2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Paul, Pathien lungdoa Khrista Jisua tîrton, le ei lâibungpa Timothy ngei renga han, Korinth taka Pathien koiindang, male Achaia ram pumpuia Pathien mingei murdi kôm han:
2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Pathien ei Pa le Pumapa Jisua Khrista'n moroina le inngêina nangni pêk rese.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Ei Pumapa Jisua Khrista Pathien le Pa, mulungjûrpuina sip Pa, sannangei murdi juongna Pathien kôm han râisânchong misîr ei tih u!
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Ama'n ei intaknangei murdia mi san ngâia, masikin eini khom Pathien renga sanna ei man nanâk hah mangin midangngei an intakna murdia ei san thei ani.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
Khrista tuongna tamtak ngei han rangtum ei dôn anghan Khrista jârin Pathien sanna lien khom han rangtum ei dôn ani.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,
Kin tuongin chu, mahah sanna le sanminringna nin manna rang ania; sannin kin omin chu, hanchu nangni khom sannin nin oma male tuongna kin tuong hah tuongdierna dôna tuong rangin râtna pêkin nin om ani.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
Masikin nangni kin sabeina hah innîk tet ngâi mak; kin tuongnangeia rangtum nin dôn anghan sanna kin manna ngei khoma hin rangtum nin dôn sa tiin kin riet.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
Lâibungngei le sarnungei Asia ramhuol sûnga intakna kin tong roi hah nangni minrietnôk kin nuom. Kin chunga puokrikngei hah alien rai sik le arik rai sikin la ring rangin sabeina reng dôn khâi mak me.
9 Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,
Kin chunga thina rangin roi an jêkmasat angin kin riet. Hannirese maha chu keinia hin minngam loiin Pathien mithi kaithoi nôkpu kôm kin minngam theina rang sika alei ni.
10 han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,
Ma anga thina chiruoi inrîngomngei renga hah mi sanminring zoia, mi la sanminjôk atih, male kin sabeina ama chunga kin minngama, ama'n mi la sanminring nôk atih,
11 idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.
nangni khom kin ta rangin chubaithonangeia mi nin san anghan. Masikin kin ta ranga chubaithona tamtak ngei hah thuonin om a ta, male Pathien'n sat mi vur a ta; male mi tamtakin kin ruthûlin a kôm râisânchong misîr an tih.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Hi rammuola kin ringnuna leh aliekin nangni le kin inkainangei han munisi vârna sika ni loiin Pathien moroina sinthotheina sikin Pathien-pêk ngamna le takintâinân roi ajêka mi mindeta kin sielesarietnân mi ril sikin kin inpâkpui ani.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,
Nin pore thei le nin rietthei kai kêng nin kôm kin miziek. Nikhomsenla atûn hin la rietthei sabak no khom ungla, mi la rietthei tatak nin tih, tiin ka sabei ani, ei Pumapa Jisua Nikhuo han nangni kin minpâk anghan mi nin minpâk theina rangin.
14 ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,
Mangei murdi hah ki riet minthâr sabaka, vêlnik satvura nin om theina rangin nangni hongpan bak rangin mintuonangei ki sin ani.
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Macedonia rama ke se balamin nangni hongpana, ko hongkîr nôk tieng khom nangni hongpan nôk rangin ki mintuo ani, Judea rama ku khuolchaina ranga han mi nin san theina rangin.
17 Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Hi anga mintuona sika hin mintuona thûldul mi anghan kên lang mini? Ki mintuonangei ki sin lâihan, ranghuolna bôknangei renga ki sin mo, “Ani, ani” le “Niloi, niloi” voikhat rengin ti ranga ânzoi sai mini?
18 Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Adiktakin Pathien'n chongtakin a chong ngâi anghan, nin kôma ko chonginkhâm khom hah “Ani” le “Niloi” nimak.
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Jisua Khrista, Pathien Nâipasal, a thurchi nin lâia Silas, Timothy le keiman kin misîr hah, “Ani” le “Niloi” hih ani loi sikin. Ama hih Pathien “Ani,”
20 Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Pathien chu ama chonginkhâmngei murdia “Ani ngâi” ani sikin. Masika han kêng Jisua Khrista jârin Pathien roiinpuina rangin “Amen” ei ti ngâi ani.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Ma hih eini mi sinpu Pathien lelê ania, nangni leh munkhata, Khrista leh inzoma ei ringna mi min thîk pea; ma hih atheipiela mi darpu Pathien nanâk hah ania,
22 som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.
ei chunga pumanina a sînthona darpu, le ei ta ranga neinun a lei mintûp murdi hah khâmna anghan ei mulungrîlngei sûnga Ratha Inthieng mi pêk ani.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Ni rietpuipu rangin Pathien ko koia—ku mulungrîl a riet ngâi! Nin ruthûla Korinth khuoa se khâi loi rangin ka masat zoi ani.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.
Nin iem ngêt rang thurchi nangni misîr pe rang pût mak mea; taksônna han nin inding det tiin kin riet. Manêkin, nangninanâk nan râisânna rangin nangni leh sin kin tho ani.
