini ne'mo'a otino kukena'a tagato tagatu nehuno mopafi maseno krafa hu'ne. Hagi mika eri'za vahe'mo'zanena kukenazamia tagato nehu'za krafa hu'naze.

32 Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Søn, tog til Orde og sagde: "Min Herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge Kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krænkede hans Søster Tamar.

Hianagi Deviti nefu Simea nemofo Jonadabu'a Devitina eme asamino, ranimoka antahintahi hakarea osuo, ana miko mofavre zaga ozamahe'neanki Amnoninke ahe'ne. Hagi ama anazama fore hu'neana Amnonima nesaroma Tamarima havi avu'ava'ma hunte'nea zante Absalomu'a anara hu'ne.

33 Derfor må min Herre Kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle Kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!"

E'ina hu'negu kini ne' ranimoka, ana kegura antahintahi hakarea osuo. Amnoni agrake fri'ne.

34 Da den unge Mand, som holdt Udkig, så ud, fik han Øje på en Mængde Mennesker, som kom ned ad Skråningen på Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden på Vejen til Horonajim."

Hagi anama nehuno'a Absalomu'a atreno fre'ne. Hagi avuma anteno kuma kegava nehia sondia vahe'mo'ma keana Horonaimia zage fre kaziga agonafinti rama'a vahe e'naze.

35 Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesønnerne; det er, som din Træl sagde!"

Ana hazageno Jonadabu'a kini nera asamino, Ko nagrama huankante kini ne'moka mofavre zagamo'za neaze.

36 Og som han havde sagt det, kom Kongesønnerne, og de brast i Gråd; også Kongen og alle hans folk brast i heftig Gråd.

Hagi kema huvaganeregeno'a kini ne'mofo mofavre'zagamo'za anante ehanati'za tusi zavi atage'za, kini ne'ene mika eri'za vahe'mo'za zavi ate vagare'naze.

37 Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Søn, i Gesjur. Og Kongen sørgede over sin Søn i al den Tid.

Hagi Deviti'a nemofo Amnoninkura rama'a knafi zavira ate'ne. Hagi Absalomu'a freno negeho Talmaintega vu'ne. Hagi Talmaia Amihudi nemofokino Gesuri kumate kini ne' mani'ne.

38 Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre År.

Hagi Absalomu'a freno 3'a kafu Gesuri kumatera umani'ne.

39 Men Kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons Død.

Ana'ma higeno'a Deviti'a Amnoninku'ma asunku hu'nea zana atreno ete Absalomunku asunkura hu'ne.