Anden Kongebog 17
1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.
E higa mar apar gariyo mar loch Ahaz ruodh Juda, Hoshea wuod Ela nobedo ruoth e piny Israel kodak Samaria kendo norito pinyno kuom higni ochiko.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye to ok kaka ruodhi Israel mane otelone notimo.
3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
Shalmaneser ruodh Asuria nokedo gi Hoshea moloye kendo nobedo e bwo lochne kogolone osuru.
4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
To ruodh Asuria nofwenyo ni Hoshea ne en andhoga, nimar nooro ji ir Osorkon ruodh Misri, bende ne ok ochiw osuru ne ruodh Asuria kaka ne osebedo kotimo higa ka higa. Kuom mano Shalmaneser nomake mokete e od twech.
5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre År;
Ruodh Asuria nomonjo pinyno duto, mochopo nyaka Samaria kendo nogoyone agengʼa kuom higni adek.
6 og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
E higa mar ochiko mar loch Hoshea, ruodh Asuria nokawo Samaria kendo nomako jo-Israel motero e twech Asuria. Nomiyogi kar dak Hala kod Gozan man but Aora Habor kaachiel gi mier mag Medes.
7 Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;
Magi duto notimore nikech jo-Israel notimo richo e nyim Jehova Nyasaye ma Nyasachgi, mane ogologi e piny Misri e bwo loch Farao ruodh Misri. Negilamo nyiseche mamoko
8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
ka giluwo timbe mag ogendini mane Jehova Nyasaye osedaro oa kuomgi, to gi timbe moko mane ruodhi mag Israel noketo.
9 og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene til de befæstede Byer;
Jo-Israel notimo gik maricho lingʼ-lingʼ ne Jehova Nyasaye ma Nyasachgi. Chakre kuonde mingʼichogo gi malo nyaka kuonde mochiel motegno mag dala maduongʼ, negigero kuondegi motingʼore gi malo e miechgi duto.
10 de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer
Negichungo kite moyiedhi kod sirni mag Ashera ewi gode maboyo duto, kendo e tiend yiende duto motimo tipo.
11 og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede HERREN;
Kamoro amora motingʼore gi malo ne giwangʼoe ubani mangʼwe ngʼar, mana kaka pinjeruodhi mane Jehova Nyasaye oseriembo kuomgi ne timo. Negitimo timbe maricho mane omiyo Jehova Nyasaye mirima.
12 de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må I ikke gøre!"
Negilamo nyiseche manono, kata obedo ni Jehova Nyasaye nowachonegi niya, “Kik utim kamano.”
13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
Jehova Nyasaye nosiemo Israel kod Juda kokalo kuom jonabi mage kod jokor, kawacho niya, “Lokri iwe yoreni maricho, luw wechena, kod yorena kaluwore gi chikena duto mane amiyo kwereu mondo oriti kendo mane amiyou kowuok kuom jotichna ma jonabi.”
14 Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;
To ne ok ginyal dewo kendo tokgi ne tek mana kaka kweregi mane ok oketo genogi kuom Jehova Nyasaye ma Nyasachgi.
15 de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke at gøre som de;
Ne gidagi winjo buchene kod chikene mane otimo gi kweregi to gi siem mane omiyogi, negiluwo nyiseche maonge tich, ma gin bende gibedo ji manono. Negidonjo e kit timbe ogendini mane odak e diergi, kata obedo ni Jehova Nyasaye nosekwerogi ni kik gitim kaka gitimo kendo negitimo gik mane Jehova Nyasaye nokwerogi mondo kik gitim.
16 de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
Negiweyo chike duto mag Jehova Nyasaye ma Nyasachgi magiloso nyiseche ariyo molos e kido mar nyaroya kendo machalo gi siro mar Ashera. Negikulore ne nyisechegi giwegi ma gilamo Baal.
17 de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.
Negichiwo yawuotgi kod nyigi kaka misango e mach. Negitimo timbe ajuoke kod mag nyakalondo ma gichiwore mar timo gik mamono e nyim Jehova Nyasaye, ma gimiye mirima.
18 Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
Omiyo Jehova Nyasaye iye nowangʼ gi jo-Israel mi nogologi e nyime. Dhood joka Juda kende ema ne odongʼ,
19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
to kata kamano jo-Juda bende ne ok orito chike Jehova Nyasaye ma Nyasachgi. Negiluwo mana timbe mane jo-Israel osiekogo.
20 Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Åsyn.
Kuom mano Jehova Nyasaye ne odagi jo-Israel duto; nokumogi mi oketegi e lwet joyeko nyaka ne ogologi chutho e wangʼe.
21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
Kane ogolo jo-Israel owuok e dhood Daudi negikawo Jeroboam wuod Nebat obedo ruodhgi. Jeroboam nowuondo jo-Israel mowuok oweyo luwo Jehova Nyasaye, momiyo gitimo richo mamono.
22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra,
Jo-Israel nomedo timo richo duto mag Jeroboam kendo ne ok giweyo timogi,
23 så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
nyaka Jehova Nyasaye nogologi kuome mana kaka ne osesiemogi kokadho kuom jotichne duto ma jonabi. Omiyo jo-Israel nogol oa e pinygi modhi e twech e piny Asuria kendo pod gin kuno nyaka chil kawuono.
24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
Ruodh Asuria nokelo ji koa Babulon, Kutha, Ava, Hamath kod Sefarvaim moketogi gidak e miech Samaria mondo gikaw kar jo-Israel. Negikawo Samaria ma gidak e mieche duto.
25 Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
E kinde mane gidak kuno mokwongo ne ok gilamo Jehova Nyasaye; omiyo Jehova Nyasaye nooro sibuoche e diergi monego jogi moko.
26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
Wach nochopo ne ruodh Asuria niya, “Ji mane idaro midwoko e miech Samaria, ok ongʼeyo gima nyasaye mar pinyno dwaro. Kuom mano, oseoro sibuoche e diergi mondo oneg-gi nikech ji ok ongʼeyo gima nyasachgino dwaro.”
27 Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
Eka ruodh Asuria nomiyogi chik kama: “Kaw achiel kuom jodolo mane igolo itero e twech Samaria mondo odog odag kuno kendo opuonj jogo gima nyasach pinyno dwaro.”
28 Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
Eka achiel kuom jodolo mane oter twech Samaria nobiro modak Bethel kendo opuonjogi kaka ilamo Jehova Nyasaye.
29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
Kata kamano, oganda koganda noloso nyisechegi giwegi e miechgi mopogore opogore, kuonde mane gidakie, mi giketo nyiseche manono kuonde motingʼore mag lemo mane jo-Samaria oseloso.
30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
Nyiseche mane gilamo e magi: Ji mane oa Babulon noloso Sukoth-Benoth, ji mane oa Kutha noloso Nergal to ji mane oa Hamath noloso Ashima;
31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
Jo-Avi to noloso Nibhaz kod Tartak, to jo-Sefarvi nochiwo nyithindgi kaka misango ne Adramelek kod Anamelek mane gin nyiseche mag Sefarvaim.
32 Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene på Højene.
Negilamo Jehova Nyasaye, to bende negiyiero jogi giwegi mopogore opogore mondo obednegi jodolo e kuonde lemo motingʼore gi malo.
33 De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
Negilamo Jehova Nyasaye to bende negilamo nyisechegi giwegi kaluwore gi timbe pinje manogolgie.
34 Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
Pod gitamore weyo timbegigo nyaka chil kawuono. Ok gilam Jehova Nyasaye kata rito buchene, wechene, chikene kod puonj ma Jehova Nyasaye nomiyo nyikwa Jakobo, ma bangʼe noloko nyinge ni Israel.
35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
Kane Jehova Nyasaye otimo singruok gi jo-Israel, to nochikogi kama: “Kik ulam nyiseche mamoko kata kulorunegi, tiyonegi kata timonegi misango.
36 men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
To Jehova Nyasaye mane ogolou Misri gi teko mangʼongo korieyo lwete, en ema nyaka ulame. En ema onego ukulrune kendo en ema uchiwne misengini.
37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke frygte andre Guder!
Nyaka ubed motangʼ kurito buche, weche, chike kod puonj duto mane omiyou. Kik ulam nyiseche mamoko.
38 Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre Guder;
Kik wiu owil gi singruok mane atimo kodu bende kik ulam nyiseche mamoko.
39 men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders Fjenders Hånd!"
To onego ulam Jehova Nyasaye ma Nyasachu, en ema obiro resou e lwet wasiku duto.”
40 Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
To kata kamano, ne ok gidewo chikego, to negisiko mana ka gitimo timbegi machon.
41 Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Kata e kinde mane ogendini ne lamo Jehova Nyasaye, to negisiko mana ka gitiyone nyisechegi manono. Nyithindgi kod nyikwagi pod osiko katimo timbe mane kweregi timo nyaka chil kawuono.
